1. Indledning
Denne vejledning beskriver de tekniske forretningsregler i forhold til at integrere til graviditetsmappen fra lokalt fagsystemer samt borgerrettede systemer under projekt for Digital Løsning til Graviditetsforløb. Vejledningen er tiltænkt forretningsarkitekter, systemarkitekter samt systemleverandører.
På nationalt plan er der udarbejdes der en indholdsprofil ud fra HL7's Clinical Document Architecture (CDA), som beskriver de graviditetsrelaterede data vedrørende den gravide. Indholdsprofilen er forankret hos MedCom.
CDA-dokumenter omfattet af graviditetsmappen skal, på nationalt plan, udstilles via den nationale delingsinfrastruktur, og der skal foretages en registrering af CDA-dokumenterne i det nationale “IHE XDS Registry”, således at graviditetsrelateret data i graviditetsmappen kan fremfindes på tværs af sundhedsvæsenets aktører.
For aktører i sundhedsvæsenet, der ikke ønsker at etablere et eget “IHE XDS repository” til opbevaring af CDA-dokumenter, stilles et statsligt repository til rådighed i forhold til opbevaring af graviditetsrelaterede CDA-dokumenter.
De aktører, som understøtter den gravide under graviditetsforløbet, kan via deres fagsystemer anvende de standardiserede IHE XDS snitflader til at dele information om oprettede, ændrede og annullerede graviditetsrelaterede dokumenter vedrørende den gravide.
Den nationale delingsinfrastruktur udstilles gennem dokumentdeling- og dokumentregistreringsservices via standardiserede IHE XDS snitflader tilpasset den nationale sikkerhedsinfrastruktur, som bl.a. omhandler autorisation, samtykkekontrol, auditlogning etc.
2. Anden dokumentation
De overordnede forretningsregler til Digital Løsning til Graviditetsforløb kan ses i dokumentet: Indhold og forretningsregler
Udveksling af data om den gravides gravidtetsmappe foregår via den nationale delingsinfrastruktur. Denne understøtter referencearkitekturen for deling af dokumenter og billeder.
For generel introduktion til den nationale delingsinfrastruktur, se vejledningen ’Kom godt i gang med dokumentdeling’ til deling af dokumenter via Dokumentdelingsservice på NSP lavet af MedCom.
For detaljeret teknisk dokumentation omkring dokumentdeling via NSP, se beskrivelsen på Dokumentdeling på NSP (DROS, DDS, NXRG/SDS Patientindex, OpenXDS)
3. Teknisk oversigt
3.1. Indhold i Graviditetsmappen
Først og fremmest skal man kende til det indholdsformat der benyttes til CDA dokumenterne i Graviditetsmappen. Formatet er XML og indholdet er specificeret som en dansk profil af CDA. Der deles 3 dokumenttyper via Graviditetsmappen, som alle er forankrede hos MedCom der står for den danske profilering. Se under MedComs udgivelser folder hvor både beskrivelse af standarderne samt forskellige eksempler opbevares.
- Digital vandrejournal (Pregnancy Shared Care Record, forkortet PSCR)
- Digital svangerskabsjournal (Pregnancy Referral Form, forkortet PRF)
- Kliniske målinger (Care Measurement Report, forkortet CMR)
De 3 dokumenttyper er definerede i den logiske model udstillet under Indhold og forretningsregler, MedComs CDA standarder beskriver den fysiske model som anvendes til datadeling.
Et CDA dokument består af en header og en body, hvor headeren generelt beskriver en række metadata omkring dokumentets indhold, mens de dokumentspecifikke data placeres i body sektionen.
Indholdet i CDA headeren er fælles for alle danske CDA dokumenter, og er ligeledes forankret hos MedCom, se under MedCom CDA Header v. 1.4. I forbindelse med CDA dokumenterne i graviditetsmappen er der tilføjet et GraviditetsforløbsID til CDA headeren, som ikke er inkluderet i CDA Header v. 1.4 standarden - dette er beskrevet under: afsnit 2.1 i standarderne for header specifikke informationer.
