- Overblik over aftaler der ikke deles af praktiske årsager
- Overblik over aftaler der skærmes, fordi de betragtes som følsomme
Aftaler der ikke deles af praktiske årsager
For at kunne yde den bedst muligt support i forhold til borgervisningen af Aftaler og Stamkort, har supportenhederne brug for så meget viden som muligt om løsningerne og ibrugtagningen af dem. Derfor samles der her viden, som kan give et overblik over nedenstående.
- Hvor langt tilbage der vises aftaler
- Hvilke aftaler der ikke deles
Ved at dele mere viden med sundhed.dk om, hvordan parterne anvender løsningerne, bliver det nemmere for sundhed.dk at hjælpe borgeren. De forventer at denne viden i flere tilfælde kan bidrage til at borgeren ikke bliver sendt videre i supportflowet uden grund. Det kan dermed både gøre borgerens supportoplevelser bedre og sparer supporttid på tværs af parterne.
Hvor langt tilbage der vises aftaler - FLYT TIL OVERSIGT OVER IBRUGTAGNING??
Nedenstående skema giver et overblik over, hvornår aftaler vises fra (specifik dato) for de enkelte parter – eller hvor lang tilbage fra ibrugtagning aftaler hentes.
Part | Der vises aftaler oprettet efter | Bemærkning |
Praktiserende læger | 04-10-2021 | |
Speciallæger | 11-01-2022 | |
Region Hovedstaden | Alle aftaler der er planlagt efter den 06-02-23 vises, uanset hvor lang tid siden, de er booket. | |
Region Sjælland | Alle aftaler der er planlagt efter den 06-02-23 vises, uanset hvor lang tid siden, de er booket. | |
Region Syddanmark | Planlægger at vise aftaler, som har en startdato som ligger på eller efter idriftsættelsesdato. | Kan ændres afhængigt af det igangværende implementeringsarbejde. Følg idriftsættelsesdato i overblikket over, hvornår parterne går på. |
Region Midtjylland | Aftaler der er afholdt vises 2 år tilbage. Alle aftaler der er planlagt i fremtiden vises, uanset hvor lang tid siden, de er booket. | |
Region Nordjylland | Aftaler afholdt 90 dage tilbage i tiden fra ibrugtagningstidspunktet | |
KMD Nexus kommuner | Ukendt | Afventer udvikling af deres aftaleløsning for upload af aftaler |
Systematic Cura Kommuner | Deler aftaler oprettet efter deres ibrugtagningstidspunkt |
Aftaler der ikke deles af praktiske årsager
Nedenstående skemaer giver et overblik over, hvilke aftaler der ikke deles hos de enkelte parter af praktiske årsager. Grunden til at der ikke laves et samlet overblik, er, at der er forskellige praksisser.
Der kører derudover en proces med henblik på at opnå afklaring omkring aftaler, der skærmes af forskellige årsager. Disse aftaler fremgår ikke af nedenstående skemaer, og der kan derfor godt være flere aftaletyper, end de nedenstående som ikke deles. Det har ikke været muligt at lave den fulde oversigt endnu.
Aftaler der ikke deles på baggrund af forretningsreglerne
Aftaletype | Bemærkning |
Administrative aftaler | Ifølge forretningsregel ’#7 Aftaler uden patientinddragelse’ må aftaler sundhedsfaglige imellem ikke deles via aftaleoversigten. |
Spærrede aftaler | Ifølge forretningsregel ’#10 Spærring’ har patienter via Min Spærring mulighed for at spærre for enkelte sundhedspersoners adgang til hele, eller dele af Aftaleoversigten. |
Almen praktiserende læger og speciallæger
Aftaletype | Bemærkning |
Aftale der ikke deles efter aftale med borgeren | Efter aftale med borgeren er der i lægepraksissystemerne mulighed for at deaktivere deling af den enkelte aftale. |
Region Hovedstaden og Region Sjælland
Aftaletype | Bemærkning |
Aftale ved donortapning | Donortapning betragtes ikke for nuværende som behandling, og skal derfor ikke deles. |
Forhåndsreserverede aftaler | Reservation af tider til f.eks. kræftbehandling. Først når patienten er informere om eventuel behandling deles de i Aftaleoversigten. |
Region Syddanmark
Aftaletype | Bemærkning |
Indlæggelser | Indlæggelser deles ikke for nuværende. Der mangler teknisk afklaring på, hvordan dette kan gøres. |

Region Midtjylland

Region Nordjylland
Aftaletype | Bemærkning |
Aftale ved donortapning | Donortapning betragtes ikke for nuværende som behandling, og skal derfor ikke deles. |
Akutte aftaler | Denne type aftale kan ikke planlægges. |
Indlæggelser | Indlæggelser deles ikke for nuværende. Der mangler teknisk afklaring på, hvordan dette kan gøres. |
Operation/tilsyn/assistancer booket under indlæggelse | Disse aftaler er en del af et overordnet indlæggelsesforløb, og deles ikke som separate aftaler. |
Forhåndsreserverede aftaler | Reservation af tider til f.eks. kræftbehandling. Først når patienten er informere om eventuel behandling deles de i Aftaleoversigten. |
Kommuner
Aftaletype | Bemærkning |
Servicelovsaftaler uden for de lovbestemte paragrafområder | Der er en række servicelovsaftaler, som loven ikke tillader bliver delt, fx levering af hjælpemidler, visitationsbesøg, bostøtte i eget hjem. |
Sundhedspleje | Det er indtil videre kun EOJ-systemerne, der er koblet op til Aftaleoversigten, og sundhedsplejen benytter et andet system. Derfor deles aftaler med sundhedsplejen ikke. |
Tandpleje | Det er indtil videre kun EOJ-systemerne, der er koblet op til Aftaleoversigten, og tandplejen benytter et andet system. Derfor deles aftaler med tandplejen ikke. |
For kommunerne gør det sig gældende, at de både deler Sundhedslovsaftaler og nogle Servicelovsaftaler.
Servicelovsaftaler
Kommunernes er i følge lovgivning begrænset til at dele nedenstående typer af servicelovsaftaler.
- 83: Personlig pleje og praktisk hjælp (=hjemmehjælpen”)
- 84: Aflastning og midlertidigt ophold (ex. dagcenter)
- 86: Træning efter serviceloven
- 79a: Forebyggende hjemmebesøg til ældre
Organisatoriske forskelle
Der kan være forskel i de enkelte kommuner på hvor bredt EOJ-systemet anvendes og om det fx også anvendes på det sociale område, ex. bosteder. Det er også forskelligt om kommunens EOJ-system også dækker private plejehjem og private leverandører af hjemmepleje og hjemmesygepleje.
Nogle kommuner har valgt at anvende EOJ-systemet på det sociale område, og kan dele aftaler, når en borger modtager sundhedsfaglige ydelser (medicingivning mv.), mens andre kommuner anvender et andet socialfagligt it- system, som ikke har integration til Et Samlet Patientoverblik.