Baggrund - Hvorfor er identitetssløring nødvendigt?

Behovet for identitetssløring af ansatte i det danske sundhedsvæsen

Ansatte i det danske sundhedsvæsen oplever i nogle sammenhænge truende eller grænseoverskridende adfærd hos patienter, borgere og pårørende i en sådan grad, at det vurderes nødvendigt at sløre identiteten på de personer, der er involveret i behandlingsforløbet. Identitetssløringen har til formål at beskytte de ansattes privatperson, så patienten ikke via deres navne kan finde frem til privatadresser, familiemedlemmer eller lignende i den ansattes privatsfære.

Borgere har imidlertid ret til at se navnene på dem, der har foretaget opslag på deres elektroniske oplysninger. Derfor handler det om at finde en fornuftig balance mellem på den ene side at beskytte de ansatte i sundhedsvæsenet, og på den anden side at sikre borgeres ret til indsigt i hvem, der har været involveret i patientbehandling og foretager registrering og/eller opslag i helbredsoplysninger.

I forhold til indsigt i anvendelsen af helbredsoplysninger blev der allerede før 2010 indskrevet krav i sundhedsloven om at foretage en borgervendt logning om anvendelsen. Dette krav har ombudsmanden løbende gennem 201X’erne forsøgt at følge op på[1]. Ønsket om mere og bedre indsigt i sundhedsvæsenets anvendelse af borgerens helbredsoplysninger er også indskrevet som indsatsområder i flere strategier for sundheds-it over de seneste 10 år. Med den nye logningsbekendtgørelse er regionerne nu blevet pålagt at udstille en borgervendt log over anvendelsen af helbredsoplysninger internt i regionerne i Q1 2024.

Der findes eksempler på, at udstilling af de ansattes navne i offentlige digitale løsninger kan bruges til at finde frem til privatadresse og andre oplysninger om de ansatte i sundhedsvæsenet. Under efterforskningen af det tragiske drab[2] på en læge i Tisvilde i 2019 blev der fundet udskrifter fra Sundhedsjournalen, hvor den dræbtes navn var fremhævet. De ansatte i sundhedsvæsenet er i nogle sammenhænge utrygge, og der er i skrivende stund stadig mediebevågenhed[3] på behovet for at kunne beskytte de ansattes identitet.

Hvorfor en national service til støtte for sløring?

Når en ansat ’sløres’ betyder det, at vedkommende optræder med et teknisk pseudonym i stedet for med sit navn. Det skal den ansatte gøre i alle tjenester, som borgeren har adgang til. Kan en region så ikke bare lokalt registrere en sløring for passende patienter og vise pseudonymet i stedet for navnene? Jo, det vil de kunne for de systemer, som de selv har kontrol over. Udfordringen er imidlertid, at de ansatte også kan optræde med deres navn i andre systemer, systemer som ligger uden for regionernes direkte kontrol. Derfor er der behov for en central service, der kan kommunikere sløringsbehovet på tværs af parter og systemer. Hvis en region registrerer behovet for at sløre i den centrale service, vil alle andre parters services kunne bruge denne service til at få at vide, om der skal sløres i deres borgerrettede systemer. Og det gælder hvad enten den borgerrettede løsning er en ”lokal” borgerrettet løsning hos en anden part eller om det er en national tjeneste som f.eks. Sundhedsjournalen.

[1] https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/patientjournaler/#cp-title

[2] https://www.berlingske.dk/samfund/56-aarig-er-kendt-skyldig-i-drab-paa-laege-i-tisvildeleje-0

[3] https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/psykiatriansat-regionernes-bud-paa-navnebeskyttelse-er-som-at-tage-selen-paa-efter-bilen-er-koert-galt

Kommende udvidelse - Afdelingssløring

Der er en udvidelse på vej til identitetssløring, som forventes færdig og ibrugtaget i efteråret 2024. Denne udvidelse omhandler særlige afdelinger i sundhedsvæsnet som ønsker en proaktiv sløring for alle patienter der kommer i kontakt med de pågælden afdelinger.

Udvidelsen er underudvikling så på nuværende tidspunkt findes der beskrivelse af projektet i målbilledet, senere vil dokumentationen blive yderligere opdateret. Målbilledet findes på denne side Identitetssløring

Ændringslog

1.02023-09-20Side oprettetSDS
1.12024-02-29Mindre tilrettelserSRP
1.22024-04-04AfdelingssløringAMA
  • No labels