Work in progress!

Hvad er NSP?

Den Nationale Service Platform (NSP) er en platform, der stiller en række digitale tjenester (services) til rådighed for offentlige og private it-systemer i det danske sundhedsvæsen.  'Services' skal forstås som digitale tjenester, hvor der Platformen blev oprindeligt etableret i 2010 som et element i udviklingen og udrulningen af Fælles Medicinkort (FMK). Siden har platformen udviklet sig, så der nu udstilles mange forskellige services på NSP f.eks. services, hvor der kan hentes eller afleveres data til de nationale registre, services som understøtter sikker deling af helbredsoplysninger på tværs af sundhedsdomænet, eller og services der støtter i sikkerheds- eller kontrolaktiviteter. Så når et fagsystem som f.eks. en Elektronisk Patientjournal (EPJ) hos en region har behov for data fra registret over autoriserede sundhedspersoner, eller ønsker at lægge nye data ind i "Det Fælles Medicinkort", så er NSP stedet at gøre det. 

NSP er tænkt som det centrale autoritative servicepunkt. Den samler forskellige parters tværgående services og registre på én sikker, robust og pålidelig platform.

Du kan finde en liste over de aktuelt udstillede services her, men vær opmærksom på, at det er et øjebliksbillede. NSP er nemlig NSP er tænkt som et økosystem, hvor der i takt med nye og ændrede behov kan udbydes nye eller ændrede tekniske services.

Image Added

Figur 1: Services på NSP tilbydes til alle parter på sundhedsområdet. De viste er blot eksempler.<simpel figur>

Hvorfor er NSP nødvendig og relevant?

Formålet med den nationale serviceplatform er primært at understøtte patientbehandlingen aktuel patientbehandling på tværs af sundhedsvæsenet. Det betyder blandt andetKvaliteten af patientbehandlingen er afhængig af, at behandlingen hos alle parter skal baseres på opdaterede og korrekte oplysninger fra forskellige centrale registre med meget høj tilgængelighed og kvalitet. Det handler også om at Og at parterne kan dele data på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet på en sikker og standardiseret måde, så ingen er i tvivl om, hvad de forskellige dataelementer er, og hvad de kan/må bruges til.

Sekundært er formålet at optimere udgifter til udvikling af nye tjenester (lokale, sektorspecifikke eller nationale) ved at tilbyde en række fælles services, der overholder godkendte standarder, og som er understøttet af et fælles testmiljø og testregime. Dermed skal hver enkelt part ikke opbygge forskellige integrations- og testkompetencer afhængig af serviceservices.

Arkitekturvisionen for NSP ses af nedenstående figur.

Image Added<evt. motivations-archimate fra NSP >

Hvilke typer af services og registre findes der på NSP?

Hvem kan få adgang til NSP?

=====

Hvordan gør man?

Nødvendige forudsætninger for at få adgang

• Vi planker og tilretter fra IDSAS beskrivelserne (obs. på IDSAS specifikke ting)
  • SDN, Whitelist
• DGWS
• Derefter OIOIDWS (undersider er nok nødvendige)
• Borer længere ned ift. relationer (især fuldmagter, men forsøg også at få illustreret muligheder for andre subprofiler)

Overordnet NSP arkitektur

• cNSP, dNSP, backoffice og evt. kommune-GW (NGW)
• DCC (!!)

Test og testsystemer

Grundlæggende skelnes der i NSP mellem følgende typer af services:

• Forretningsservices er services, der anvendes direkte af de sundhedsfaglige i deres fagsystemer i deres behandling af patienter, f.eks. Fælles Medicinkort servicen og Fødselsindberetningsservicen.
• Stamdataservices er services, som giver adgang til autoritative registerdata, der har karakter af stamdata dvs. relativt stabile data. Eksempler SOR services, Yderregistret osv.
• Services til datadeling og -udveksling er generelle services, som understøtter søgning og deling af data, notifikation mv. Denne klasse af services understøtter i de fleste tilfælde forretningsservices. Eksempler: Dokumentdelingsservices (DDS) og Adviseringsservicen (NAS). 
• Sundheddataregistre er registre, der indeholder udvalgte sundhedsregistreringer for borgerne, som udstilles via services.
• Stamdataregistre er registre af importerer stamdata fra et antal nationale registre og tilbyder adgang hertil gennem Stamdata-komponentens services
• Services til sikkerhed og kontrol er services, der anvendes til adgangsstyring, kontrol, borgervendt logning og stikprøvegrundlag. I denne kategori ligger f.eks. "Security Token Service" (STS), Behandlingsrelationsservicen (BRS) og Minlog-servicen. 
• Infrastrukturservices er services, der har til formål at sørge for løs kobling af services samt andre optimeringer af mere it-arkitekturmæssig karakter. I denne klasse ligger Afkoblingsservicen (DCC) og Gateway-servicen.

Hvem kan få adgang til NSP?

NSP produktionsdata er tilgængelig på Sundhedsdatanettet og stilles til rådighed for alle, der har indgået de nødvendige aftaler om adgang. Når aftalerne er indgået, bliver organisationen og it-systemet 'whitelistet' til adgang til de ønskede services. Du kan læse mere om aftalerne på denne side.

Hvordan kommer jeg i gang?

Læs først resten af siderne knyttet til denne 'Introduktion til NSP'. Når du kommer til "Support og vejledninger" afsnittet, så finder du en "Kom godt igang med NSP".

Her er nogle flere ressourcer du kan søge hjælp og inspiration i:

• Adgang til NSP - Anvendere
• FAQ NSP miljøer

...