You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 13 Next »

Indledning

Formålet med denne vejledning er at give et overblik over indholdet i Aftaleoversigten samt beskrive forretningsreglerne for anvendelsen.

I dokumentet er der først en beskrivelse af indholdet i Aftaleoversigten, herunder hvilke data der indgår. Derefter beskrives forretningsreglerne for anvendelsen af løsningen og til sidst er der henvisninger til dokumentationen for Aftaleoversigten på NSPOP.dk, herunder programmets Domæne Analyse Model (DAM), introduktion til Dokumentdeling, og den øvrige tekniske dokumentation til Aftaleoversigten.

Indhold og forretningsregler

Hvad er Aftaleoversigt

Formålet med Aftaleoversigten, er at sundhedsaftaler med patienten deles mellem patienten selv, patientens eventuelle pårørende samt relevant sundhedspersonale, der har patienten i aktuel behandling.

Patienterne føler sig derved betryggede, da kommuner, hospitaler og praktiserende læger har samme overblik. Patienter kan endvidere vælge at give deres pårørende adgang, via fuldmagt, således at de pårørende kan assistere patienten i dagligdagen.

Sundhedspersonale kan benytte Aftaleoversigten, til at få et overblik over patientens aftaler med hospitaler, praktiserende læger og kommuner, hvorved eksempelvis dobbeltaftaler kan undgås.

Forudsætninger for Aftaleoversigt

Indholdet i Aftaleoversigten er udvalgt på baggrund af en større arbejdsgangsanalyse, "Behov for deling af oplysninger til bedre koordinering i sundhedsvæsenet", analysen kan hentes på Sundhedsdatastyrelsen hjemmeside for Et Samlet Patientoverblik

Projektet ’Sundhedsjournal 2.0’ udarbejede en midlertidig løsning for deling af aftaler i Region Midtjylland og Region Nordjylland, som blev sat i drift i december 2016. I samarbejde med Sundhedsjournalen udarbejdede Sundhedsdatastyrelsen en national infrastruktur til deling af aftaler.

Under pilotafprøvningen blev aftaler med kommuner og praksis delt i den nationale infrakstruktur. I pilotafprøvningen blev den tekniske løsning afprøvet og den værdi aftaleoverblikket giver for patienter, pårørende og sundhedspersoner blev evalueret.  

Efterfølgende har en projektgruppe med deltagere fra både hospitaler, kommuner og praktiserende læger, udvalgt hvilke oplysninger, som er vigtigst at dele på tværs af parterne. Indholdet er udvalgt med hensyntagen til hvilke oplysninger som kommer patienter og sundhedsvæsenets parter til gavn og med overholdelse af lovgivningen.

Data governance

Sundhedsdatastyrelsen har defineret en data governance for Aftaleoversigten, governancen indeholder:

  • Beslutningsproces for hvordan ændringer og tilføjelser håndteres.
  • Kommunikationskanal via hjemmeside.
  • Lovgivning og regler som registeret efterlever.
  • Vedligehold af standarder og vejledninger angående brugen af registeret.

Indhold i Aftaleoversigt

MedCom har profileret indholdet i Aftaleoversigt under standarden DK-APD (Dansk profilering af HL7 Implementation Guide for CDA Release 2.0 - Appointment Document).

Indholdet i den enkelte aftale skal give information til patienten, således at der er eksakte detaljer om mødetidspunkt, lokation for aftalen samt kontaktoplysninger

Tabel 1 vil blive tilrettet således at evt. ændringer til DAM arbejdet afspejles i tabellen.

Tabel 1 - Oversigt over en aftales indhold

Indhold

Beskrivelse

Eksempler

Start- og Sluttidspunkt

Mødetidspunktet, med start og eventuelt sluttidspunkt således patienten ved hvornår aftalen finder sted


Mandag d. 10/10-2019 fra 12:00 til 12:30


PatientInformation om patienten som aftalen er indgået med.

2512489996

Nancy Ann Berggren

Skovvejen 12, Landet

5700 Svendborg, Danmark

Aftaleansvarlig

Organisationen der er ansvarlig for, og som har booket en aftale med patienten.

Lokationen er baseret på et Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR).

Odense Universitetshospital

Radiologisk Ambulatorium

Hospitalsvej 4,

5000 Odense

Telefon: 33445566

Rekvirent

Organisationen, eller personen der har rekvireret aftalen. F.eks en praktiserende læge der har har henvist patienten til en aftale på sygehuset.

Lokationen er baseret på Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR).

Praktiserende læge

Anders Andersen

Læger Toldbodvej

Toldbodvej 9

5700 Svendborg

Aftaleudførende

Organisationen, eller personen der er udførende for aftalen. Ofte er dette ensbetydende med den aftaleansvarlige

Lokationen er baseret på Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR).

Afdeling H for ambulante undersøgelser

Hospitalsvej 4

5000 Odense

Telefon: 33445566

ForvalterOrganisationen der forvalter aftaledokumentet ud fra ID i Sundhedsvæsnets Organisationsregister378631000016009

Sted (Lokation)

Angiver stedet hvor patienten skal møde til aftalen.

Lokationen kan være baseret på Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR). Men den lokale idrætshal, eller den offentlige svømmehal defineres som adresser uden SOR

OUH Radiologisk Amb. Nr.1

Vestergade 17

5000 Odense

Forløbslabel

Alle ydelser, der vedrører samme kliniske forløb kan i LPR3 kobles sammen af et forløbselement med en sigende forløbslabel

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 

BetingelseDefinerer ekstra betingelser i forhold til aftalen. F.eks. om aftaletidspunkterne vejledende, og/eller om aftalen er en del af en repeterende serie

Tidspunktet er vejledende

Årsag

(Reason)

Årsag eller hvad aftalen vedrører, således at patienten og sundhedspersonale ved hvad aftalen omhandler.