Anvenderorganisationerne er ansvarlige for at lave en mapning fra terminologien der anvendes i CDA dokumenterne (SNOMED CT samt NPU) til lokalt anvendte terminologier.
Sundhedsdatastyrelsen kan være behjælpelig med at reviewe anvenderorganisationernes mapning.
Systemer der tilsluttes Graviditetsmappen, skal bl.a. godkendes af MedCom ud fra en certificering samt af Sundhedsdatastyrelsen i forhold til den tekniske implementering. Testprotokollerne for certificering til Graviditetsmappen, kan findes på MedCom's hjemmeside under: Testprotokol folderen for de respektive stander under: MedComs udgivelser folder
Krav til test og godkendelse kan ses under: Godkendelsestest for tilslutning til Graviditetsmappen
Yderligere information om hvordan CDA dokumenter er opbygget kan findes hos IHE, under: IHE - Hvad er HL7 CDA?
3.2. Tekniske forudsætninger
Se Administrative forudsætninger for at få adgang til NSP'en.
Graviditetsmappen udstilles via services på NSP'en, disse skal tilgås gennem en afkoblingskomponent "DCC'en". DCC'en viderestiller kald til underliggende services, så der er ikke en WSDL for DCC'en. Se DCC Dokumentation for adgang til services gennem DCC'en.
Det er et krav at dokumentdelingsservicen skal tilgås gennem afkoblingskomponenten
NSP services kan tilgås enten via Den Gode Webservice (DGWS) eller via OIO-IDWS (Udelukkende borger adgang).
Den Gode WebService (DGWS) benytter XMLDSIG til at signere SAML assertions ud fra X.509 certifikater/nøgler - for adgang til graviditetsmappen skal sundhedspersoner have et STS-underskrevet SOSI-ID kort på niveau 4 (medarbejder), hvilket også er beskrevet under administrative forudsætninger, således at borgeren har mulighed for at lave en spærring så Graviditetsmappen ikke kan deles med specifikke sundhedspersoner, samt at patienten har mulighed for at se hvem der har haft adgang til patientens Graviditetsmappe via MinLog.
For mere information om den gode webservice, se: https://www.medcom.dk/standarder/webservice-standarder/den-gode-webservice
Sundhedsdatastyrelsen har beskrevet hvordan et SOSI-ID kort kan skabes og anvendes under STS Dokumentationen
De servicesnitflader der udstilles til Graviditetsmappen er alle baseret på SOAP kald der understøtter DGWS.
Indholdsdelen af den enkelte servicekald (SOAP body) er den del der er specificeret af IHE XDS snitfladerne, dvs. for eksempel ITI-18 og ITI-43, se nærmere beskrivelse under: Dokumentdeling på NSP (DROS, DDS, NXRG/SDS Patientindex, OpenXDS)
De detaljerede beskrivelser af snitfladerne findes i IHE IT Infrastructure Technical Framework dokumenterne volume 1, 2a, 2b, 2x og 3.
- IHE ITI TF Vol. 1 - Integration Profiles
http://www.ihe.net/uploadedFiles/Documents/ITI/IHE_ITI_TF_Vol1.pdf - IHE ITI TF Vol. 2a - Transactions 1-28
http://www.ihe.net/uploadedFiles/Documents/ITI/IHE_ITI_TF_Vol2a.pdf - IHE ITI TF Vol. 2b - Transactions 29-64
http://www.ihe.net/uploadedFiles/Documents/ITI/IHE_ITI_TF_Vol2b.pdf - IHE ITI TF Vol. 2x - Appendices A-X
http://www.ihe.net/uploadedFiles/Documents/ITI/IHE_ITI_TF_Vol2x.pdf - IHE ITI TF Vol. 3 - Metadata
http://www.ihe.net/uploadedFiles/Documents/ITI/IHE_ITI_TF_Vol3.pdf
Beskrivelserne i de officielle dokumenter fra IHE er relativt komplicerede, og det kan være svært at opnå et godt overblik over hvordan specifikke kald sættes sammen. Der findes en række generelle og praktiske eksempler og programmer på IPF Open eHealth Integration Platform siderne. Se for eksempel:
- IPF Open eHealth Integration Platform
http://oehf.github.io/ipf/ipf-platform-camel-ihe/ - IPF Commons IHE XDS
https://mvnrepository.com/artifact/org.openehealth.ipf.commons/ipf-commons-ihe-xds
3.3. Søgning på dokumenter i Graviditetsmappen
For at søge efter dokumenter i en borgers Graviditetsmappe, skal der laves en ITI-18 forespørgsel via NSP'ens dokumentdelingsservice.
