Indledning
Hvad og Hvordan
På siden Hvad og Hvordan er der i afsnittet 'baggrund' beskrevet årsagen til at udvikle IDSAS til identitetssløring. På baggrund af indførslen af sløringsservicen vil der blive lavet ændringer i lovgivningen for services med sær-logivning, således at en eventuel sløring vil slå igennem på tværs af løsningerne.
Hvornår
Identitetssløring træder jævnførende bekendtgørelserne i kraft senest 12. marts 2024[2] som er beskrevet i afsnittet Logningsbekendtgørelsen og journalføringsbekendtgørelsen.
De forskellige krav til logning
Der er forskellige krav til forskellige løsninger, og dataansvaret ligger ikke hos den samme aktør i de respektive bekendtgørelser. I figuren nedenfor ses et overblik over de relevante love og bekendtgørelser:
Overblik over relevante love og bekendtgørelser ift. borgervendt visning, logning og identitetssløring.
Overordnet kan det konkluderes, at der er hjemmel for identitetssløring i Logningsbekendtgørelsen og Journalføringsbekendtgørelsen, men endnu ikke i FMK- og "NSP”-bekendtgørelsen. Som lovarbejdet pt. er udformet, er det derfor tilladt at identitetssløre i MinLog visninger og i E-journalens/Sundhedsjournalens borgervisningen, men reelt ikke i andre nationale løsninger, herunder FMK-Online og de borgervendte løsninger til ”Et samlet patientoverblik”.
Logningsbekendtgørelsen og journalføringsbekendtgørelsen
Sundhedslovens § 42 c[1] giver sundhedsministeren hjemmel til at tilrettelægge nærmere regler for logning i forbindelse med opslag i elektroniske systemer inden for sundhedsvæsenet. I 2022 blev denne hjemmel brugt til ’logningsbekendtgørelsen’, BEK nr 192 af 27/02/2024[2], hvor det i bekendtgørelsens § 2 pålægges regionerne at udstille logoplysninger for borgere. I bekendtgørelsen står der, at der som minimum skal udstilles fornavn, efternavn og titel på den ansatte, der foretog opslaget. Desuden skal behandlingssted og tidspunkt udstilles. Der stilles krav om at oplysningerne skal fremstilles i en overskuelig og letforståelig oversigt.
I bekendtgørelsens § 3 kan regionsrådet i den enkelte region beslutte, at patienten i stedet for fornavn og efternavn får adgang til oplysninger om ’anden entydig identifikation’ på den person, der har foretaget et opslag. En sådan sløring må gælde i op til 90 dage.
I § 3 stk. 2 kræves det endvidere, at ”Behandlingsstedet skal efter anmodning fra patienten udlevere oplysninger om identiteten på personen bag oplysningerne i stk. 1, medmindre der foreligger afgørende hensyn til andres private interesser”.
Det er hensigten at sidestille logningsbekendtgørelsens sløringsparagraf med journalføringsbekendtgørelsens[3] tilsvarende bestemmelse om, at sundhedsfaglige kan optræde med anden identitet end navn i journaler (eller i borgervendt visning af journaldata).
Ud over logningsbekendtgørelsen er der også i NSP bekendtgørelsen[6] og i FMK bekendtgørelsen[4][5] indført tilsvarende sløringsmuligheder for alle parter på sundhedsområdet (for såvidt angør borgervisning af logoplysninger).
Sundhedsloven § 42 c:
[1] Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903
Logningsbekendtgørelsen:
[2] BEK nr 192 af 27/02/2024, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/192
Journalføringsbekendtgørelsen:
[3] Bekendtgørelse nr. 1225 af 8. august 2021, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1225
Fælles Medicinkort (FMK):
[4] SDS - om FMK https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-faelles-medicinkort
[5] BEK nr 191 af 27/02/2024, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/191
NSP bekendtgørelsen:
[6] BEK nr 193 af 27/02/2024, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/193