Her gives en samlet oversigt over dokumentation til løsningerne under Program for et samlet patientoverblik dvs. for Aftaleoversigt, Fælles Stamkort samt Planer, Indsatser, Diagnoser og Mål.
Dokumentationen er struktureret efter Digitaliseringsstyrelsen modelprincipperne for Fællesoffentlig Digital Arkitektur (FDA), listen herunder giver en oversigt over, hvilken type af indhold, der findes under de enkelte punkter:
FDA's 1. grundprincip er at arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer. Programmet understøtter dette princip i følgende artefakter
Governancemodel
Organiseringen af ’Program for et samlet patientoverblik’ tager udgangspunkt i den fællestatslige program model, hvor styrings- og samarbejdsstrukturen skal sikre fokus og retning for programmet.
Læs mere om programmets governance på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside under: Programorganisering
Arkitekturgovernance
Programmet følger de fælles referencearkitekturer og standarder for sundheds-it med henblik på at understøtte kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet.
Læs mere om programmets arkitekturgovernance på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside under: Rammer og retningslinjer
Interessantanalyse, Forretningsmål, Kvalitetsplan, Gevinstmodel, Metodeanvendelse, Ændringslog samt arkitekturbeslutning
Disse er beskrevet i ”Programpræciseringsdokument for komplekse patientforløb” (6. juli 2017). Dokumentet kan rekvireres ved programsekretariatet via Patientoverblik@sundhedsdata.dk
Deploymentplan for implementering af Aftaleoversigt og Fælles Stamkort er aftalt i økonomiaftalerne mellem regeringen, kommunerne og regionerne
Regeringen, KL og Danske Regioner har i økonomiaftalerne for 2020 (ØA2020) aftalt, at alle kommuner og regioner har taget løsningerne Aftaleoversigt og Fælles Stamkort i brug inden udgangen af tredje kvartal 2021, dog kan der være en forsinkelse hos parter, hvor der i de kommende år sker en udskiftning af fagsystemet. Tidsplanen forudsætter, at der er enighed mellem parterne om, at staten har leveret de nødvendige forudsætningsskabende leverancer senest 1. januar 2020.
Implementeringen koordineres af Program for et samlet patientoverblik i Sundhedsdatastyrelsen. Hver region er ansvarlig for at planlægge og udføre implementering i egen organisation. Der udpeges en regional projektleder fra hver region, der driver implementeringsopgaven i regionen. KL står for styringen af den kommunale indsats, mens projektledelsen ift. at udføre denne opgave er tillagt MedCom. For almen praksis er det også MedCom, der står for projektledelsen af implementeringsindsatsen.
Programmets hjemmeside vil blive opdateret med den overordnede plan, når denne er aftalt med parterne.
FDA's 2. grundprincip, er at arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet. Programmet understøtter dette princip i følgende artefakter
Vision/Målbillede
’Program for et samlet patientoverblik’ er forankret i den fællesoffentlige strategi ”Ét sikkert og sammenhængende sundhedsvæsen – Strategi for digital sundhed 2018-2022”. Strategien sætter rammer og retning for de forandringer, som i de kommende år skal sikre, at Danmark fortsat indtager en international førerposition på området omkring digitalisering af sundhedsvæsenet.
Strategiske kapabililteter, Udfordringer, Arkitekturprincipper, Arkitektur-compliance, Målarkitektur-resume er beskrevet i nedenstående dokumenter.
Programmet har på baggrund af flere analyser opstillet en forretningsarkitekturanalyse samt et systemteknisk målbillede, der skal sikre bedre it-understøttelse af komplekse patientforløb. Analyser samt systemteknisk målbillede er tilgængelige på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside under: Domænemodel
Programmet følger desuden de fælles referencearkitekturer, herunder bl.a. referencearkitektur for deling af dokumenter og billeder samt referencearkitektur for informationssikkerhed. Referencearkitekturerne opstiller pejlemærker og principper for udviklingen inden for det specifikke område og dermed giver sundhedsvæsenets parter og leverandører fælles sigtepunkter for udviklingen af it-løsninger.
Udgivelser om referencearkitektur kan tilgås på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside under: Referencearkitekturer
FDA's 3. grundprincip, er at arkitektur og regulering understøtter hinanden. Programmet understøtter dette princip i følgende artefakter
Juridiske bindinger
Sundhedsloven blev ændret i marts 2019 ved L 127 (Lovforslag om bedre digitalt samarbejde) med henblik på at understøtte et bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, der giver lettere mulighed for at dele relevante oplysninger om patientens forløb mellem de sundhedspersoner, der har patienten i behandling.
