You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 15 Next »

For adgang til løsningerne i Et Samlet Patientoverblik, herunder Aftaleoversigten og Fælles Stamkort, er der nogle administrative forudsætninger, herunder:

  • Adgang til services på NSP testmiljøer
  • Adgang og oprettelse af OCES certifikater
  • Teknisk whitelisting
  • Allokering af stamdata på testmiljøer (bl.a. CPR-, Autorisations- og ydernumre)
  • Aftale med sundhedsdatanettet
  • Adgang til services på NSP produktionsmiljø

Adgang til services på NSP testmiljøer

For at anmode om adgang til NSP testmiljøerne, skal der underskrives en tilslutningsaftale med NSP operatøren.

Formularen til tilslutningsaftalen findes her: Bestillingsark for adgang til eksternt testmiljø

I formularen skal der specificeres hvilke services der skal bedes om adgang til, samt formålet med adgangen.
For adgang til Aftaleoverblik og Fælles Stamkort, vælges basispakken.

Der skal forventes en sagsbehandlingstid på 2-5 arbejdsdage.

Adgang til services på NSP produktionsmiljø

For at få adgang til NSP produktionsmiljøet, skal der godkendes en serviceaftale med NSP operatøren, se: Bestillingsark for adgang til services på NSP
Formål skal beskrives, samt hvilke services der ønskes adgang til.

Der skal forventes en sagsbehandlingstid på 3-8 arbejdsdage.

Adgang til produktionsmiljøet, forudsætter brug af sundhedsdatanettet.

Aftale med sundhedsdatanettet

Før der kan opnås adgang til NSP-services i produktionsmiljøet, skal der laves en tilslutning via sundhedsdatanettet (SDN).

MedCom er operatør på SDN, se følgende for at komme i gang: https://www.medcom.dk/systemforvaltning/sundhedsdatanet-sdn/startpakke

Når aftalen er godkendt, kan man tilknytte serviceadgange til aftalen, dette foregår gennem aftalesystemet: https://portal.aftalesystem.dk/

Når aftaler via aftalesystemet er godkendte, bliver der automatisk implementeret routing regler på SDN, således systemet forbindes med løsningerne til Et Samlet Patientoverblik

Adgang og oprettelse af OCES certifikater

En forudsætning for at bruge services på NSP'en, er at al autentifikation skal foregå via et OCES-certifikat.
For sundhedsfaglige medarbejdere skal MOCES-certifikater benyttes, da der laves samtykke og behandlingsrelationskontrol på opslag i dokumentdelingsservicen.
For oprettelse af Aftaler kan der benyttes både FOCES- og MOCES-certifikater.

For at få adgang til OCES-certifikater, skal organisationen have en aftale med OCES-operatøren (Nem-id hos DIGST).

Se afsnittet om test-certifikater her: Adgang til fælles testmiljøer#Testcertifikater

Der skal forventes en sagsbehandlingstid på 3-10 arbejdsdage.

Adgang for brugere uden sundhedsfaglig autorisation

For understøttelse af brugere uden sundhedsfaglig autorisation, benyttes modellerne for enten central eller decentral trust, Der skal laves en aftale med Sundhedsdatastyrelsen, for at kunne benytte disse modeller, se mere på : Etablering af trustløsninger i sundhedsvæsenet – vejledning og standardaftaler

De udfyldte trustaftaler (bilag 1, bilag 2, bilag 3a eller 3b) sendes ind til Sundhedsdatastyrelsen via en Supporthenvendelse

Der skal forventes en sagsbehandlingstid på 2-5 arbejdsdage.

Teknisk whitelisting

Teknisk whitelisting sker automatisk, når serviceaftalen med NSP er godkendt.

Vær sikker på at de OCES-certifikater der benyttes indeholder det samme CVR-nummer, der er benyttet i serviceaftalen.

Allokering af stamdata på NSP-testmiljøer (bl.a. CPR-, Autorisations- og ydernumre)

NSP-testmiljøerne har i forvejen tilknyttet test-stamdata, bl.a. CPR-numre, Autorisationsnumre, navne, adresser m.v.

Anvendere af NSP-testmiljøerne kan allokere disse stamdata via https://stamdata.nspop.dk således testdata kan tilpasses med det lokale system. For at få adgang, er et brugernavn og en adgangskode påkrævet, disse kan bestilles via Supporthenvendelse

Der skal forventes en sagsbehandlingstid på 2-5 arbejdsdage.

Dynamiske test-data, som f.eks. CDA-dokumenter med en aftale eller et stamkort, skal anvenderne selv oprette - og selv koordinere brugen af, se på Test af Et Samlet Patientoverblik

Ændringslog

0.82019-12-06Udkast til Administrative forudsætningerSDS
1.02020-01-06Offentlig efter afsluttet kommenteringsrundeSDS
1.0.12020-11-16Præciseringer, og rettelser af linkSDS
1.0.22021-05-19Indsat information ang. adgang for brugere uden sundhedsfaglig autorisationSDS
  • No labels