Teksten kommer fra booking systemet.

Ambulant undersøgelse



Afhængig af konteksten for aftalen, kan det være forskelligt hvor præcise ovenstående informationer kan være.

Indholdet i aftalen kan variere i forhold til den enkelte aftaletype. Der er identificeret fem overordnede typer, der tilgodeser både regionale, kommunale og praksis behov ved oprettelse og visning af aftaler for patienter og pårørende. Aftaletyperne er beskrevet i Tabel 2.


Tabel 2 - Oversigt aftaletyper

Type

Aftale

Beskrivelse

Eksempel

1

Standard aftale

En standard aftale indeholder altid start og sluttidspunkt

Mandag d. 10/10-2019 fra 12:00 til 12:30

Besøg hos Lægerne Hansen

Torvegade 27, 0000 Brøndstrup


2

Tidspunkt ikke eksakt

Aftale indeholder altid start og sluttidspunkt

Tidspunkterne og udstrækningen i aftalen er vejledende, hvilket skal præciseres i visningen (eksempelvis via en lede tekst)

Tirsdag d. 11/10-2019 fra 9:00 til 11:00

Personlig pleje

Borgerens egen adresse


Bemærk at aftalens start- og sluttidspunkt er vejledende


3

Sluttidspunkt ikke kendt

Aftalens sluttidspunkt er ikke kendt.

Onsdag d. 12/10-2019 fra 11:15

Ambulant undersøgelse

Afdeling H for ambulante undersøgelser

Hospitalsvej 4, 0000 Brøndstrup

Telefon: 33445566

4

Repeterende aftale

Aftalen gentages efter et fastlagt mønster

En repeterende aftale kan være af type 1,2 og 3


5

Interval aftale

En interval aftale er defineret på samme måde som aftale type nr. 2, men i stedet for at aftale modtager præsenteres for et tidspunktet angives et intervel som defineret i Tabel 3.

Torsdag d. 13/10-2019 formiddag

Personlig pleje

Borgerens egen adresse


Bemærk at aftalens start- og sluttidspunkt er vejledende

 

Tabel 3 - Oversigt intervaller

Kode

Betydning

Intervaller

ACD

Morgen

KL: 07-09

ICM

Formiddag

KL: 09-11

ICD

Middag

KL: 11-13

PCD

Eftermiddag

KL: 13-17

PCV

Aften

KL: 17-22

ACM

Nat

KL: 22-07


Forretningsregler for Aftaleoversigten

Der er behov for fælles forretningsregler, således at parterne er enige om anvendelsen af Aftaleoversigten. Herunder beskrives de forretningsregler, der skal overholdes i forbindelse med Aftaleoversigten.

#1 Fuld understøttelse af Aftaleoversigt

Lokale fagsystemer, der publicerer aftaler til den nationale infrastruktur, skal indeholde alle dataelementerne, som er defineret i standarden, samt publicere alle aftaler med patienten fra det lokale fagsystem til den nationale infrastruktur.

#2 Publicering af aftaler

Publicering af aftaler, fra lokale fagsystemer til den nationale infrastruktur, skal foregå løbende og tidstro. Med tidstro menes der inden for få minutter, for at sikre at alle andre fagsystemer kan anvende aktuelle data.

#3 Publicering af repeterende aftaler

Publicering af repeterende aftaler (aftale type 4) skal publiceres løbende, således at repetitionsmønsteret er gentaget 6 måneder frem, afhængigt af om repetitionerne stadig foregår.

#4 Status på gyldige aftaler

Gyldige aftaler skal have statuskoden ”Active”, i henhold til beskrivelsen i standarden.

#5 Status på ikke gyldige Aftaler

Aftaler der ikke længere er gyldige, eksempelvis hvis de er flyttet, oprettet ved en fejl eller lignende, skal opdateres i henhold til beskrivelsen i standarden, så de ikke længere fremgår som aktive aftaler.

#6  Persistering af patientens aftaleoversigt

Lokale fagsystemer må ikke persistere patientens aftaleoversigt, dog skal journaliseringspligten opfyldes.

 #7 Aftaler uden patientdeltagelse

Aftaler/konferencekald sundhedsfaglige imellem må ikke deles via aftaleoversigten, men skal fortsætte med at blive delt via de kanaler de deles i idag.

#8 Intervalaftaler

En intervalaftale skal indeholde et tidsinterval enten med de foruddefinerede intervaller i Tabel 3, eller ved at definere egne intervaller.

Eksempel på eget interval kunne være: "Torsdag d. 13/10-2019 8:00-13:00, Personlig pleje, Borgerens egen adresse".

Teknisk overblik

Den tekniske dokumentation indeholder tilslutningsdokumenter, tekniske implementeringsvejledninger, snitflade dokumentation, samt vejledning til hvorledes fagsystemet kan testes op imod den nationale infrastruktur, den tekniske dokumentation ses under: Teknisk implementeringsvejledning Aftaleoversigt

Ændringslog

0.82019-12-06Udkast til Indhold og Forretningsregler til AftaleoversigtenSDS
0.92019-12-20Opdateret på baggrund af indkommende kommentarerSDS

 

  • No labels