You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 20 Next »

Indledning

Formålet med denne vejledning er at give et overblik over det forretningsmæssige indhold i de enkelte forløbsplaner samt beskrive forretningsreglerne for anvendelsen.

I dokumentet er der først en beskrivelse af indholdet i de enkelte forløbsplaner, herunder hvilke data der indgår. Derefter beskrives forretningsreglerne for anvendelsen forløbsplanerne.

Indhold og forretningsregler

Hvad er forløbsplaner

Formålet med forløbsplanerne er at inddrage patienten i egen sygdom og behandling samt at give klinikken et elektronisk overblik over vigtige kroniske patientpopulationer.

Borgerens praktiserende læge skal f.eks. i forbindelse med årskontrollen tilbyde en digital forløbsplan til patienter med kroniske sygdomme som KOL, diabetes type 2 samt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Borgerne har adgang til egen forløbsplan via Min Læge App. Med deling af forløbsplaner vil borgere også få adgang via sundhed.dk. Forløbsplanerne vil også blive tilgængelige for sundhedsfaglige, som har en behandlingsrelation til patienten/borgeren.

Se: https://laeger.dk/foreninger/plo/digital-praksis/projektoverblik/digitale-forloebsplaner for nærmere beskrivelse

Data governance

Sundhedsdatastyrelsen står for en data governance for forløbsplaner, governancen indeholder:

  • Beslutningsproces for hvordan ændringer og tilføjelser håndteres.
  • Kommunikationskanal via hjemmeside.
  • Lovgivning og regler som delingsinfrastrukturen efterlever.
  • Vedligehold af standarder og vejledninger angående brugen af registeret.

For nuværende kan henvendelser foregå via programmets postkasse: Patientoverblik@sundhedsdata.dk 

Indhold i forløbsplaner

MedCom har profileret indholdet i forløbsplaner under standarden for HL7 Careplaner, se Teknisk Implementeringsvejledning forløbsplaner for detaljeret information om standarden.

Tabel 1 - Oversigt over de enkelte forløbsplaners indhold

Indhold

Beskrivelse

PatientInformation om patienten som forløbsplanen omhandler.
Headerinformation

Information om hvornår planen er oprettet, hvilken organisation som er er ansvarlig for udarbejdelse af planen m.v.

Forløbslabel
Er forløbsplanen for KOL, diabetes type 2 eller iskæmisk hjertesygdom.
Helbredstilstand

Information om patientens tilstand vedrørende helbred relateret til en af de 3 type af forløbsplaner.
Helbredstilstanden 
vurderes med henblik på sundhedsintervention..

Mål
(Sundhedsformål,
Sundhedsmål)

Overordnet hensigt med en sundhedsaktivitet i forhold til at belyse eller påvirke en patients helbredstilstand.

Og/eller planlægningsresultat i form af et operationelt mål formuleret som et forventet, målbart udfald af sundhedsaktivitet. 

Sundhedsintervention 

 

Sundhedsaktivitet der på baggrund af indikation til (jvf. i øvrigt begrebet behandling) sigter at belyse eller påvirke en patients helbreds-
tilstand.

En Sundhedsintervention kan bl.a. være en behandling, undersøgelse, udredning, pleje eller kontrol. 

Resultat

Resultater der er fremkommet på baggrund af en sundhedsintervention.

Programmets domænemodel giver yderligere beskrivelser af termerne, se: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/etsamletpatientoverblik/domaenemodel


Indholdet i forløbsplanerne kan variere i forhold til den enkelte type. Der er identificeret tre overordnede typer af forløbsplaner. Typerne er beskrevet i Tabel 2.

Tabel 2 - Oversigt typer af forløbsplaner

Type

Forløbsplan

Beskrivelse

1

Diabetes type-2 forløbsplan

Forløbsplanen for type 2-diabetespatienter indeholder prøvesvar, som er relevante for diabetes og de livstilsmål, som er aftalt ved årskontroller.

Planen indeholder også en oversigt over kontroller/vaccinationer m.v. som patienten skal huske.

Det er patientens egen læge, der udarbejder den digitale forløbsplan, hvis formål er at styrke patientens egenomsorg og kendskab til egen sygdom.

2

KOL forløbsplan

Forløbsplanen for KOL indeholder prøvesvar, som er relevante for KOL og de livstilsmål, som er aftalt ved årskontroller.

Planen indeholder også en oversigt over kontroller/vaccinationer m.v. som patienten skal huske.

Det er patientens egen læge, der udarbejder den digitale forløbsplan, hvis formål er at styrke patientens egenomsorg og kendskab til egen sygdom.

3

Hjerte forløbsplan

Forløbsplanen for iskæmisk hjertesygdom indeholder prøvesvar, som er relevante for iskæmisk hjertesygdom og risikofaktorer samt de livstilsmål, som er aftalt ved årskontroller.

