Introduktion - lidt om "den fælles digitale infrastruktur" mv.

I 2018 blev der under overskriften "Bedre digitalt samarbejde" fremsat et forslag til ændring af sundhedsloven, der havde til hensigt at:

"... skabe en tidssvarende lovgivning, der modsvarer de faktiske arbejdsgange i sundhedsvæsenet, hvor sundhedspersoner på tværs af kommuner, regioner og i almen praksis varetager sundhedsfaglige opgaver i relation til patientbehandlingen i det samme forløb. Det handler om at sikre, at den rigtige viden er i de rigtige hænder på det rette tidspunkt til gavn for patienten."

Lovforslaget gennemgår ganske omhyggeligt en række udfordringer i den tværgående digitalisering af sundhedsvæsenet, og argumenterer for en række forslag til ændringer og tiltag, der samlet set skal give nye og bedre rammer. I skrivende stund (ultimo 2024) er det stadig de rammebetingelser, der blev skabt i 2018, der er gældende. I indledeningen til lovforslaget står der blandt andet:

"Grundprincippet efter sundhedsloven er, at når man som patient giver informeret samtykke til at modtage behandling i sundhedsvæsenet, må sundhedspersoner gerne behandle oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med patientbehandlingen. Det grundprincip ændres der ikke ved. Men lovforslaget forbedrer rammerne for at dele oplysninger mellem de sundhedspersoner, der har patienten i behandling. Patienter vil som i dag kunne frabede sig, at oplysninger bliver indhentet, og patienten vil på en enkel måde kunne frabede sig indhentning af oplysninger i den fælles digitale infrastruktur, jf. nedenfor. Herudover tydeliggøres det med lovforslaget, at patienten har mulighed for at kunne give samtykke til, at sundhedspersoner f.eks. i forbindelse med tilbud om forebyggende indsatser, kan indhente helbredsoplysninger m.v. om patienten." (understregninger tilføjet, red.)

Læg mærke til de understregede ord.

  1. Loven definerer et nyt begreb "den fælles digitale infrastruktur". NSP er en del af denne fælles digitale infrastruktur!
  2. Loven fastlægger et helt centralt princip i den danske sundhedslov om, at et informeret samtykke til behandling samtidig er et samtykke til indhentning af oplysninger (herunder digitale oplysninger) om patienten, dels at borgeren dog har ret til eksplicit at frabede sig dette. Det betyder altså, at en sundhedsfaglig, der kan påvise, at vedkommende er igang med en aktuel behandling af en patient som patienten har givet samtykke, ikke skal indhente et særskilt samtykke til at indhente relevante og nødvendige oplysninger til behandlingen. Til denne diskussion hører også, at man som sundhedsperson kan bede om et særskilt samtykke til frabedte oplysninger, og at de har lov til - i helt særlige tilfælde - at foretage det man kalder værdispring. Hvordan alt dette skal udmøntes i de digitale løsninger, kan man læse meget mere om i "Målbillede for samtykke og frabedelse i forbindelse med databehandling på sundhedsområdet". En del af de services, der leveres på NSP handler om at støtte op om dette helt centrale princip.

Endvidere står der i lovforslaget:

"Med lovforslaget etableres en ny fælles digital infrastruktur, der samler og udstiller udvalgte oplysninger om patienten med henblik på at skabe overblik over patientens behandlingsforløb. Overblikket vil kunne bruges af patienten selv og eventuelt af pårørende og af de sundhedspersoner, som har patienten i behandling. Patienter vil kunne bruge overblikket til at få overblik over deres patientforløb, og der vil blandt andet via overblikket være forskellige muligheder for at begrænse adgangen til oplysninger. Det er hensigten, at det skal være muligt for patienten selv at kunne registrere tilkendegivelser om frabedelse ..."

og videre

"For at understøtte forslaget om etablering af en fælles digital infrastruktur, foreslås det samtidig at forenkle reglerne for sundhedspersoners adgang til at indhente oplysninger i elektroniske systemer til brug for patientbehandling, således at det sikres, at sundhedspersoner kan få adgang til helbredsoplysninger m.v., når det er nødvendigt i forbindelse med patientbehandling."

Og så til slut også også et element i lovgivningen om, hvem der må få adgang til oplysningerne:

"Det foreslås endvidere, at behandling af oplysninger i den fælles digitale infrastruktur kun må foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt. Behandling af oplysninger i den fælles digitale infrastruktur er således underlagt mere restriktive regler end de regler, der gælder for behandling af samme oplysninger i de lokale kildesystemer."

Sundhedslovens § 42a - Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter

De "forenklede regler" var blandt andet til 

Disposition: