Behandlingsrelations- og Opfølgningsservice
Guide til Udviklere

Version 0.8, 2017-03-14



Indholdsfortegnelse

1Formål3
2Introduktion til projektet4
2.1Specielle bemærkninger4
1.1.1Wildfly4
1.1.2Databasevedligehold5
1.1.3XSD-vedligehold5
1.1.4MySQL versionsproblematikker5
3Opsætning af udviklingsmiljø6
3.1Bygge WAR filer6
3.2Opsætning af Eclipse6
4Deployment på Wildfly 8.2.08
5Beskrivelse af systemdesign9
6Beskrivelse af kildekodens struktur10
6.1Generelt design af webservices10
6.2Generelt design af Replikeringsjobbet10
6.3Generelt design af Opfølgningsjobbet (Backoffice)10
6.4Generelt design af behandlingsrelationsbiblioteket11
7Beskrivelse af test-setup12
7.1Unittests (Junit)12
7.2Integrationstests12
8Release af BRS13
9Ændringslog14

Formål

Der skal udarbejdes dokumentation, som gør det muligt for andre end den oprindelige leverandør, at overtage videreudvikling af komponenten. Dokumentationen skal være rettet mod udviklere og IT-arkitekter, som ikke på forhånd har kendskab til komponenten, og som ikke har adgang til komponentens oprindelige udviklere.
Guiden kan f.eks. indeholde:


Introduktion til projektet

FMKi projektets formål er at skabe en infrastruktur til FMK (Det Fælles Medicinkort), der hjælper FMK med at leve op til de lovmæssige krav, bl.a. kravet om aktuel behandlingsrelation. Behandlingsrelationsprojektet har det primære formål, at stille en service til rådighed for FMK (og på sigt andre aftagere) så man nemt kan afgøre om der findes en aktuel behandlingsrelation mellem en behandler og en patient. Da datagrundlaget for behandlingsrelationer ofte er forsinket, stilles der samtidig en service til rådighed, der kan følge op på de cases hvor der ikke findes en relation på forespørgselstidspunktet, og så enten logge at relationen blev fundet på et senere tidspunkt (når kildedata var blevet opdateret), eller afgive en alarm/notifikation, så der kan laves en manuel opfølgning på behandleren.
Da servicen udstilles via den nationale serviceplatform (NSP), udstilles der en Java-webservice i de decentrale NSP miljøer, samt det centrale NSP miljø (hhv. dNSP og cNSP), samt en backend/batch komponent der kører i det centrale Backoffice miljø. Den samlede kodebase består af følgende WAR-filer og komponenter:
brs-frontend (dNSP og cNSP)

brs-backend (Backoffice)


For at kunne afgøre evidens for en behandlingsrelation er BRS afhængigt af stamdata fra landspatientregistret, sygesikringen mv. Disse data importeres af selvstændige stamdata-importere, Kodebasen til import af data indgår derfor ikke i BRS.

Specielle bemærkninger

Wildfly

I produktion kører brs-frontend og brs-backend i to forskellige Wildfly-instanser, men dette er i praksis ikke nødvendigt i et udviklingssetup, hvor man kan deploye begge war-filer på samme Wildfly-instans. Det eneste det har indflydelse på er logning, hvor der i produktion findes individuelle logging-profiles i standalone.xml, som logger til hhv. brs-frontend.log og brs-backend.log. Se i øvrigt installationsvejledningen.
Hvis man bruger de property-filer der følger med i projektet, vil der i modsætning til test- og produktionsmiljøer blive anvendt property-baserede whitelisting af CVR-numre. Det skal man være opmærksom på hvis man ønsker at bruge CVR-numre der ikke er whitelistet i forvejen.

Databasevedligehold

Hvis det bliver nødvendigt at ændre på tabeller i MySQL, skal man være opmærksom på at det kan kræve opdateringer flere steder i projektet. Der ligger en række scripts der kan bruges til at etablere et udviklermiljø forfra her:
integration/src/test/resources/sql/
- men ovenstående scripts er konstrueret udfra "master"-scripts der ligger i:
common/src/main/resources/sql/
Ovenstående mappe indeholder i øvrigt både MySQL- og HSQLDB-varianter. Dvs. hvis der kommer nye tabeller eller lignende til skal de vedligeholdes mere end ét sted.

XSD-vedligehold

Et andet sted der er "dobbelt vedligehold" er på XSD-definitioner. Disse findes både i common- og integration-projektet. Dette er dog med fuldt overlæg, da integration-projektet spiller rollen som klient til systemet, og hvis der fx bliver lavet en XSD-ændring i BRS, vil man kunne se om ændringen har betydning for integrationstesten. Hvis integration-projektet blot havde benyttet XSDerne fra common, så ville man ikke opdage denne type fejl.