Planen indeholder også en oversigt over kontroller/vaccinationer m.v. som patienten skal huske.

Det er patientens egen læge, der udarbejder den digitale forløbsplan, hvis formål er at styrke patientens egenomsorg og kendskab til egen sygdom.

 

Forretningsregler for Forløbsplaner

Der er behov for fælles forretningsregler, således at parterne er enige om anvendelsen af de enkelte forløbsplaner. Herunder beskrives de forretningsregler, der skal overholdes i forbindelse med anvendelsen af Forløbsplaner.

#1 Borgerens adgang til forløbsplaner
Borgeren kan via sundhed.dk få indsigt i sine forløbsplaner for henholdsvis Diabetes, KOL og iskæmisk hjertesygdom. Forløbsplanerne er tilgængelige når borgerens praktiserende læge har udarbejdet de enkelte forløbsplaner sammen med borgeren.

#2 Sundhedsfaglig adgang udenfor eget fagsystem
Sundhedspersoner med sundhedsfaglig autorisation har adgang til borgernes Forløbsplaner via Sundhedsjournalen på sundhed.dk. Sundhedsprofessionelle uden sundhedsfaglig autorisation har adgang til borgerens For-løbsplaner, når de har fået tildelt en national rolle ("nspSundAssistR2").   

#3 Sletning af borgerens forløbsplaner
Borgerens Forløbsplaner skal slettes af forvalteren, når de ikke længere skal være tilgængelige for borgeren.   

#4 Registrering til borgerens MinLog
Indhentning af borgerens Forløbsplaner logges til borgerens MinLog. Jvf. gældende lovgivning. 

#5 Digital fuldmagt
Borgerportaler skal kunne give pårørende med Digital Fuldmagt via den fællesoffentlige fuldmagtsservice (fuldmagtshavere) adgang til borgerens (fuldmagtsgivers) Forløbsplaner, så fuldmagtshavere kan læse data på tilsvarende vis som fuldmagtsgiver selv.

#6 Frabedelse af deling af sundhedsdata
Patienter har via “Frabedelse af deling af data” mulighed for at frabede deling af Forløbs-planer, jvf. gældende lovgivning. Forløbsplaner deles via borgerens egen læge, der kan således ikke frabedes for deling af Forløbsplaner fra andre parter (f.eks. hospitalsafdelinger).   

#7 Journalisering
Fagsystemer fra praktiserende læger, fødesteder samt sundhedsplejen skal opretholde en patientjournal jvf. gældende journal lovgivning. Den nationale infrastruktur, som deler forløbsplaner er ikke journalbærende, det er udelukkende en delingsplatform.

 #8 Lokale kopier af borgerens forløbsplaner
Lokale fagsystemer må ikke opretholde lokale kopier af borgerens forløbsplaner fra andre aktører end sig selv, dog skal journaliseringspligten opfyldes jvf. forretningsregel #7. Lokale fagsystemer skal derved slette indhentede data omkring forløbsplaner, når borgeren ikke længere er i kontekst, efter afsluttet konsultation.

 #9 Tekniske afgrænsninger og regler
Alle borgerportaler samt fagsystemer, der ønsker at anvende deling af Forløbsplaner, skal følge de tekniske anvisninger. Herunder tilslutningsdokumenter, teknisk implementeringsvejledning samt snitfladedokumentation. 

 #10 Forløbsplaner for iskæmisk hjertesygdom og diabetes
Hvis en patient både har en Forløbsplan for iskæmisk hjertesygdom og en Forløbsplan for diabetes, må Forløbsplanen for iskæmisk hjertesygdom ikke blive vist så længe der eksisterer en Forløbsplan for Diabetes.

 #11 Forløbsplaner til børn
Der må ikke laves Forløbsplaner til børn under 18 år.

Afgrænsning ved deling af Forløbsplaner

#1 Journalisering
Fagsystemer fra praktiserende læger, fødesteder samt sundhedsplejen skal opretholde en patientjournal jvf. gældende journal lovgivning. Den nationale infrastruktur, som deler Forløbsplaner, er udelukkende en delingsplatform og er dermed ikke journalbærende.
 

Ændringslog

0.12023-09-14Udkast til Indhold og ForretningsreglerSDS
0.22024-02-20Tilrettet forretningsregel nr. 2, således adgang for sundhedsprofessionelle uden sundhedsfaglig autorisation er beskrevetSDS
0.32025-03-24Spærring ændret til frabedelse i #6SDS
0.42025-06-20Forretningsregler opdateret. #10 og #11 tilføjet. Afgrænsning ved deling af Forløbsplaner tilføjet. SDS
  • No labels