Hvad er Forløbsplaner 

Formålet med Forløbsplanerne er at inddrage borgeren i egen sygdom og behandling, samt at give klinikken et elektronisk overblik over vigtige kroniske patientpopulationer. 

Borgerens praktiserende læge skal f.eks. i forbindelse med årskontrollen tilbyde en digital Forløbsplan til borgere med de kroniske sygdomme KOL, diabetes type 2 og iskæmisk hjertesygdom. 

Borgerne har adgang til egen Forløbsplan via Min Læge App. Med deling af Forløbsplaner vil borgere også få adgang via sundhed.dk. Forløbsplanerne er derudover tilgængelige for sundhedspersoner, som har en behandlingsrelation til borgeren. 

Se: https://laeger.dk/foreninger/plo/digital-praksis/projektoverblik/digitale-forloebsplaner for nærmere beskrivelse 

Forudsætningen for Forløbsplaner 

I regi af programmet blev der gennemført en teknisk afprøvning med at dele de Forløbsplaner, udarbejdet for borgere med KOL og diabetes i almen praksis. Forløbsplanerne blev delt med regioner og kommuner.  

Deling af Forløbsplanerne for KOL og diabetes blev afprøvet teknisk i den nationale infrastruktur, og efterfølgende blev der gennemført en sundhedsfaglig vurdering af mulige gevinster ved deling af planerne.  

I den tekniske afprøvning udarbejdede MedCom en standard, og Forløbsplanerne for KOL og diabetes blev delt gennem Dokumentdelingsservicen fra et par almenpraksis-systemer til fagsystemerne i Region Midt- og Nordjylland samt Aarhus - og Frederikshavn kommune.  

Den sundhedsfaglige del omfattede møder med sundhedsfaglige fra de to regioner og kommuner om mulige gevinster ved at kunne anvende informationerne i de lokale arbejdsgange. Tilbagemeldingerne fra sundhedspersonerne var, at adgang til Forløbsplanerne er gavnlig, og at der specielt er stor efterspørgsel i kommunerne, som ellers ikke har haft adgang til de oplysninger, som Forløbsplanerne indeholder. 


Læsevejledning:  

Forretningsregler: 
Siden beskriver hvilke forretningsmæssige regler lokale fagsystemer og borgerportaler skal efterleve i forhold til Forløbsplaner. Siden vejleder også i hvordan disse forretningsregler kan overholdes.  

Siden henvender sig til forretningsarkitekter samt implementeringsansvarlige. 

Indhold:  

Siden beskriver indholdet i Forløbsplaner. 

Siden henvender sig til forretningsarkitekter samt implementeringsansvarlige. 

Teknisk implementeringsvejledning: 
Siden beskriver de tekniske forretningsregler i forhold til at implementere Forløbsplaner i et lokalt fagsystem eller en borgerportal.  

Vejledningen er tiltænkt forretningsarkitekter, systemarkitekter samt systemleverandører, således at disse kan vurdere hvordan Forløbsplaner kan implementeres i systemerne. 

Ændringslog

1.02025-07-16Opdateret til ny versionSDS
0.12024-01-121. versionSDS
  • No labels