Introduktion:
Den ikke-digitale gravide skal kunne bede om en kopi af de data som deles via Graviditetsmappen. Printet skal være læsbart og forståeligt på tværs af regioner. Den gravide kan anvende printet til eget brug eller deles med arbejdsgiver som dokumentation for graviditet.- Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen har udarbejdet prototyper for print af hhv. Digital Svangerjournal, Digital Vandrejournal og Målinger. Prototyperne rummer det nye datagrundlag og er tilgængelige her sammen med den øvrige dokumentation.
Vejledning
- Printprototyper/mockups er udarbejdet i Word og skal fungere som inspiration til leverandørernes egenudviklede printløsninger med det formål at printet er ensartet og forståeligt på tværs af regioner.
- Prototyperne kan både anvendes til udformning af fysiske print og af PDF-dokumenter.
- I printets sidehoved er der indsat følgende oplysninger:
- CPR og evt navn (se nedenstående vedr. CPR og navn)
- Dato og forfatter (Date og Author i CDA header).
- Graviditetsforløbs ID (UUID i CDA)
- CPR-nummer deles via Graviditetsmappen og skal fremgå af print.
- Stamoplysninger (navn, adresse, e-mail, telefon) er optionelle, men leverandøren kan evt. via egen printløsning hente oplysninger fra CPR-register og påføre printet.
- Svangerskabsjournalen:
- ‘Tidligere fødsler’: Bemærk at der her indsættes flere rubrikker (Fødsel 1-*), som hver skal indeholde et eller flere børn pr. fødsel (Barn 1-*).
- Tidligere operationer’: Hvis der er angivet et ‘nej’ til ‘Tidligere operationer af relevans for graviditeten’. er det optionelt, om man vil vise resten af området for ‘Tidligere operationer’
- ‘Somatisk sygdom’: Hvis der er angivet et ‘nej’ til ‘Tidligere somatisk sygdom af relevans for graviditeten’. er det optionelt, om man vil vise resten af området for ‘Somatisk sygdom’.