[EHMI-ARK] | Målbillede for EHMI ”Maalbillede for meddelelseskommunikation.pdf” |
[EAS-FHIR-IG] | EAS FHIR Implementation Guide |
[EAS US] | EHMI-EAS users-stories ”Sundhedsadressering User stories - ny skabelon.docx” |
[HAPI FHIR] | Open source FHIR service |
[EER-FHIR-IG] | EER FHIR Implementation Guide |
[EHMI-SIK] | Sikkerhedsarkitektur for EHMI Sikkerhedsarkitektur EHMI services v10.pdf |
I 2020 udarbejdede Sundhedsdatastyrelsen Målbillede for meddelelseskommunikation på sundhedsområdet [EHMI-ARK], som dannede grundlag for en efterfølgende pilotafprøvning.
Den fremtidige meddelelseskommunikation på sundhedsområdet skal baseres på eDelivery – en standardiseret, domæneneutral infrastruktur for effektiv meddelelsesudveksling, udviklet i EU-regi. Denne infrastruktur anvendes allerede på andre områder end sundhed i både EU og Danmark.
I Danmark omtales eDelivery-infrastrukturen til sundhedsområdet som EHMI – Enhanced Healthcare Messaging Infrastructure. Formålet med afprøvningen af EHMI er at realisere visionen i Målbilledet for meddelelseskommunikation på sundhedsområdet, som udstikker rammer og retning for EHMI-produktionspiloten. Visionen er, at MedCom-kommunikationen skal bevæge sig fra den nuværende EDIFACT-/VANS-infrastruktur over til EHMI-infrastrukturen.
EAS – EHMI Addressing Service – er en fælles forretningsadresseringsservice på sundhedsområdet, som er etableret på den nationale serviceplatform (NSP) som led i EHMI-produktionspiloten. EAS anvendes af fagsystemer til at fremsøge adressen på en modtager af en meddelelse – eksempelvis når modtageren ikke entydigt kan identificeres ud fra en given klinisk kontekst. EAS videresender forespørgsler til relevante autoritative kilder og returnerer det nødvendige svar til fagsystemet. På den måde afkobler EAS fagsystemerne fra de bagvedliggende kilder, så logikken for at fremsøge modtagere i forskellige situationer nu centraliseres og vedligeholdes ét sted – i EAS.
I den nuværende implementering understøtter EAS følgende søgefunktioner:
Disse funktioner dækker behovene i produktionspiloten, og EAS udbygges løbende med yderligere fremsøgningsscenarier.
Et samlet overblik over EAS-applikationsarkitekturen ses i figuren nedenfor.

EAS realiseres via en HAPI FHIR Plain Server (FHIR facade server). Facade-serveren er valgt, da EAS ikke selv opbevarer data, men i stedet henter og behandler data fra forskellige autoritative registre on-demand.
FHIR Ressourcer udtrykkes, hvor det er muligt, via den kanoniske informationsmodel i HL7-FHIR R4, og der hvor R4 ikke er tilstrækkelig, anvendes HL7-FHIR R5/R6 Extensions som inspiration.
EAS-operationerne er defineret via HL7-FHIR R4 CapabilityStatement.
EAS realiserer følgende fire use cases (jf. EAS FHIR Implementation Guide):
De fire use cases benytter de fire FHIR-operationer beskrevet nedenfor. I Figur 2 er de fire operationer fremhævet med mørkeblå farve.
Navn op FHIR operation | Input og output | UseCase |
getReceivingOrganizationByPatientId | Input: 1) CPR-nummer opsat i EasCorePatient FHIR ressourcen 2) Liste af MessageType | UC 1 |
Output Succes) Liste af EasMessagingOrganization FHIR ressourcer Error) EasOperationOutcome | ||
getReceivingOrganizationByGPId
| Input: 1) Ydernummer 2) Liste af MessageType | UC2 |
Output Succes) Liste af EasMessagingOrganization FHIR ressourcer Error) EasOperationOutcome | ||
getListOfGpByPostalCode
| Input: 1) Liste af postnumre 2) Liste af MessageType | UC3 |
Output Succes) Liste af EasSorOrganization FHIR ressourcer Error) EasOperationOutcome | ||
getReceivingOrganizationBySORId
| Input: 1) Liste af SOR-koder 2) Liste af MessageType | UC3 og UC4 |
Output Succes) Liste af EasMessagingOrganization FHIR ressourcer Error) EasOperationOutcome |

EasCorePatient, EasSorOrganization, EasMessagingOrganization og EasOperationOutcome er FHIR ressourcer og specificeret via [EAS-FHIR-IG].
Input parameteren MessageType er en streng, der angiver en meddelelsestype. Ved kald til EAS ønsker serviceaftageren at afgrænse output til EndPoints, som understøtter en af de meddelelsestyper, der fremgår af MessageType input-listen. I pilotprojektet fokuseres alene på endpoints, der understøtter meddelelsestypen ”kommunalt prøvesvar” (homecareobservation).
Sekvensdiagrammer for både solskinsscenarier og fejlscenarier for hver af de fire FHIR-operationer fremgår af [EAS-FHIR-IG]. Nedenfor gives et eksempel på solskinsscenariet for use case 1 og 3. Use case 2 og 4 minder om use case 1, dog med den forskel at de ikke laver opslag i PersonInformation og Sikrede.