FMK klient-log

Hvis man har adgang til FMKs Splunk-installation, kan man benytte følgende queries (mod test1) for at se FMKs afsendelse af registreringer og hentning af notifikationer:
Registreringer:
index=fmktest host="test1" source="*fmk-auditlog-modul.log" dk.nsi.fmk.auditlog.service.behandlingsrelation.registration Processing
Notifikationer:
index=fmktest host="*test1.recept.netic.dk" source="/pack/fmk_auditlog_modul/fmk-auditlog-modul.log" dk.nsi.fmk.auditlog.service.behandlingsrelation.notification.job NOT Executing

MySQL versionsforskelle

I skrivende stund (marts 2017) benyttes MySQL version 5.5 i staging og produktion. Det er derfor nødvendigt at gå udenom features der findes i senere versioner (5.6, MariaDB osv). Dette kan fx være brugernavne længere end 16 karakterer, visse typer nestede select statements i inserts osv. Hvis man er i tvivl om bagud-kompatibilitet, bør man teste mod en MySQL-version der modsvarer produktion.


Opsætning af udviklingsmiljø

Al kode findes i NSP's Subversion respository. Rodfolderen for hele projektet kan findes her:
{+}https://svn.nspop.dk/svn/trifork/brs/trunk/+
Efter at projektet er checket ud vil man typisk gøre følgende:

Bygge WAR filer

Følgende software er nødvendigt for at bygge projektet


Gennemfør følgende steps for at bygge WAR filer.

  1. Check projektet ud fra NSP operatørens SVN


svn co https://svn.nspop.dk/svn/trifork/brs/trunk/ BehandlingsRelation

  1. For opsætning af Maven, da byggeprocessen er tung, anbefales følgende indstillinger:


MAVEN_OPTS='-Xms128m -Xmx2048m -XX:MaxPermSize=1024m'

  1. For at bygge projektet, foretage unittests samt at bygge war-filer foretages kommandoen


mvn clean install
Hvis man har en lokalt kørende Wildfly kan man med fordel tage udgangspunkt i "deploy.sh" som ligger i roden af projektet. Den sørger for at kopiere property-filer, standalone.xml samt war-filer til Wildfly. Bemærk dog, at hvis der er sket ændringer i standalone.xml, skal Wildfly genstartes.

Opsætning af IntelliJ Idea

Man åbner blot pom.xml fra rodbiblioteket. Efter en mvn clean install bør dependencies være på plads. Dog er "integration"-projektet specielt (det er ikke et "module" som de øvrige underprojekter), så det skal åbnes selvstændigt.

Opsætning af Eclipse

Det antages at Eclipse er installeret med et SVN og et Maven plugin. Til SVN anbefales Subclipse ({+}http://subclipse.tigris.org/+). Der findes et maven plugin på Eclipses marketplace. Derefter kan følgende step-by-step guide bruges til at klargøre Eclipse som udviklingsmiljø.

  1. Start Eclipse, og vælg "Import -> SVN -> Checkout Projeckts from SVN"
  2. Peg på følgende repository


{+}https://svn.nspop.dk/svn/trifork/brs/trunk/+

  1. Vælg roden af SVN strukturen (burde ramme trunk) og checkout
  2. Vælg "Next"
  3. Vælg "Finish"
  4. Vælg wizard'en "Java Project" og tryk "Next"
  5. Giv projektet et passende navn og vælg "Finish". Vælg "Ok" i dialogen.
  6. Højreklik på projektet og vælg "Maven" -> "Enable Dependency Management"
  7. Vælg "Import -> Maven -> Existing Maven Projects"
  8. Sæt flueben I alle projekterne og vælg "Finish"
  9. Højreklik på projektet "common" og vælg "Maven -> Update Project Configuration"


Bemærk at bruges eclipse uden Maven dependency management (da det ikke er så tungt), kan man køre kommandoen:
mvn eclipse:eclipse
Fra roden af projektet og derved få genereret .classpath filer. Man skal huske at køre denne kommando hver gang man ændrer i en dependency.
Projektet er nu klart i Eclipse. Unit-tests kan foretages ved at højreklikke på de enkelte komponenter og vælge "Run as… -> Junit test".
Pr. standard kører alle tests med en hsqldb in-memory database. Dette kan ændres ved at loade flere properties, f.eks. ved at bruge flaget –Ddk.nsi.properties.mode=local-deploy der benytter filen brs.local-deploy.properties til konfiguration af datakilder. Denne indeholder et MySQL setup på localhost. Automatiseret konfiguration af MySQL kan ske ved kommandoen
mvn –Pinit-mysql generate-sources
Der antages en localhost MySQL hvor root-kodeordet er blankt.

Deployment på Wildfly 8.2.0

Når man udvikler kan det være praktisk at deploye til en lokal Wildfly server, da det er denne applikationsserver som bruges i NSP produktionsmiljøet. Der henvises til Installationsvejledningen for nærmere instrukser. Det anbefales at benytte NSP-in-a-box (NIAB) da denne indeholder en server, der er konfigureret på samme måde som den findes hos operatøren.

Beskrivelse af systemdesign

Der henvises til dokumentet "Design og Arkitektur", som kan findes i samme mappe som dette dokument.

