Indhold
Introduktion
Formål
Formålet med dette dokument er at beskrive systemarkitekturen for "Meddelelsesregistrering i NSP Dokumentdelingsinfrastruktur", i det resterende dokument omtalt som EMR.
I praksis består EMR af komponenterne EMH og EMDS – se forkortelserne længere nede.
Læsevejledning
Nærværende dokument er tiltænkt udviklere og IT-arkitekter med interesse i EMR og de tilhørende komponenters opbygning.
Vigtige forkortelser i eDelivery infrastrukturen
| Forkortelse | Betydning | Forklaring |
|---|---|---|
| EHMI | Enhanced Healthcare Messaging Infrastructure | Projektet "Modernisering af meddelelseskommunikation". Det overordnede projekt som går på tværs af sundhedssektoren og som indbefatter projekterne herunder. |
| EMR | EHMI Message Registration | Delprojektet "Meddelelsesregistrering i NSP Dokumentdelingsinfrastruktur" som dette dokument omfatter. |
| EMH | EHMI Message Handler | En del af EMR. Komponent er broen imellem EMDS og DROS, og kører på NSP-platformen. |
| EMDS | EHMI Domibus Server | Domibus Access Point software. EMDS er det endpoint hvor der modtages EHMI-beskeder til lagring i dokumentdelingsinfrastrukturen på NSP. |
| EDS | EHMI Delivery Status | "Track'n'trace" service til meddelelseskommunikation. En ekstern service som holder styr på meddelelsers status på tværs af komponenter. Ligger udenfor NSP. |
| SMP | Service Metadata Publisher | Central komponent i den underliggende eDelivery infrastruktur, der driftes af Erhvervsstyrelsen (ERST). |
| EHMI DROS | EHMI DokumentRegistrerings- og Opdateringsservice |
Overblik over EMR
Formålet med EMR er at registrerer EHMI-beskeder. EMR er en service til registrering af EHMI-meddelelser i sundhedsområdets dokumentdelingsinfrastruktur, hvorfra andre anvenderklienter kan hente meddelelsen enten efter at være blevet notificeret om den, eller på anfordring.
EMR består i praksis af to løsninger:
- EMH - EHMI Message Handler
- EMDS - EHMI Domibus Server
EMH, som også kaldes for "MSH Adapter", er et NSP-komponent, som har til opgave at tage EHMI-beskeder fra EMDS (Domibus på NSP) og gemme dem i en EHMI DROS.
Domibus er et standardprodukt, hvor der er levereret NSP-specifikke konfigurationer så den kan køre på NSP.
Læs i øvrigt mere om EHMI på https://ehmi.dk/.
For at forstå løsningens opbygning, hjælper det at forstå arkitekturen i EHMI først. Diagrammet herunder er taget fra https://ehmi.dk/.
MSH Adapter er den der ses i den højre røde boks benævnt som "Message Service Handler" - altså, MSH. Den har en integration ud til "Track'n Trace" - dvs. en EDS service (EHMI Delivery Status service), som registrerer forsendelsesstatus for EHMI-beskeder. Access Point i samme røde boks er en "Domibus NSP", dvs. der vi henter EHMI-beskederne fra. Samme AP bruges når vi sender kvitteringer tilbage til anvendere, som har sendt beskeder til NSP.
Herunder vises et overblik over løsning på NSP, taget direkte fra dokumentet "Løsningsarkitektur for DokumentRegistrering udstillet via EHMI-Accesspoint (EHMI-DR)".
Som det ses, har MSH (den store boks yderst til højre) integrationer til følgende:
- Domibus NSP (AP)
- Lokal SQL-database (MySQL)
- DROS (ITI-41-kald), og dermed også STS'en.
Selve Domibus'en har derudover også en konfiguration der integrerer den med NemHandel SMP til adressering af andre AP'er.
MSH Adapterens opbygning
Selve adapteren er bygget op som det ser herunder.
De fem jobs er som følger:
- FetchJob: Hentejob som henter EHMI-beskeder fra Domibus og gemmer dem lokalt i en MariaDB.
- SaveJob: Gemmejob som gennemgår hentede EHMI-beskeder, validerer dem, og gemmer dem i EHMI DROS.
- SendJob: Sender kvitteringer som er oprettet ifm. SaveJob. Kvitteringer sendes tilbage til anvender via AP.
- UpdateEdsJob: Et job der sender EDS Track'n Trace-beskeder som ligger i kø til afsendelse. Forsendelsesstatus opdateres mange gange i minuttet i praksis, så EDS altid har et retvisende billede af alle beskeder, der er modtaget og sendt.
- CleanupJob: Sletter gamle EHMI-beskeder som er færdigbehandlede.