Metoden som anvendes er FindDocuments med forespørgselsid: urn:uuid:14d4debf-8f97-4251-9a74-a90016b0af0d
WSDL til DDS Registry findes her: https://wsdl.nspop.dk/ddsregistry?wsdl
Når der søges, kan der søges på de værdier, der er angivet som XDS-metadata. Graviditetsmappe benytter metadata profil version 0.96, der kan hentes på https://svn.medcom.dk/svn/releases/Standarder/IHE/DK_profil_metadata/
Borgerens CPR-nummer (PatientId) samt dokumenternes statuskode (Status) er påkrævede felter, som skal inkluderes i alle søgninger.
For Graviditetsmappen, er der desuden følgende forretningsmæssige XDS-metdata, som skal anvendes i søgninger:
- Typecode:
- PRF, for digital svangerskabsjournal (Pregnancy Referral Form)
- PSCR, for digital vandrejournal (Pregnancy Shared Care Record)
- CMR, får målinger (Care Measurement Report)
Desuden anbefales det at forespørge både efter specifikt format samt statiske og dynamiske (on-demand) dokumentkilder, angives denne værdi ikke, returneres kun data fra statiske dokumentkilder.
- Type
- urn:uuid:7edca82f-054d-47f2-a032-9b2a5b5186c1 (for statiske dokumentkilder)
- urn:uuid:34268e47-fdf5-41a6-ba33-82133c465248 (for dynamiske "on-demand" dokumentkilder)
- FormatCode:
- urn:ad:dk:medcom:prf-v1.0:full, for digital svangerskabsjournal (Pregnancy Referral Form)
- urn:ad:dk:medcom:pscr-v1.0:full, for digital vandrejournal (Pregnancy Shared Care Record)
- urn:ad:dk:medcom:cmr-v2.0:full, får målinger (Care Measurement Report)
- Status:
urn:oasis:names:tc:ebxml-regrep:StatusType:Approved, for aktive dokumenter
- urn:oasis:names:tc:ebxml-regrep:StatusType:Deprecated, for slettede/erstattede dokumenter
Værdierne (klassifikationerne) som anvendes i XDS-metadata er defineret i et regneark hos MedCom, se: DK-IHE_Metadata-Common_Code_systems-Value_sets.xlsx
For henholdsvis AND og OR søgninger gælder det at angives der flere søgeværdier i samme <slot> så tæller det som en OR søgning for disse værdier. Hvor der mellem de forskellige <slot> tæller som en AND søgning.
De detaljerede tekniske informationer om ITI-18 og angivelse af søgeparametre, kan ses i IHE ITI dokumentation volume 2
Eksempel på en ITI-18 forespørgsel efter digtal vandrejournal, digital svangerskabsjournal samt kliniske målinger:
Retur-svaret indeholder referencerne til dokumenterne i graviditetsmappen, der skal benyttes efterfølgende til at udtrække de konkrete dokumenter i Graviditetsmappen
3.4. Søgning ud fra GraviditetsforløbsID
Der etableres ligeledes en mulighed for at fremsøge dokumenter i en borgers Graviditetsmappe på baggrund af et graviditetsforløbsid. Til dette skal der ligeledes laves en ITI-18 forespørgsel via NSP'ens dokumentdelingsservice.
