You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

Version 1 Next »

Første skridt

Når et fagsystem (et IT-system betjent af sundhedsprofessionelle) eller et borgerrettet system (web-løsning eller App-løsning betjent af borgere), herefter systemet,  skal tilsluttes Fælles Stamkort og/eller Aftaleoversigten, skal retningslinjerne beskrevet i dette dokument følges.

  1. Tag kontakt til Program for Et Samlet Patientoverblik på Patientoverblik@sundhedsdata.dk og oplys følgende:
    1. Hvem er i (organisation og primære kontaktpersoner, samt kontaktinformation i form af e-mail og telefonnumre til primære kontaktpersoner)
    2. Formål med tilslutning til Fælles Stamkort og/eller Aftaleoversigten.
    3. Overordnet tidsplan for ønsket tilslutning.
    4. Forventet brug og belastning af løsningerne, herunder:
      1. Antal brugere der forventes at bruge løsningen.
      2. Antal forventede opslag på Fælles stamkort om dagen, herunder specifikt antal opslag mellem kl. 8 og 16 (hvor den hårdeste belastning er forventet)
      3. Antal forventede opslag på Aftaleoversigten om dagen, herunder specifikt antal opslag mellem kl. 8 og 16 (hvor den hårdeste belastning er forventet)
      4. Antal Aftaler der forventes delt med Aftaleoversigten pr. dag.

På baggrund af disse oplysninger vil Program for Et Samlet Patientoverblik tage kontakt tilbage til jer.

Forretningsregler

Når et system skal tilsluttes Aftaleoversigten og/eller Fælles Stamkort skal en række forretningsregler opfyldes, således alle systemer agerer på samme vis når de benytter løsningerne. Fagsystemet skal inden tilslutning lave en systemintegrationstest hvor det sikres at disse forretningsregler overholdes.

Indhold og forretningsregler Aftaleoversigt

Indhold og forretningsregler Fælles Stamkort

Testadgang til Aftaleoversigt og Fælles Stamkort

Under Administrative forudsætninger ligger beskrivelser for hvordan der laves testadgang til Et Samlet Patientoverblik.

Test af systemets tilslutning til Aftaleoversigt og Fælles Stamkort

Test af systemets integration op imod Aftaleoversigten og/eller Fælles Stamkort er delt op i flere faser.

  1. Systemintegrationstest
    Her sikrer systemet ved en egentest, at forretningsregler er overholdt samt at de tekniske spilleregler for tilslutning af systemer til den Nationale Service Platform er overholdt.
    De tekniske spilleregler er beskrevet i tekniske implementeringsvejledninger:
    Teknisk Implementeringsvejledning Fælles Stamkort
    Teknisk implementeringsvejledning Aftaleoversigt

    Når Systemintegrationstesten er udført, sendes testrapporten til Patientoverblik@sundhedsdata.dk
  2. MedCom certificeringstest
    Efter veludført systemintegrationstest, kontaktes MedCom således en certificering af systemet kan foretages.
    MedCom's certificeringstest sikrer at systemet overholder de formelle krav til dataudveksling samt hvilke data brugere skal præsenteres for. De tekniske implementeringsvejledninger beskriver hvilke MedCom testprotokoller der benyttes, samt hvordan systemet skal forholde sig til de enkelte test.

    Når MedCom certificeringstesten er udført, sendes testrapporten til Patientoverblik@sundhedsdata.dk


Nærmere beskrivelse af test, herunder hvordan testdata benyttes findes på Test af Et Samlet Patientoverblik

Produktionsadgang til Aftaleoversigt og Fælles Stamkort

Før systemet kan tilsluttes produktionsmiljøet til Fælles Stamkort og/eller Aftaleoversigten, kræves følgende:

  1. Systemet har adgang til Sundhedsdatanettet, som beskrevet under Administrative forudsætninger
  2. Systemet har en godkendt MedCom certificeringstest
  3. Systemet har en godkendt tilslutningsaftale til NSP produktionsmiljøet, som beskrevet under Administrative forudsætninger

Ændringslog

1.02020-11-16Side oprettetSDS
  • No labels