Page History
...
Der er behov for fælles forretningsregler, således at parterne er enige om anvendelsen af de enkelte forløbsplaner. Herunder beskrives de forretningsregler, der skal overholdes i forbindelse med anvendelsen af forløbsplanerne.
#1 Borgerens adgang til forløbsplaner
Borgeren kan via sundhed.dk få indsigt i sine forløbsplaner for henholdsvis Diabetes, KOL og iskæmisk hjertesygdom.
Forløbsplanerne er tilgængelige når borgerens praktiserende læge har udarbejdet de enkelte forløbsplaner sammen med borgeren.
#2 Sundhedsfaglig adgang udenfor eget fagsystem
Sundhedsprofessionelle har adgang til borgernes forløbsplaner via Sundhedsjournalen på sundhed.dk.
Sundhedspersoner, der er er sundhedsprofessionelle med sundhedsfaglig autorisation, har adgang til borgerens forløbsplaner når der foreligger en relevant behandlingsrelation.
Sundhedsprofessionelle uden sundhedsfaglig autorisation, har adgang til borgerens forløbsplaner, når de har fået tildelt en national rolle ("nspSundAssistR2") jvf. bestemmelserne for brugerstyring og trust beskrevet under Administrative forudsætninger for tilslutning
#3 Sletning af borgerens forløbsplaner
Borgerens forløbsplaner slettes af forvalteren, når de ikke længere skal være tilgængelige for borgeren, jvf. gældende lovgivning beskrevet under juridiske bindinger i Dokumentationsoverblik.
#4 Registrering til borgerens Minlog
Indhentning af borgerens forløbsplaner logges til borgerens Minlog jvf. gældende lovgivning beskrevet under juridiske bindinger i Dokumentationsoverblik.
#5 Digital fuldmagt
Borgeren kan afgive fuldmagt for læseadgang til Forløbsplaner via den fælles-offentlige fuldmagtsservice, således at borgerens udvalgte pårørende kan se borgerens forløbsplaner.
#6 Frabedelse af deling af sundhedsdata
Borgeren kan frabede sig deling af forløbsplaner, jvf. gældende lovgivning beskrevet under juridiske bindinger i Dokumentationsoverblik.
#7 Journalisering
Fagsystemer fra praktiserende læger, fødesteder samt sundhedsplejen skal opretholde en patientjournal jvf. gældende journal lovgivning.
Den nationale infrastruktur, som deler forløbsplaner er ikke journalbærende, det er udelukkende en delingsplatform.
#8 Lokale kopier af borgerens forløbsplaner
Lokale fagsystemer må ikke opretholde lokale kopier af borgerens forløbsplaner fra andre aktører end sig selv, dog skal journaliseringspligten opfyldes jvf. forretningsregel #7
Lokale fagsystemer skal derved slette indhentede data omkring forløbsplaner, når borgeren ikke længere er i kontekst, efter afsluttet konsultation.
#9 Tekniske afgrænsninger og regler
Den tekniske dokumentation indeholder tilslutningsdokumenter, teknisk implementeringsvejledning samt snitflade dokumentation.
Borgerrettede systemer samt fagsystemer skal følge anvisningerne jvf. Teknisk Implementeringsvejledning forløbsplaner
...