Af sekvensdiagrammet Figur 3 fremgår der, at operationen getReceivingOrganizationByPatientId bygger på opslag i følgende autoritative registre:
* En organisation (eksempelvis en lægepraksis) er i SOR-registeret repræsenteret som et hierarki af SOR-noder (jf. eksemplet på figuren nedenfor). Som det fremgår af figuren, så er noderne med SOR-id xx6 og xx7 tilknyttet ydernummer=c. I dette tilfælde skal forældrene også udtrækkes – dvs. det bliver i alt noderne xx6, xx7, xx4 og xx1. Hvis det derimod var ydernummer=b, som skal fremsøges, så bliver det med forældre og børn noderne xx5, xx3 og xx1.


Af sekvensdiagrammet ovenfor fremgår der, at use case 3 (Get possible General Practitioner for a Patient by PostalCodes) benytter to EAS-opslag:
*I eksemplet på figuren ovenfor (SOR-hierarki) vil det komplette hierarki være alle SOR-noderne (xx1, xx2, xx3, xx4, xx5, xx6 og xx7).
Diagrammet på Figur 2 illustrer de fysiske eksterne (i forhold til EAS) registre, der modsvarer de logiske registre på sekvensdiagrammet;
PersonInformation er en eksisterende REST service på NSP (jf. https://www.nspop.dk/display/public/web/SDM+-+Guide+til+anvendere#SDMGuidetilanvendere-5.6CPRregistret:personinformation). Servicen skal anvendes til at afgøre om cpr-nummeret eksisterer.
SikredeInformation er en REST service på NSP. SikredeInformation har en enkel operation, der tager en borgers CPR nummer som input og returnerer ydernummeret på borgerens egen læge.
’SikredeInformation’ bygger på database-opslag i NSP’ens stamdatamodul (som indeholder en kopi af data fra Sygesikringssystemet Luna – jf. https://www.nspop.dk/display/public/web/Sikrede).
SORES er en REST-service på NSP til opslag i SOR-registeret, se https://www.nspop.dk/display/public/web/SORES+-+Anvenderguide. SORES eksponerer en operation, der tager en liste af postnumre og en SOR enhedstype som input og returnerer de tilhørende SOR entiteter. I use case 3 er det SOR enhedstype ”Almen lægepraksis” der efterspørges.
EER udstiller en FHIR-operation getReceivingOrganizationBySORID, der tager en liste med SOR-id’er og en liste af MessageType som input. EER undersøger, om der er tilknyttet eDelivery endpoints til de SOR-id’er, der fremgår af input. De udvalgte endpoints skal samtidig understøtte en af de meddelelsestyper, som fremgår af listen af MessageType’s. Output fra EER er de Endpoint-adresser (GLN-numre), som lever op til ovenstående kriterier. Output pakkes ind i en liste af EerMessagingOrganization FHIR-ressourcer.
Såvel PersonInformation, SikredeInformation og SORES er NSP-interne REST-services og kan kaldes uden sikkerhedsbillet. Derimod er EER en ekstern service, som kræver, at klienten (dvs. EAS) først får udstedt et OAuth access token ved Sundhedsdatastyrelsens (Keycloak-baserede) Authorization Server. EAS integrerer til Authorization Serveren og EER som beskrevet i afsnit 7.3 i [EHMI-SIK].
EAS operationerne (getReceivingOrganizationByPatientId, getReceivingOrganizationByGPId og getReceivingOrganizationBySORId) returnerer en liste med EasMessagingOrganization FHIR ressourcer til Serviceaftageren. Denne må ikke forveksles med EerMessagingOrganization, da det er to forskellige ressourcer, og output fra henholdsvis EAS- og EER-servicen.
Inden EasMessagingOrganization returneres, bliver den beriget med information fra SOR og EER opslaget. Det drejer sig hovedsageligt om (jf. [EAS-FHIR-IG]):
EAS operationen (getReceivingOrganizationByPostalCode) returnerer en liste af EasSorOrganization FHIR ressourcer til Serviceaftageren.
Inden EasSorOrganization returneres, bliver den beriget med information fra SOR-opslaget. Det drejer sig hovedsageligt om (jf. [EAS-FHIR-IG]):

EAS servicen realiserer OAuth sikkerhedsmodellen som er beskrevet i [EHMI-SIK] og som er illustreret i ovenstående figur. Aftagere af EAS servicen (eksempelvis i et klinisk fagsystem) skal kalde EAS med et access token som de har fået udstedt af Sundhedsdatastyrelsens Authorization Server (Keycloak). Sikkerhedsprotokollen er baseret på 2-vejs TLS, hvor klientens access token er kryptografisk bundet til klientens TLS-klientcertifikatet (se [EHMI-SIK] for detaljer). I EAS deployment setup’et termineres TLS i en foranstillet netværkskomponent (NGINX), som på standard vis viderefører klientens TLS-klientcertifikat til EAS i en HTTP header.
EAS validerer de indkommende access token som illustreret i HAPI FHIR Security Interceptor i Figur 6. Konkret validerer EAS at:
Der bemærkes, at NSP AccessHandler varetager parsningen af JTP-H access tokenet, samt står for validering 1. og 3. i ovenstående liste.
Access- og audit-logning håndteres via NSP AccessHandler.