I sammenhæng med ændringerne til sundhedsloven er der udstedt en bekendtgørelse om drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur, der sikrer hjemmel for Aftaleoversigt og Fælles Stamkort.
Krav
Reference arkitektur for informationssikkerhed, er indarbejdet i alle kravspecifikationer.
De juridiske krav for borgerens indsigt i anvendelsen af deres oplysninger fremgår af Sundhedslovens §193b stk. 3, hvoraf følgende fremgår:
- Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om driften m.v. af den i stk. 1 nævnte digitale infrastruktur og fastsætter herunder nærmere regler om
1. hvilke oplysningstyper der må registreres i den digitale infrastruktur,
2. pligt til opbevaring og sletning af registrerede oplysninger,
3. den registreredes direkte elektroniske adgang til de elektroniske oplysninger, der er registreret om vedkommende i den digitale infrastruktur,
4. den registreredes direkte elektroniske adgang til registrering (logning) af anvendelser af de registrerede oplysninger,
5. den dataansvarliges adgang og pligt til indberetning til den digitale infrastruktur, herunder tekniske krav og formkrav til sådanne indberetninger, og den dataansvarliges pligt til at opdatere og korrigere urigtige oplysninger hidrørende fra den digitale infrastruktur, herunder tekniske krav og formkrav til sådanne opdateringer og korrektioner,
6. tekniske og forretningsmæssige krav vedrørende sundhedspersoners og myndigheders tilslutning til den digitale infrastruktur, og
7. hvilke systemer der skal knyttes til den digitale infrastruktur som kildesystemer.
§193b, stk. 3 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 255 af 24/02/2022 om drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur, hvoraf følgende fremgår af § 6:
- Sundhedsdatastyrelsen er forpligtet til at foretage maskinel registrering (logning) af anvendelsen af personoplysninger i den fælles digitale infrastruktur. Logningsoplysninger skal mindst indeholde oplysning om
1. hvem der har foretaget opslag med angivelse af fornavn, efternavn samt autorisationsnummer eller titel,
2. behandlingssted, hvorfra opslaget er foretaget, og
3. tidspunkt for opslaget.
- Stk 2. Loggen skal opbevares i 2 år, hvorefter den skal slettes. I særlige tilfælde kan loggen opbevares i op til 5 år.
- Stk 3. Sundhedsdatastyrelsen er forpligtet til at sikre, at patienten får adgang til en overskuelig og letforståelig oversigt over de logningsoplysninger, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1-3, og som vedrører opslag i patientens oplysninger.
Det der grundlæggende set fremgår af bestemmelserne ovenfor er:
- Kommunerne, regionerne og praksissektoren skal levere log ind til Minlog, når infrastrukturen anvendes via systemkald, bl.a via system opslag på borgerens Fælles Stamkort.
Kommunerne, regionerne og praksissektoren aftaler med sundhedsdatastyrelsen hvilke logninger de afleverer til Minlog i den forbindelse. - Alt logning skal stilles til rådighed for borgeren.
Bekendtgørelse om pligt til at registrere logoplysninger og indsigt i logoplysninger, udmøntet fra §42c i Sundhedsloven, omhandler elektroniske systemer i den betydning, at det er patientjournaler. Den vedrører ikke Aftaler og Fælles Stamkort, for disse gælder Bekendtgørelse nr. 193 af 27/02/2024 som beskrevet ovenfor.
Databehandleraftaler
Programmet benytter den fælles skabelon for databehandleraftaler mellem parterne i sundhedsvæsnet, skabelonen kan rekvireres på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside under: Databehandleraftaler
Serviceaftaler
Serviceaftaler samt specifikke aftaler om adgang til infrastrukturen er beskrevet under: Administrative forudsætninger for tilslutning
Sikkerhedsstrategi
Følger referencearkitektur for informationssikkerhed.
Trussels og risikokatalog
Der er udarbejdet DPIA (Data Privacy Impact Assessment) for Aftaleoversigt, Fælles Stamkort samt Planer og Indsatser, disse kan rekvireres ved programsekretariatet via Patientoverblik@sundhedsdata.dk.
Sikkerhedskontroller
Aftaleoversigt, Fælles Stamkort og Planer og Indsatser er koblet op til en række sikkerhedsservices, der tilbydes via Den Nationale Service Platform (NSP). Sikkerhedsservicesene skal sammen med det gældende sundheds- og persondataretlige grundlag for udveksling af oplysninger sikre, at patienternes oplysninger bliver behandlet korrekt. Patienterne har desuden indblik i, og mulighed for at frabede sig deling af deres oplysninger.