Metoden som anvendes er FindDocumentsByReferenceId med forespørgselsid: urn:uuid:12941a89-e02e-4be5-967c-ce4bfc8fe492
FindDocumentsByReferenceId etableres via dokumentdelingsservicen som en del af GMv2's gennemførelsesfase
Udover allerede specificeret XDS metadata til et ITI-18 kald, er ReferenceIdList en påkrævet værdi for denne type søgning
- ReferenceIdList:
79a7424d-353d-4458-8c52-859c027dc472^^^1.2.208.176^PregnancyCourseID, hvor selv id, skal være et type 4 UUID
Se Anvendelse af graviditetsforløbsid for nærmere beskrivelse af anvendelsen af et graviditetsforløbsid
Eksempel på en ITI-18 forespørgsel efter digtal vandrejournal, digital svangerskabsjournal samt kliniske målinger:
Retur-svaret indeholder referencerne til dokumenterne i graviditetsmappen, der skal benyttes efterfølgende til at udtrække de konkrete dokumenter i Graviditetsmappen, alle dokumenter har tilknyttet samme graviditetsforløbsid
3.5. Hentning af dokumenter i Graviditetsmappen
Bemærk for at hente en dokumenter i Graviditetsmappen på baggrund af en søgning, skal NSP's Service Deklaration: "Særlige begrænsninger ift. anvendelse af Dokumentdelingsservicen (DDS)" følges.
Se: Dokumentdelingsservice (DDS)
Opsummeret står der følgende: Der må højst være 10 minutter mellem disse kald (ITI-18 og ITI-43), begge kald skal udføres af samme bruger, og begge kald skal have samme (men unikke) ‘flowID’
Der er tre værdier fra retursvaret på ITI-18 forespørgslen som skal benyttes for at hente indholdet af et konkret dokuement i Graviditetsmappen:
- HomeCommunityId - der beskriver det domæne dokumentet befinder sig i.
Værdien hentes ud fra ...ExtrinsicObject/@home
- RepositoryUniqueId - der bekriver den kilde under domænet der opbevarer dokumentet
Værdien hentes ud fra ...ExtrinsicObject/Slot[@name=’repositoryUniqueId’]/Value List/Value
- DocumentUniqueId - der identificerer selve dokumentet
Værdien hentes ud fra ...ExtrinsicObject/ExternalIdentifier[@identificationScheme=’urn:uuid:2e82c1f6-a085-4c72-9da3-8640a32e42ab]/@value
Ud fra disse værdier skal der laves en ITI-43 forespørgsel via NSP'ens dokumentdelingsservice.
Som beskrevet ovenfor benyttes de tre værdier: HomeCommunityId, RepositoryUniqueId og DocumentUniqueId til at hente dokumenterne.
WSDL til DDS Repository findes her: https://wsdl.nspop.dk/ddsrepository?wsdl
Det svar der returneres er patientens dokument i Graviditetsmappen, indeholdende de dataelementer der er beskrevet i MedCom's CDA standarder til Graviditetsmappen
Bemærk at selve body delen af dokumentet skal hentes ud som en mime attachement
3.6. Oprettelse af dokumenter i Graviditetsmappen
Oprettelse af graviditetsdokumenter i Graviditetsmappen foregår via den dokumentregistreringsservice (DROS) som understøtter Graviditetsmappen, detaljeret dokumentation er beskrevet under: Dokumentregistreringsservice
Anvenderorganisationerne har mulighed for at benytte egen infrastruktur, og have en opkobling af denne op imod den nationale dokumentdelingsservice. Det er således ikke et krav at dokumentregistreringsservice (DROS) som understøtter graviditetsmappen skal anvendes.
Anvenderorganisationerne har derved mulighed for selv at udstille de specificerede CDA-dokumenter enten som statiske dokumenter eller som en on-demand dokumentkilde.
