Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

Kategori

Opgave/spørgsmål

Beskrivelse

TestdataHvordan skelner jeg mellem testklinikere, testpatienter og testborgere?Testmiljøerne er som den virkelige verden; alle testborgere findes i test-cprregistret, og alle testklinikere i test-autorisationsregistret. Alle er borgere, men ikke alle er klinikere eller patienter.

Testdata

Hvordan får jeg flere testpatienter?

Der er en form på NSP-operatørens hjemmeside, hvor man kan bestille testpatienter (klik på den grønne knap med teksten "Oprettelse af Test Stamdata"): https://www.nspop.dk/display/resources/Oprettelse+af+Test+Stamdata

Bemærk at denne service ikke koster noget at anvende. Bemærk endvidere at formatet for bestillingen er dokumenteret i svaret til næste spørgsmål, herunder angivelse af om testpatienter skal oprettes med kliniske data i de tilhørende nationale services (pt. FMK).

Testdata

Hvor meget kan jeg bestemme over testdata, f.eks. navne på patienter og den slags?

På NSP-operatørens hjemmeside ses en oversigt over de parametre, der kan angives:

https://www.nspop.dk/display/web/Testdata#Testdata-BestillingafTestborgerogTestautorisationer

På sigt er det intentionen at udvide mængden af felter, du som dataejer kan angive i en bestilling.

Testdata

Hvordan får jeg oprettet testklinikere, f.eks. læger og sygeplejersker?

Opgaven består af følgende trin, der er beskrevet i detaljer længere nede:

  • 1 Bestil stamdata hos NSP-operatøren
  • 2 Opret identiteter hos OCES-operatøren
  • 3 Opret testcertifikater hos OCES-operatøren

1: Bestil:

Da data i testmiljøerne skal være sammenhængende, skal stamdata først bestilles hos NSP-operatøren:

https://www.nspop.dk/display/resources/Oprettelse+af+Test+Stamdata

Bemærk at klinikere også skal oprettes som borgere, så det matcher den virkelige verden, hvor en kliniker også findes i CPR-registret.

 

2 og 3: Opret identititer og testcertifikater

Klinikeres adgang til testmiljøerne er (som i produktionsmiljøet) betinget af brugen af digital signatur, og der skal derfor også oprettes testcertifikater for klinikerne. Dette gøres i OCES-operatørens testmiljø, og der er udarbejdet en vejledning til hvordan man gør (nederst på siden der linkes til nedenfor, ## overskrift ”Testcertifikater”):

https://www.nspop.dk/pages/viewpage.action?pageId=8915610

Bemærk at oplysningerne, der angives i testcertifikaterne, bør stemme overens med data i testmiljøerne. Bemærk endvidere, at det er muligt at scripte sig ud af opgaven hvis der skal oprettes store mængder testcertifikater, idet den form, der anvendes til oprettelse af identiteter i OCES-operatørens testmiljø, blot er en helt almindelig POST-form.

NB! Der er formatteringsregler for autorisationsnumre hvilket har betydning for dit valg af test-autorisationer, idet den eneste gyldige vokal der kan anvendes i autorisationsnumre er "Y". Ud over dette, må autorisationsnumre kun indeholde konsonanter og tal.

Testdata

Hvordan opretter jeg en sygehuslæge eller en privatpraktiserende læge?

Der er ikke en eksplicit måde at angive dette på, idet denne information er afledt. I praksis styres ”typen” af læge ved om der angives et ydernummer i bestillingen.

Der er tre muligheder:

  • Ydernummer angivet: Det er en privatpraktiserende læge, hvor du har bestemt hvilket ydernummer lægen skal have
  • Ydernummer = ∗: Det er en privatpraktiserende læge, hvor testdatascriptet udvælger et tilfældigt ydernummer i testyderregistret for dig
  • Ydernummer ikke angivet: Det er en sygehuslæge

Bemærk at ydernummeret skal eksistere i testyderregistret, hvis du angiver det eksplicit.

 

TestdataHvordan opretter jeg et ydernummer? Der kan ikke oprettes konkrete ydernumre.

Testdata

Hvem har "ejerskab" på SOR/SKS koder - hvordan ved jeg hvilke koder jeg kan bruge uden at genere andre?

Testmiljøerne anvender produktionsdata for SKS- og SOR-registrene, så du kan referere til "rigtige" SKS- og SOR-koder. Der er pt. ikke planer om at indføre "testdata ejerskab" for disse registre, så du har frie hænder til at pege på de koder, du mener tjener dit formål bedst.

Testdata

Hvordan får jeg fat i patienter af forskellig ”type”, f.eks. diabetespatienter, kronikere, cancer, osv.?

Som en del af konceptet omkring sammenhængende testdata genereres der automatisk data, der dels hænger pænt sammen, dels har klinisk meningsgivende data i f.eks. FMK. Ønskes der (kliniske) testdata til specifikke formål, er det op til anvenderne selv at opbygge ”gode” testdatasæt, f.eks. gennem brug af egne testinstallationer (EPJ, EOJ, LSP, osv).

Det er intentionen med testmiljøerne, at man som anvender af miljøet vidensdeler internt, og orienterer andre anvendere om ”gode” patienter man har udarbejdet, og som andre kan kopiere til eget brug (gennem Dump/Restore snitfladen).

Testdata

I de ”gamle” testmiljøer hed vores testklinikere ”XX Læge 1”, ”XX Læge 2”, osv, men i de nye hedder de noget mere almindeligt – hvorfor?

Testdatascriptet tager nogle få parametre som input, og data derudover genereres automatisk. Fornavn, efternavn, vejnavn m.v. hentes fra en opslagstabel, hvor der er et antal af hver type ("Kasper", "Michael", "Abdul", "Leif", osv osv), og scriptet udvælger tilfældigt fra denne tabel, så der opstår testdata, der ser "pæne" ud. I den nuværende version af scriptet er det kun muligt at konfigurere få parametre - på længere sigt håber vi på at udvide det, så man får mere indflydelse og kan konstruere målrettede testdata, f.eks. borgere hvor der indgår specialtegn (danske bogstaver, umlaut, osv) i deres navne, postnummer, osv osv.

Konfigurationsparametrene er dokumenteret her:

https://www.nspop.dk/display/web/Testdata#Testdata-BestillingafTestborgerogTestautorisationer

Testdata

Hvilke autorisationstyper kan jeg vælge imellem når jeg opretter testklinikere?

Den komplette liste (“klassifikation”) kan hentes på sst.dk som en xml-fil:

http://autregwebservice.sst.dk/autregservice.asmx/GetAllProfessionGroups

Listen over autorisationstyper, som FMK forholder sig til, kan ses i snitfladebeskrivelsen for FMK. Her er et link til dokumentationen for FMK version 1.2.6 (se side 19 for FMK's egen beskrivelse af roller og rettigheder):

http://digitaliser.dk/resource/2388971

Testdata

Hvordan finder jeg ud af hvad mine testborgere og testklinikere hedder i testmiljøerne? (fornavn, efternavn m.v.)

Disse informationer er tilgængelige gennem SDM (stamdatamodulet) på NSP, samt CPR-enkeltopslagsservicen. Hvis I ikke benytter nogle af disse services i jeres systemer er det pt. nødvendigt at kontakte den nationale servicedesk med en forespørgsel. Husk i givet fald at angive hvilke testcpr-numre, I ønsker at få udtrukket navneinformationer på.

Når testdata oprettes via den Nationale Servicedesk, returneres også navneoplysninger for de testborgere der oprettes.

...