Fravalg af Genoplivningsforsøg ved Hjertestop

Registeret til fravalg af genoplivningsforsøg er en digital løsning, som skal understøtte, at borgere på 60 år og derover kan fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Lovforslaget færdigbehandles ultimo 2023, og forventes at træde i kraft ultimo 2024.

iflg. Lovforslaget skal den digitale løsning sikre, at:

  • Borgeren kan registrere sit fravalg digitalt på Sundhed.dk eller ved indsendelse af en papirblanket til Sundhedsdatastyrelsen – og borger skal kunne trække et fravalg tilbage ved brug af en af de to adgange.
  • Det sundhedsfaglige personale på tværs af sundhedsvæsenets parter, skal kunne tilgå borgerens fravalg direkte i de sundhedsfaglige journalsystemer via integration til registret.

Registeret er en del af en samlet løsning, som består af følgende:

  • Borgeren kan via sundhed.dk oprette og tilbagetrække fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, registreringerne gemmes i registeret (FGVHR)
  • Administrativt personale kan via NADM værktøjet, oprette og tilbagetrække fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop for ikke digitale borgere. Disse borgerer indsender papirblanketter med fravalgsregistreringen, registreringerne gemmes i registeret (FGVHR)
  • Sundhedsfaglige kan se borgerens registrering i borgerens Fælles Stamkort, som fagsystemerne derved skal integrere til. Fælles stamkort slår op i registeret (FGVHR) hver gang et nyt Fælles Stamkort hentes.

Den samlede løsning understøtte følgende:

Målgruppe:

Alle habile borgere over 60 år, der ønsker at få en naturlig død, når hjertet holder op med at slå
(uanset om de befinder sig i en aktuel sygdomssituation eller ej).

Tidligste registreringstidspunkt

60 år.

Ikrafttrædelsestidspunkt

Syv dage efter, at borgeren har registreret sit fravalg.

Kvittering på ikrafttrædelse

Når registreringen træder i kraft, vil borgeren få besked herom enten via Digital Post eller ved almindelig post, hvis man ikke er tilmeldt Digital Post

Påmindelsesnotifikation

Borgeren vil modtage en årlig notifikation om, at den pågældende har registeret et fravalg enten via Digital Post eller ved almindelig post, hvis man ikke er tilmeldt Digital Post
Påmindelsen er ikke et krav til at registreringen skal genbekræftes.

Fortrydelsesret

Et registreret fravalg kan til enhver tid fortrydes af borgeren

Baggrundsinformation til projektet kan læses på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/strategier-og-projekter/fravalg_genoplivning

Forretningsmæssig dokumentation for den samlede løsning kan ses på følgende side: Fravalg af Genoplivning ved Hjertestop

  • No labels