Herunder er listet de sikkerhedsservices programmet benytter:
- Samtykkeservice (MinSpærring)
Læs mere på NSPOP's side om Samtykkeservicen (MinSpærring): Samtykkeservices
Bemærk: Bekendtgørelse: BEK nr 193 af 27/02/2024, beskriver at borgeren ikke kan spærre for deling af stamoplysninger pr. 1/12-2024, dette er udelukkende gældende for Fælles Stamkort, det er derfor stadig muligt for borgere at spærre for deling af andre oplysninger - MinLog
Læs mere på NSPOP's side om Minlog: Minlog
Der er udarbejdet et vejledningsdokument (Vejledningsdokument version 1.2.pdf) som indeholder krav og vejledning til systemer, som afleverer til MinLog og som henter fra MinLog.
Anvisningerne i vejledningsdokumentet bør følges, hvis der er afvigelser i forhold til anvisningerne, skal disse godkendes af Sundhedsdatastyrelsen.
- Behandlingsrelationsservice
Læs mere på NSPOP's side om behandlingsrelationsservicen : Behandlingsrelationsservice
- Brugerstyring
For understøttelse af brugere uden sundhedsfaglig autorisation, benyttes modellerne for enten central eller decentral trust, Der skal laves en aftale med Sundhedsdatastyrelsen, for at kunne benytte disse modeller, se mere på : Databehandling og Trust
De udfyldte trustaftaler (bilag 1 (bilag 1a for central trust, bilag 1b for decentral trust), sendes ind til Sundhedsdatastyrelsen via en Supporthenvendelse, der skal forventes en sagsbehandlingstid på 2-5 arbejdsdage.
De nationale roller der benyttes i Program for Et Samlet Patientoverblik, er specificeret under de tekniske implementationsvejledninger.- Roller i forbindelse med Fælles Stamkort: Teknisk Implementeringsvejledning Fælles Stamkort#Sikkerhed,rollerogrettigheder
- Roller i forbindelse med Aftaleoversigten: Teknisk implementeringsvejledning Aftaleoversigt#Sikkerhed,rollerogrettigheder
- Fuldmagt
Pårørende har mulighed for at tilgå oplysninger i Aftaleoversigten, Fælles Stamkort og Planer og Indsatser. Pårørende skal bruge en fuldmagt for at kunne tilgå oplysningerne. På Borger.dk er der mulighed for både at give og anmode om en digital fuldmagt, en fuldmagt kan til enhver tid trækkes tilbage.
Servicekatalog
Målbillede for digital understøttelse af komplekse, tværgående patientforløb v.1, dokumentet kan findes her:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/etsamletpatientoverblik/domaenemodel
Domænemodel, Proceslandskab, Aktør og roller og Procesmodel er beskrevet i DomæneAnalyseModel (DAM) af Planer og Indsatser, Aftaleoversigt og Fælles Stamkort
Som en del af it-arkitekturarbejdet i Et samlet patientoverblik, er der udarbejdet en domænemodel, som forholder sig til patientoplysningerne, der deles i programmets digitale løsninger.
Dokumentet kan hentes fra Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/etsamletpatientoverblik/domaenemodel
Brugerrejser og Use case
Eksisterende brugerrejser er beskrevet i "DIGITAL UNDERSTØTTELSE AF TVÆRGÅENDE KOMPLEKSE PATIENTFORLØB" (Version 1.1 - juni 2016)
Dokumentet kan rekvireres hos programsekretariatet via Patientoverblik@sundhedsdata.dk.
Servicemodel
Forretningsregler, indhold i løsninger samt teknisk dokumentation er at finde på NSPOP:
https://www.nspop.dk/display/ESP/Et+samlet+patientoverblik
Arbejdsgangsbeskrivelse
Dokumentet kan rekvireres ved programsekretariatet via Patientoverblik@sundhedsdata.dk.
Centrale forretningsobjekter, Begrebsliste, Informationsmodel og Logisk datamodel er beskrevet i Domænemodel af Planer og Indsatser, Aftaleoversigt og Fælles Stamkort
Som en del af it-arkitekturarbejdet i Et samlet patientoverblik, er der udarbejdet en domænemodel, som forholder sig til patientoplysningerne, der deles i programmets digitale løsninger.
