Indholdsfortegnelse

Arkitekturoverblik

SEB importeren er en komponent som bruges til at importere nationale sundhedsroller fra SEB. Disse anvendes bl.a. af STS'en til udstedelse og veksling af tokens.

Data kommer SEB, og bliver leveret til SEB importeren som en XML-fil. Når data er langt ind i stamdata databasen, så står automatiseret replikering for, at det kommer ud til alle centrale og decentrale NSP installationer.

SOR2 importer

Design

Teknologi og design

Importeren benytter standard-funktionaliteten til implementering af stamdata-importere. Projektet arver således fra sdm-parent projektet, og anvender funktionaliteten fra sdm-core til parsing, persistering mv. Dette er yderligere dokumenteret her.

Dataformat

Importeren forventer at der leveres én xml-fil indeholdende ét element, som indeholder et antal seb-roller formateret som en JSON-liste. Nedenfor er vist et eksempel på dette format.

<string xmlns="http://schemas.microsoft.com/2003/10/Serialization/">
  [
    {
      "cvr": "33257872",
      "rid": "37138663",
      "guuid": "d8b4326c-1ad6-466c-ba83-47b05f1980af",
      "rolename": "nspSundAssistR1",
      "unittype": "sorunits",
      "unit": "0",
      "unitoption": "unitandchildunits"
    },
    {
      "cvr": "33257872",
      "rid": "41542832",
      "guuid": "",
      "rolename": "nspSundAssistR1",
      "unittype": "sorunits",
      "unit": "0",
      "unitoption": "unitandchildunits"
    },
    {
      "cvr": "25450442",
      "rid": "1231593107593",
      "rolename": "nspSundAssistR1",
      "unittype": "sorunits",
      "unit": "0",
      "unitoption": "unitandchildunits"
    }
  ]
</string>

Importeren indlæser filen, og importerer hvert enkelt rolle-objekt. Attributten guuid er ikke påkrævet, og indeholder et globalt uuid for et medarbejdercertifikat. Hvis attributten er til stede i et rolle-objekt, indsættes der to rækker i databasen: En med SubjectSerialNumber dannet ud fra cvr- og rid-attributterne, og en med SubjectSerialNumber dannet ud fra guuid-attributten.

Fejlhåndtering

Importeren tjekker at filen har det korrekte format, herunder at længderne på værdierne i felterne cvr, rid, guuid og rolename ikke overstiger database felternes længder. Og bruger sdm-core bibliotekets standardfunktionalitet til at importere roller til databasen. Fejlsituationer skrives til applikationsloggen.

Statisk konfiguration i property-fil

Importeren bruger en række konfigurationsfiler til opsætning af importeren og dens logs. Alle disse filer forventes at ligge i et Wildfly modul unikt for importeren, og alle ændringer til disse kræver at importeren genstartes.

Importeren har standardværdier for alle properties som kan sættes i config.properties, så denne fil bruges til lave lokale overskrivninger af disse.

  • No labels