Formålet med denne vejledning er at beskrive forretningsreglerne for anvendelsen af Aftaleoversigten, og hvordan disse skal efterleves. Uddybende dokumentation findes i dokumentationsoverblikket. Her findes blandt andet de juridiske grundlag, som nogle af forretningsreglerne er baseret på. Yderligere findes der beskrivelse af løsningerne MinLog og Frabedelse af deling af sundhedsdata på www.NSPOP.dk.
Forretningsreglerne er opdelt i hhv. publicering og visning af aftaler. De lokale fagsystemer eller borgerportaler skal kun leve op til de forretningsregler, der er relevant for deres integration. Hvis det lokale fagsystem eller borgerportalen kun skal vise aftaler, så er det kun de forretningsregler, der omhandler visning, der gælder
#1 Fuld understøttelse af Aftaleoversigten
Lokale fagsystemer, der publicerer aftaler til den nationale infrastruktur, skal indeholde alle dataelementer, som er defineret i standarden. Derudover skal alle aftaler med borgeren fra det lokale fagsystem publiceres til den nationale infrastruktur.
#2 Tidstro publicering af aftaler
Publicering af aftaler fra lokale fagsystemer til den nationale infrastruktur skal foregå løbende og tidstro. Med tidstro menes der inden for 15 minutter. Dette er med henblik på at sikre, at alle andre lokale fagsystemer kan anvende aktuelle data.
#3 Publicering af repeterende aftaler
Publicering af repeterende aftaler (aftale type 4) skal publiceres løbende, så repetitionsmønsteret er gentaget 6 måneder frem, hvis repetitionerne stadig foregår. Aftaler efter servicelovens §83 (hjemmehjælp) og sundhedslovens §138 (hjemmesygepleje) er dog undtaget, da denne type repeterende aftaler kun skal publiceres 30 dage frem i tiden.
#4 Status på gyldige aftaler
Gyldige aftaler skal have statuskoden ”Active” i henhold til beskrivelsen i standarden.
#5 Status på ikke gyldige aftaler
Aftaler, der ikke længere er gyldige, skal opdateres i henhold til beskrivelsen i standarden, så de ikke længere fremgår som aktive aftaler. Aftaler der ikke længere er gyldige kan eksempelvis være en aftale, der er blevet aflyst, flyttet til et andet tidspunkt eller oprettet ved en fejl.
#7 Aftaler uden patientdeltagelse
Aftaler hvor borgeren ikke deltager, må ikke deles via Aftaleoversigten. Dette gælder eksempelvis aftaler eller konferencekald sundhedsfaglige imellem. Aftaler uden borgerdeltagelse skal fortsat deles igennem de kanaler, hvor de normalvis deles.
#6 Lokale kopier af Aftaleoversigten
Lokale fagsystemer må ikke opretholde lokale kopier af Aftaleoversigten fra andre aktører end sig selv. Dog skal journaliseringspligten opfyldes jvf. Afgrænsning #1. Lokale fagsystemer skal derved slette indhentede data omkring Aftaleoversigten, når borgeren ikke længere er i kontekst efter afsluttet konsultation.
#8 Visning af forskellige aftaletyper
Lokale fagsystemer og borgerportaler skal kunne vise alle understøttede aftaletyper.
#9 Digital fuldmagt
Borgerportaler skal kunne give pårørende med Digital Fuldmagt via den fællesoffentlige fuldmagtsservice (fuldmagtshavere) adgang til borgerens (fuldmagtsgivers) Aftaleoversigt, så fuldmagtshavere kan læse data på tilsvarende vis som fuldmagtsgiver selv.
#10 Frabedelse af deling af sundhedsdata
Lokale fagsystemer skal kunne håndtere, hvis borgeren har frabedt sig deling af data fra Aftaleoversigten. Borgere har via Frabedelse af deling af data mulighed for at frabede deling af data for enkelte sundhedspersoners adgang til hele eller dele af Aftaleoversigten.
#1 Journalisering
Lokale fagsystemer fra praktiserende læger, fødesteder samt sundhedsplejen skal opretholde en borgerjournal jvf. gældende journallovgivning. Den nationale infrastruktur, som deler Aftaleoversigten, er udelukkende en delingsplatform og er dermed ikke journalbærende.
| Version | Dato | Ændret | Ændret af |
|---|---|---|---|
| 2.0 | 2025-06-25 | Ny version publiceret | SDS |
Historisk log
| 0.8 | 2019-12-06 | Udkast til Indhold og Forretningsregler til Aftaleoversigten | SDS |
| 0.9 | 2019-12-20 | Opdateret på baggrund af indkommende kommentarer | SDS |
| 1.0 | 2020-01-06 | Offentlig efter afsluttet kommenteringsrunde | SDS |
| 1.0.1 | 2020-01-16 | Præciseret forretningsregel #6 omkring lokale kopier af aftaleoversigten | SDS |
| 1.0.2 | 2020-05-27 | Præcisering i teksten omkring aftale type nr. 5 | SDS |
| 1.0.3 | 2020-09-25 | Præcisering af #2 | SDS |
| 1.0.4 | 2020-10-26 | Præciseringer omkring brugen af SOR, samt tilføjelse af flere eksempler | SDS |
| 1.0.5 | 2020-11-13 | Præcisering af hvordan en repeterende aftale defineres | SDS |
| 1.0.6 | 2021-02-11 | Præcisering af #9 - pårørende skal ikke kunne redigerer aftaler | SDS |
| 1.0.7 | 2021-11-08 | Præciseret at aftale type #5 er udfaset af CDA standarden, da den overlapper med type #2 | SDS |
| 1.0.8 | 2022-06-28 | Tilføjet afsnit om håndtering af adressebeskyttelse i Aftaleoversigten | SDS |
| 1.0.9 | 2023-09-20 | Opdateret forretningsregel #3 er tilføjet. | SDS |
| 1.0.10 | 2024-04-10 | Tilføjet afsnit om indmelding af ændringsønsker | SDS |
| 1.0.11 | 2025-03-21 | Spærring ændret til frabedelse i #10 | SDS |