Dette dokument beskriver de forretningsregler, der skal gælde for delingsløsningen etableret gennem delprojektet Deling af EKG’er via SundhedsJournalen (SJ) i SJ 4.0-programmet.
Forretningsreglerne er det fælles grundlag, som alle EKG Document Providere (pt. regioner og PLSP) og Document Consumere (pt. Sundhed.dk) skal overholde for at sikre en ensartet hhv. publicering og visning af relevant EKG-information.
Målgruppen for forretningsreglerne for deling af EKG via SJ er ledere, it-arkitekter og teknikere hos parter og leverandører på sundhedsområdet, der er med til at udvikle, teste, anvende og drifte kildeløsningerne, der forsyner SJ med EKG’er, og systemer, der anvender EKG’er fra DokumentDelingsServicen (DDS).
#1 Løsningen deler EKG’er, metadata og observationsnoter.
Løsningens data er FHIR-dokumenter, der hver indeholder ét vedhæftet 12-afledt EKG (pdf-A base64 encoded), dertil hørende metadata samt eventuelt én observationsnote.
#2 Der deles kun et EKG pr. Borger pr. Tidspunkt
Der må kun uploades én EKG-optagelse pr. borger pr. optagelsestidspunkt.
#3 Borgerens adgang til EKG’er
Borgeren skal kunne se egne EKG’er. I første omgang udstilles data i borgervisningen på sundhed.dk.
#4 Sundhedsfagliges adgang udenfor eget fagsystem
Sundhedspersoner med sundhedsfaglig autorisation og behandlerrelation har adgang til borgernes EKG’er via SundhedsJournalen.
#5 EKG’er fra før idriftsættelse af løsningen deles ikke
EKG’er, som er optaget før idriftsættelsestidspunktet, deles ikke i løsningen.
#6 EKG’er deles uden unødigt ophold
Alle FHIR-dokumenter skal dannes og indsendes i ”nær realtid”, dvs. uden unødigt ophold.
#7 Observationsnotens længde
Hvis observationsnoten registreret i EKG-apparatet er længere end 1.024 tegn, trunkeres teksten af afsendersystemet inden indsendelse via DROS.
#8 Ingen observationsnoter fra praksis
Løsningen må ikke dele observationsnoter fra lægepraksissystemer.
#9 Fejlbehæftede dokumenter skal rettes eller slettes uden unødigt ophold
Document provider skal kunne deprecate og replace egne dokumenter, uden unødigt ophold.
#10 Adgang til deprecatede EKG’er
Hverken borgeren eller sundhedsprofessionelle har adgang til at se deprecatede dokumenter.
#11 Sletning af borgerens EKG’er
Når et EKG slettes i kildesystemet, må det ikke længere deles on-demand gennem infrastrukturen.
#12 EKG’er ældre end 5 år deles ikke.
FHIR -dokumenter indeholdende EKG’er, der er afleveret til DDS, slettes af DDS-forvaltningen efter 5 år.
#13 Lokale kopier af borgerens EKG’er
Ingen systemer udenfor den nationale infrastruktur må opretholde lokale kopier af borgerens EKG’er fra andre aktører end sig selv,
#14 Journalisering
Den nationale infrastruktur, som deler EKG’er, er udelukkende en delingsplatform og er dermed ikke journalbærende. Hospitaler og praktiserende læger skal opretholde en patientjournal jvf. gældende journal lovgivning.
#15 Tekniske anvisninger skal følges
Alle borgerportaler og fagsystemer, der ønsker at anvende Deling af EKG’er, skal følge de tekniske anvisninger, herunder domæneregler, tilslutningsdokumenter, teknisk implementeringsvejledning samt snitfladedokumentation. Se desuden den Tekniske implementeringsvejledning, link: https://www.nspop.dk/spaces/ESP/pages/250799389/Teknisk+Implementeringsvejledning+Diagnoser
Brug af generelle services skal sikre, at:
| 1.0 | 02-06-2026 | Forretningsregler for Deling af EKG v4.0 | SDS(arosii) |