Dokumentet kan hentes fra Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/etsamletpatientoverblik/domaenemodel
Datasæt
Er beskrevet i de tekniske implementeringsvejledninger for Aftaleoversigten og Fælles Stamkort
Dataudvekslingsformat
Standarden for Aftaler (DK-APD), er den danske profil for kliniske dokumenter (CDA) til Appointment Documents, er udarbejdet af MedCom. Dokumentation kan findes på følgende link.
Standard og baggrundsmateriale om DK-APD
Standarden for Fælles Stamkort (DK-PDC-2.0) er udarbejdet af MedCom. Dokumentation kan findes på følgende link.
Standard og baggrundsmateriale om DK-PDC-2.0
Tekniske implementeringsvejledninger
Dokumenterne beskriver de tekniske forretningsregler i forhold til at implementere Aftaleoversigten og Fælles Stamkort i et lokalt fagsystem eller en borgerportal. Vejledningerne er tiltænkt forretningsarkitekter, systemarkitekter samt systemleverandører, således at disse kan vurdere hvordan Aftaleoversigten og Fælles Stamkort kan implementeres i et lokalt fagsystem.
Teknisk implementeringsvejledning Aftaleoversigt
Teknisk Implementeringsvejledning Fælles Stamkort
Forretningsregler
Dokumenterne beskriver hvilke forretningsmæssige regler lokale fagsystemer og borgerportaler skal efterleve i forhold til Aftaleoversigten og Fælles Stamkort. Dokumenterne vejleder også i hvordan disse forretningsregler kan overholdes. Dokumenterne henvender sig til forretningsarkitekter samt implementeringsansvarlige.
Indhold og forretningsregler Aftaleoversigt
Indhold og forretningsregler Fælles Stamkort
Systemlandskab, Applikationslandskab, Applikationsdesign, Løsningskomponenter
Applikationer mappet til forretning
Ses i Kapitel 3 i de tekniske implementeringsvejledninger for Fælles Stamkort og Aftaleoversigten
Applikationer mappet til informationer
Ses i Kapitel 3 i de tekniske implementeringsvejledninger for Fælles Stamkort og Aftaleoversigten
Snitfladebeskrivelse
Webservice grænseflade kan findes på wsdl.nspop.dk
Testscenarier
Aftestning af løsningerne er beskrevet nærmere på Test af Et Samlet Patientoverblik
MedCom har udarbejdet test protokoller, der benyttes til at certificere lokale fagsystemer i forhold til Aftaleoversigt og Fælles Stamkort, testprotokollerne indeholder scenarier samt eksempler, som skal understøttes. Testprotokollerne kan findes på nedenstående links:
Testprotokoller for modtagelse og afsendelse af Aftaler (APD-DK 2.0.1)
Testprotokoller for modtagelse af Fælles Stamkort
Infrastrukturkoncept: NSP arkitektur https://www.nspop.dk/category/fn
Infrastrukturlandskab: Forretningsservices på NSPOP https://www.nspop.dk/display/public/web/NSP+services
Infrastrukturopsætning: Driftsinformation på NSPOP
1. Ændringslog
0.8 | 2019-12-06 | Udkast til Dokumentationsoversigt | SDS |
0.9 | 2019-12-20 | Tilretning efter kommentarer | SDS |
1.0 | 2020-01-09 | Opdateret med link til domænemodel 1.2 | SDS |
1.0.1 | 2020-01-09 | Rettet forkert link til domænemodellen | SDS |
1.0.2 | 2020-01-21 | Tilrettet link til standard for Fælles Stamkort og Aftaler | SDS |
1.0.3 | 2020-03-10 | Tilrettede link til Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside | SDS |
1.0.4 | 2020-10-29 | Tilrettet link til test og testprotokoller | SDS |
1.0.5 | 2021-01-14 | Tilrettet link til bekendtgørelse og trustløsning | SDS |
1.0.6 | 2021-05-10 | Præciseret henvisning omkring etablering af trust-løsning | SDS |
1.0.7 | 2022-01-13 | Link til Databehandleraftale og Trust rettet | SDS |
1.0.8 | 2022-01-25 | Rettet referencer til bilag ang. Trust løsningen | SDS |
1.0.9 | 2022-06-10 | Præciseret jura afsnit, i forhold til krav om logning | SDS |
1.0.10 | 2022-09-13 | Opdateret link til databehandleraftaler | SDS |
1.0.20 | 2022-12-09 | Præciseret jura afsnit, i forhold til krav om logning | SDS |
1.0.21 | 2024-03-11 | Opdateret ift. ny bekendtgørelse pr 27/2-2024 | SDS |
1.1.0 | 2024-12-02 | Præciseret at spærring pr. 1/12-24 ikke længere er muligt for Fælles Stamkort | SDS |