SORES er designet med opslags-performance som den primære drivfaktor, og gør derfor brug af en memory-cache, der skal initialiseres inden den kan besvare requests - og når der er opdateringer i datagrundlaget.
Data-strukturen, der bærer response-data, ligger i pakken dk.sds.nsp.sor.sores.model, mens logikken i komponenten er inddelt i følgende lag beskrevet herunder.
Servlet-laget ligger i pakken dk.sds.nsp.sor.sores.ws og er ansvarlig for at håndtere GET-requests og for at udpakke JSON-requestparametre fra POST-requests, kalde servicen i service-laget og formattere svaret som en JSON-struktur i responset.
Service-laget ligger i pakken dk.sds.nsp.sor.sores.service og er ansvarlig for at hente de forespurgte data fra database-laget.
Cache-håndteringen ligger i pakken dk.sds.nsp.sor.sores.cache og kan i seneste version kun bruge en database som datagrundlag. Database-strategien baserer sig på SOR2-indlæseren.
Data gemmes i cachen i hashmaps, med nøglerne hhv. SHAKId, SORId, ParentSORId, ProviderId, CVR og EntityTypeName. Disse maps muliggør effektive opslag på servicen.
Database-laget ligger i pakken dk.sds.nsp.sor.sores.dao. Her foregår opslag i databasen via datasourcen.
Data indlæses fra databasen ved et reload-request, hvis seneste database-timestamps er nyere end seneste cachen-timestamp.
Cachen indlæses ved kald til "/reload" som beskrevet i driftsvejledningen. Følgende query danner grundlag for at fylde cachen med entiteter fra tabellen SOR2SorEntity. En tilsvarende query er lavet til at indlæse fra SOR2SorShakMap.
SELECT t1.ValidFrom, t1.FromDate, t1.ToDate, t1.SorId, t1.ParentSorId, t1.HealthInstitutionSorId, t1.ProviderId, t1.ShakId, t1.EntityName, t1.InstitutionOwnerSorId, t1.InstitutionOwnerCvrNumberId, t1.EntityTypeId, t1.EntityTypeName FROM SOR2SorEntity t1 JOIN ( SELECT UniqueCurrentKey, MAX(ValidFrom) as MaxValidFrom FROM SOR2SorEntity WHERE FromDate >= :date_cutoff OR (FromDate = ( SELECT MAX(FromDate) FROM SOR2SorEntity t3 WHERE t3.SorId = SOR2SorEntity.SorId ) AND (ToDate is NULL OR ToDate > :date_cutoff) ) GROUP BY UniqueCurrentKey ) t2 ON t1.UniqueCurrentKey = t2.UniqueCurrentKey AND t1.ValidFrom = t2.MaxValidFrom ; |
Parameteren ":date_cutoff" (linje 8) udfyldes med property "sores.retention.period" som beskrevet i driftsvejledningen.
Indlæsning foregår som et join på SOR2SorEntity fra sig selv. En central del af denne join er følgende:
Der skal vælges de rækker, hvor der for hver gruppering på nøglen UniqueCurrentKey, kun vælge dén række, der har den nyeste ValidFrom (date).
UniqueCurrentKey er en sammensat nøgle, som består af <SorId, FromDate>. Dette er ikke en unik nøgle, da der kan forekomme adskillige rækker af disse. Men ovenstående join vælges kun dén af de rækker, som har nyeste ValidFrom.
FromDate er den forretningsmæssige startdato for hvornår er række er gyldig. Denne kan adskille sig fra indlæsningstidpunktet (hvornår SOR2-importeren har indlæst pågældende data), og ValidFrom benævnes derfor den tekniske fra-dato, som er sat af importeren. Er der flere rækker med samme SorId og FromDate, bruges derfor ValidFrom til at vælge den række, der aktuelt er gyldig på den FromDate for den SorId.
Bemærk, at der i JOIN-betingelsen også forekommer en "OR (FromDate =" (linje 9). Dette skyldes, at vi ud over historikken for det angivne dato-interval, også har behov for at sikre os, at seneste gyldige SorEntity - uanset FromDate - også altid er med i indlæsningen. Som eksempel kunne man forestille sig en SorEntity, hvor seneste FromDate lå tre år tilbage, og derfor vil den ikke ligge inden for "FromDate >= :date_interval", hvis ":date_interval" kun var to år.
Til den inderste query tilføjes "AND (ToDate is NULL OR ToDate > :date_interval)", da en SorEntity med start udenfor intervallet kun har relevans, hvis den stadig er aktiv inden for intervallet.