Bemærk ITI-18 funktionerne FindDocuments og FindDocumentsByReferenceIdList skal understøttes.
Ved at anvende egen infrastruktur, er det ikke nødvendigt for anvenderorganisationerne at vedligeholde en mapning mellem lokale graviditetsdata og de CDA-dokumenter de placerer i Sundhedsdatastyrelsens infrastruktur.
Endpoint til Graviditetsmappe specifik DROS er: https://<NSP-SERVER_URL>:<NSP-SERVER_PORT>/dros_gm/iti41
NSP TEST1 endpoint er: http://test1-cnsp.ekstern-test.nspop.dk:8080/dros_gm/iti41
NSP TEST2 endpoint er: https://test2-cnsp.ekstern-test.nspop.dk:8080/dros_gm/iti41
Arbejdsgangene omkring skabelsen af dokumenter i den gravides Graviditetsmappe, og derved deling af dokumenterne foregår ofte som automatiske processer og system til system kommunikation, derfor kan der både benyttes et medarbejdercertifikat (MOCES) eller et Funktionscertifikat (FOCES) til deling af dokumenter til Graviditetsmappen via Dokumentregistreringsservicen.
WSDL til DROS'en findes under: Snitfladebeskrivelse og endpoints og på https://wsdl.nspop.dk/#dros
Igen som når et dokument hentes, så skal selve ClinicalDocument oprettes som en MIME attachment, se eksemplet for detaljer.
3.7. Ændring af dokumenter i Graviditetsmappen
Ændring af dokumenter i graviditetsmappen foregår som oprettelser. Fagsystemet skal blot sikre sig at documententryid'en gemmes lokalt når dokumentet oprettes (husk atdocumententryid og dokument-id ikke er det samme - se beskrivelsen ovenfor).
Anvenderorganisationerne er ansvarlige for at vedligeholde en mapning mellem det lokale data, og de CDA dokumenter de placerer i Sundhedsdatastyrelsens infrastruktur, således de kan foretage opdateringer af CDA-dokumenter som beskrevet.
Når ændringen af indholdet i CDA dokumentet har betydning for patienten og/eller sundhedsprofessionelle, fx rettelse af fejl eller tilføjelse af information, skal ændringerne i deles med Graviditetsmappen.
Når et dokument er ændret, skal der laves et ITI-41 provideAndRegister request, men man skal som dokument-provider selv angive associationstypen, source-objektet og target objektet
For en præcis teknisk vejledning, kan opskriften fra IHE’s wikiside følges (https://wiki.ihe.net/index.php/Annotated_ProvideAndRegister.b_Transaction#Document_Replacement)
Infrastrukturen vil derefter automatisk sørge for at tage den tidligere instans af dokumentet, og sætte den til status "deprecated" og så gemme den nye instans af dokumentet.
Den nye instans af dokumetnet bliver samtidigt kædet til den tidligere instans - således der er historik på dokumenterne.
3.8. Sletning af dokumenter i Graviditetsmappen
Der er ikke udstillet funktionalitet til at slette dokumenter for fagsystemerne.
Dokumenter i graviditetsmappen bliver automatisk slettet efter et givet tidsrum, hvilket fastsættes lovgivningsmæssigt.
Fagsystemer kan, hvis dokumentet ikke længere bør deles i Graviditetsmappen, ændre dokumentet, og give det status "deprecated". Det kan gøres ved at benytte ITI-57 UpdateDocumentSet, hvorved AvailabilityStatus stættes til "deprecated" i stedet for "approved". UpdateDocumentSet er ligeledes tilgængelig via ovenstående DROS endpoint.
Anvenderorganisationerne er ansvarlige for at vedligeholde en mapning mellem det lokale data, og de CDA dokumenter de placerer i Sundhedsdatastyrelsens infrastruktur, således de kan ændre statusaf CDA-dokumenter som beskrevet.