Beskrivelse af kildekodens struktur

Projektet er opdelt i følgende moduler:

Generelt design af webservices

Både Behandlingsrelationsservicen og Notificationservice er implementeret ved brug af Den Gode Webservice (DGWS), hvor Seal.Java er brugt til at håndtere headers.
JAX-WS er brugt til kodegenerering ud fra wsdl-filer. JAXB er brugt til kodegenerering ud fra xsd-filer. Dette giver anledning til nogle redundante filer der slettes blandt de generede JAX-WS filer. Grunden til at både JAX-WS og JAXB benyttes er, at JAX-WS ikke generer alle de nødvendige filer samt at det ikke er muligt at specificere visse JAXB bindings og parametre.

Generelt design af Replikeringsjobbet

Replikeringsjobbet afvikles periodisk på dNSP'er og cNSP. Schedule, i form af et cron expression, samt adresse på backendens replikeringswebservice konfigureres i common/src/main/resources/default.properties, og kan overskrives i brs-frontend.properties i configuration-mappen på Wildfly.

Generelt design af Opfølgningsjobbet (Backoffice)

Opfølgningsjobbet afvikles periodisk på Backoffice. Schedule, i form af cron expression, konfigureres i common/src/main/resources/default.properties, og kan overskrives i brs-backend.properties i configuration-mappen på Wildfly.

Generelt design af behandlingsrelationsbiblioteket

Behandlingsrelationsbiblioteket er skrevet som en fælles kodebase der benytter reglerne i dokumentet "Behandlingsrelationsregler" der forefindes i dokumentationen.

Beskrivelse af test-setup

Herunder beskrives diverse muligheder for test af Behandlingsrelationsservicen.

Unittests (Junit)

Der er i projektet etableret unittests, som afvikles i forbindelse med Maven-byg af projektet og der er opnået høj code coverage. En rapport over code coverage generes automatisk af maven-jacoco-plugin i forbindelse med byg af projektet.

Integrationstests

I mappen "integration" forefindes et modul til integrations- og stresstests. De pågældende tests kan afvikles med Maven.
Det pågælende tests kræver at der er etableret et kørende miljø. Såfremt der testes mod localhost, vil man derfor forinden skulle foretage følgende:

  1. Byg BRS
  2. Deploy de 2 war-filer samt konfiguration til Wildfly på localhost
  3. Etabler de nødvendige databaser og tabeller i MySQL på localhost
  4. Afvikl. tests.

Der kan også testes mod andre miljøer end localhost, men så vil man manuelt skulle lægge datagrundlaget ind i miljøet først.
Der henvises til filen README.txt, som beskriver hvordan testen afvikles i praksis, herunder hvordan testdata indlæses.

Release af BRS

Forud for en release af BRS skal man ajourføre "Changelog" med de opdateringer der er sket siden forrige release. Henvisninger til aktuelle JIRAs skal inkluderes, og det skal være muligt at danne sig et overblik over releasens overordnede indhold.
BRS releases vha. maven-release-plugin, som sørger for at tagge trunk med nuværende version fra pom.xml, samt sætte versionsnummeret frem i pom.xml. Processen derefter er, at Arosii bygger projektet udfra pågældende tag og afvikler en smoketest på den aktuelle version deployet på et miljø der modsvarer produktion.
Først og fremmest skal projektet kunne bygges og opfylde unit tests. Dette gøres via:
mvn clean install
Derefter skal det deployes på Wildfly, hvilket er forudsætning for næste skridt: integrationstesten. Denne udføres således (under integrationtest):
mvn test -Dcreate_testdata=true
(under antagelse af, at man har et kørende miljø). Dette tester basalt hul igennem platformen samt en række positiv/negativ-scenarier i forhold til stamdata, og skal køre igennem uden fejl. Se i øvrigt integration/README.txt hvis der er behov for at parameterisere i forhold til ikke-standard navngivning osv.
Når integrationstesten kører glat igennem kan man verificere at der kan releases via:
mvn release:prepare -DdryRun=true
Under processen accepteres default-forslag til versionsnumre. Ovenstående genererer diverse filer, som kan opryddes via:
mvn release:clean
Efterfølgende tagges koden via:
mvn release:prepare
Dette gør at trunk tagges, samt at diverse pom.xml får opdateret deres versionsnumre, hvilket samtidigt committes til trunk. Det nye tag skal efterfølgende fremgå under:
{+}https://svn.nspop.dk/svn/trifork/brs/tags/+
Igen genereres der en række filer, som opryddes via:
mvn release:clean

Ændringslog

Kilden til dette dokument kan findes på:
{+}https://svn.nspop.dk/svn/trifork/brs/trunk/doc/+

Version

Dato

Ændring

Ansvarlig

0.1

2011-06-15

Initielt Dokument

Trifork

0.2

2011-07-27

Rettelser i forbindelse med udvidelse af maven opsætning samt konvertering til generelle notifikationer.

Trifork

0.3

2011-08-10

Udvidelse af dokumentation med GOS

Trifork

0.4

2011-10-05

Udvidelse af dokumentation med CPRABBS

Trifork

0.5

2013-10-21

Rettet svn urls

Trifork

0.6

2014-03-04

Tilføjet MAVEN_OPTS oplysninger, til bygge delen

Trifork

0.7

2017-03-08

Tilrettet BRS2

Trifork

0.8

2017-03-14

Rettet betegnelser på NSP-miljøer

Trifork