Hvad er Aftaleoversigten
Formålet med Aftaleoversigten er at sundhedsaftaler med patienten deles mellem patienten selv, patientens eventuelle pårørende samt relevant sundhedspersonale, der har patienten i aktuel behandling.
Patienterne føler sig derved betryggede, da kommuner, hospitaler og praktiserende læger har samme overblik. Patienter kan endvidere vælge at give deres pårørende adgang, via fuldmagt, således at de pårørende kan assistere patienten i dagligdagen.
Sundhedspersonale kan benytte Aftaleoversigten, hvis de har patienten i behandling, til at få et overblik over patientens aftaler med hospitaler, praktiserende læger og kommuner, hvorved eksempelvis dobbeltaftaler kan undgås.
Forudsætninger for Aftaleoversigten
Indholdet i Aftaleoversigten er udvalgt på baggrund af en større arbejdsgangsanalyse, "Arbejdsgangsanalyse - Digitalt samarbejde om komplekse patientforløb". Analysen kan rekvireres ved programsekretariatet via Patientoverblik@sundhedsdata.dk.
Projektet ’Sundhedsjournal 2.0’ udarbejdede en midlertidig løsning for deling af aftaler i Region Midtjylland og Region Nordjylland, som blev sat i drift i december 2016. I samarbejde med Sundhedsjournalen udarbejdede Sundhedsdatastyrelsen en national infrastruktur til deling af aftaler.
Under pilotafprøvningen blev aftaler med kommuner og praksis delt i den nationale infrastruktur. I pilotafprøvningen blev den tekniske løsning afprøvet og den værdi aftaleoverblikket giver for patienter, pårørende og sundhedspersoner blev evalueret.
Efterfølgende har en projektgruppe med deltagere fra både hospitaler, kommuner og praktiserende læger, udvalgt hvilke oplysninger, som er vigtigst at dele på tværs af parterne. Indholdet er udvalgt med hensyntagen til, hvilke oplysninger som kommer patienter og sundhedsvæsenets parter til gavn og med overholdelse af lovgivningen.
Læsevejledning:
Indhold:
Forretningsregler:
Siden beskriver hvilke forretningsmæssige regler lokale fagsystemer og borgerportaler skal efterleve i forhold til Aftaleoversigten. Siden vejleder også i hvordan disse forretningsregler kan overholdes.
Siden henvender sig til forretningsarkitekter samt implementeringsansvarlige.
Indhold:
Siden beskriver indholdet i Aftaleoversigten.
Siden henvender sig til forretningsarkitekter samt implementeringsansvarlige.
Teknisk implementeringsvejledning:
Siden beskriver de tekniske forretningsregler i forhold til at implementere Aftaleoversigten i et lokalt fagsystem eller en borgerportal.
Vejledningen er tiltænkt forretningsarkitekter, systemarkitekter samt systemleverandører, således at disse kan vurdere hvordan Aftaleoversigten kan implementeres i systemerne.
Ændringslog
| Version | Dato | Ændret | Ændret af |
|---|---|---|---|
| 2.0 | 2025-06-26 | Ny version publiceret | SDS |
Historisk log
| 0.8 | 2019-12-06 | 1. version | SDS |
| 0.9 | 2019-12-20 | Opdateret på baggrund af indkommende kommentarer | SDS |
| 1.0 | 2020-01-06 | Offentlig efter afsluttet kommenteringsrunde | SDS |
| 1.0.1 | 2020-01-21 | Tilrettet link til standard for Aftaler | SDS |
| 1.0.2 | 2021-09-10 | Fjernet redundant information der allerede står beskrevet i den tekniske og forretningsmæssige vejledning | SDS |