3.9. Adviseringer fra Graviditetsmappen
Graviditetsmappen vil udsende en advisering hver gang der sker en oprettelse eller en ændring af et dokument graviditetsmappen (ITI-41 og ITI-57 kald)
Anvenderorganisationerne der benytter egen infrastruktur, skal kunne anvende det beskrevne topic på den nationale adviseringsservice, således der også notificeres på dokumenter der ligger i den lokal infrastruktur.
On-demand dokumentkilder kan ikke udsende notifikationer, da det altid er seneste version af et dokument som hentes.
Den tekniske understøttelse af adviseringer fra Graviditetsmappen følger de overordnede principper udstukket af den Nationale Adviseringsservice (NAS)
Fagsystemerne kan implementere en adviseringskomponent, der håndterer at fagsystemet kan lytte på adviseringer fra Graviditetsmappen, således de bliver notificeret om nye eller ændrede dokumenter.
Den tekniske dokumentation i forhold til brugen af de viste endpoints til NAS, er beskrevet i NAS-2 Anvenderguide
Topic
Navn til Topic for ændringer til stamkortregisteret er:
Endpoint NSP TEST-1: https://test1.ekstern-test.nspop.dk:8443/nas2
Endpoint NSP TEST-2: https://test2.ekstern-test.nspop.dk:8443/nas2
Endpoint NSP Produktion: Der skal laves en sundhedsdatanetaftale mod: Service #2127 (195.80.254.10 nas-prod.nsp.dsdn.dk (http_8080, tcp-8443))
Beskedformat
Beskedformat for ændringer i Graviditetsmappen, er pakket ind i NAS'ens generelle beskedformat (Markeret med blåt)
Indholdet i notifikationen er neutralt, idet der ikke må inkluderes hvad ændringen omhandler. Følgende værdier ligger i adviseringen
- id: Patientens CPR nummer
- date: Dato for hvornår ændringen er sket
- type: Type for beskeddefinitionen
- version: Versionsnummer for beskeddefinitionen.
- messageid: unik besked-id på baggrund af enten DGWS eller IDWS kald, derved har fagsystemer mulighed for at se om adviseringen sker på baggrund af fagsystemets egne opdateringer.
<NotificationMessage> |
Det skal bemærkes, at der godt kan foreligge flere adviseringer for den samme patient, da der vil blive skabt en advisering hver gang der er foretaget en ændring på patientens data i graviditetsmappen. Fagsystemet skal kunne håndtere dette scenarie. Uanset hvor mange adviseringer der ligger i pullpointet, skal der dog kun foretages en synkronisering.
Ved tekniske fejl er der altid en risiko for at adviseringer går tabt, fagsystemet bør derfor have mulighed for at hente graviditetsdata fra graviditetsmappen, selvom det ikke har modtaget en advisering, eksempelvis via en aktiv handling fra en sundhedsperson.
4. Sikkerhed, roller og rettigheder
For adgang til Graviditetsmappen skal der for sundhedspersoner eksistere et gyldigt SOSI-ID kort som er signeret af NSP'ens Secure Token Service, dokumentationen for SOSI-ID kort og STS ligger under: Anvenderguide til STS
Sundhedsfaglige uden sundhedsfaglig autorisation skal have tilknyttet en rettighed før disse kan få adgang. Lokale organisationer kan enten tilknytte disse rettigheder via Sundhedsstyrelsens Elektroniske Brugerstyring (SEB), eller give rettigheden via den lokale identifikations- og rettighedsstyring.
Følgende roller anvendes i forbindelse med Graviditetsmappen.
