Hvad er NSP?

Den Nationale Service Platform (NSP) er en platform, der stiller en række digitale tjenester (services) til rådighed for offentlige og private it-systemer i det danske sundhedsvæsen. Platformen blev oprindeligt etableret i 2010 som et element i udviklingen og udrulningen af Fælles Medicinkort (FMK). Siden har platformen udviklet sig, så der nu udstilles mange forskellige services på NSP f.eks. services, hvor der kan hentes eller afleveres data til nationale registre, services som understøtter sikker deling af helbredsoplysninger på tværs af sundhedsdomænet, og services der støtter i sikkerheds- eller kontrolaktiviteter. 

NSP er tænkt som det centrale autoritative servicepunkt. Den samler forskellige myndigheders tværgående services og registre på én platform.

Du kan finde en liste over de aktuelt udstillede services her, men vær opmærksom på, at det er et øjebliksbillede. NSP er nemlig tænkt som et økosystem, hvor der i takt med nye og ændrede behov kan udbydes nye eller ændrede tekniske services.

Figur 1: Services på NSP tilbydes til alle parter på sundhedsområdet. De viste er blot eksempler.

Hvorfor er NSP nødvendig og relevant?

Formålet med den nationale serviceplatform er primært at understøtte aktuel patientbehandlingen på tværs af sundhedsvæsenet. Kvaliteten af patientbehandlingen er afhængig af, at behandlingen hos alle parter baseres på opdaterede og korrekte oplysninger med høj tilgængelighed og kvalitet. Og at parterne kan dele data på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet på en sikker og standardiseret måde, så ingen er i tvivl om, hvad de forskellige dataelementer er, og hvad de kan/må bruges til.

Sekundært er formålet at optimere udgifter til udvikling af nye tjenester (lokale, sektorspecifikke eller nationale) ved at tilbyde en række fælles services, der overholder godkendte standarder, og som er understøttet af et fælles testmiljø og testregime. Dermed skal hver enkelt part ikke opbygge forskellige integrations- og testkompetencer afhængig af service.

Arkitekturvisionen for NSP ses af nedenstående figur.

Hvilke typer af services findes der på NSP?

Grundlæggende skelnes der i NSP mellem følgende typer af services:

Hvem kan få adgang til NSP?

NSP produktionsdata er tilgængelig på Sundhedsdatanettet og stilles til rådighed for alle, der har indgået de nødvendige aftaler om adgang. Når aftalerne er indgået, bliver organisationen og it-systemet 'whitelistet' til adgang til adgang til de ønskede services. Du kan læse mere om aftalerne på denne side.

Hvordan kommer jeg igang?

Følg vejledningen "Kom godt igang med NSP" som du finder under "Support og vejledninger".