Rollenavn | Rettighed | Notation som indsættes i SOSI IdKort ved udstedelse |
nspSundAssistR2 | Giver ret til at læse til dokumenter i Graviditetsmappen Giver også adgang til at læse andre dokumenter, der deles via dokumentdelingsinfrastrukturen jvf. Sundhedslovens §42a stk. 4 (Se overordnet dokumentation for nationale roller her: SEB - Sundhedsvæsenets Elektroniske Brugerstyring - Sundhedsdatastyrelsen Services (nsi.dk)) | urn:dk:healthcare:national-federation-role:code:41002:value:SundAssistR2
|
En sundhedsfaglig uden sundhedsfaglig autorisation kan ikke have tilknyttet flere roller på samme tid - dette skal administreres via den lokale identifikations- og rettighedsstyring, eller via SEB
Ansvaret for at tildele rettigheder til sundhedsfaglige uden sundhedsfaglig autorisation ligger hos de enkelte parter. Parterne skal ligeledes via deres eget rolle/rettighedssystem kunne styre om en sundhedsfaglige uden sundhedsfaglig autorisation skal have adgang til Graviditetsmappen.
For yderligere information, se Administrative forudsætninger #Brugerstyring/trust
5. Håndtering af spærring og fuldmagt
Spærring
Borgeren kan have spærret for deling af at data, herunder dokumenter i Graviditetsmappen, med andre parter i sundhedssektoren, i det tilfælde vil fejlkoden "Consent Filter Applied” blive returneret (se nedenstående xml eksempel for ITI-18 spærrede dokumenter). Det betyder at borgeren enten har spærret for deling af data til den specifikke sundhedsperson, for data i et givet tidsrum, for data fra bestemte organisationer, eller i en kombination af disse. Klienten skal håndtere at der er angivet en spærring, og give sundhedspersonen mulighed for at få adgang til Graviditetsmappen under specielle vilkår, se forretningsregel #6 under: Indhold og forretningsregler
For adgang til spærrede data kan klienten angive at der ønskes foretaget et værdispring og så sende forespørgslen igen med “ConsentOverride” flaget sat til “True”. Der laves logning i dokumentdelingsinfrastrukturen der angiver at en spærring er tilsidesat. Klienten skal samtidig angive årsagen (Eksempelvis: eksplicit samtykke fra patienten for at få adgang til data) til at spærringen er tilsidesat i eget journalsystem, da der kan forventes at være opfølgning på tilsidesatte spærringer.
Yderligere information omkring spærring og forespørgsler via dokumentdeling kan ses i Brugervejledning til forespørgsler via DDS
Fuldmagt
Borgerportaler kan give borgernes pårørende adgang via den Fælles Offentlige Fuldmagtsservice, hvortil der er tilknyttet en brugergrænseflade på Borger.dk.
Bevis for fuldmagter er understøttet i OIO-IDWS identitytokens signeret af STS'en, dog understøtter dokumentdelingsservicen ikke fuldmagter i OIO-IDWS - så fuldmagter er i stedet etableret via en trust-løsning hvor borgerportalen selv håndterer kontrol af fuldmagter.
Information angående angivelse af fuldmagter via dokumentdelingsservicen, kan ses i HSUID header dokumentation.
6. Graviditetsspecifik indhold i henvisninger
GMv2 ændrer ikke på nuværende anvendelser af MedCom's meddelelsestyper (REF01 og DIS91).
MedCom har igangsat et moderniseringsprojekt, herunder en moderisering af meddelelsestyper. Graviditetsprojektet har givet input til at nye meddelelsestyper skal kunne indeholde bl.a. et graviditetsforløbsid.
For GMv2 betyder dette at nuværende meddelelsestyper (henvisninger og korrespondancemeddelelser) fastholdes, man at der til henvisningen vedhæftes en PDF-fil indeholdende visitationsgrundlaget for svangrehenvisningen.
Regioner kan derved trække bl.a. den gravides ønskede fødested, estimerede terminsdato, omsorgsniveau samt det tekniske graviditetsforløbsid ud fra denne PDF-fil vedhæftning. Der foregår allerede i dag en afprøvning af dette koncept, hvor PLSP har sendt et PDF-udtræk til regionerne.
7. Ændringslog
0.8 | 2023-04-22 | Udkast til Teknisk implementeringsguide | SDS |
1.0 | 2024-05-29 | Endelig udgave til GM version 2 (GMv2) | SDS |