<< eCPR - Yderligere dokumentation
Indholdsfortegnelse:
Nationalt eCPR blev idriftsat af Sundhedsdatastyrelsen som en indsats i Strategi for Digital Sundhed 2018-2022 og er en fortsættelse på en løsning udviklet i 2017. Den blev udviklet af midler fra Digitaliseringsstyrelsen fra Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020. Uden brug af Nationalt eCPR, har aktørerne i sundhedsvæsenet hvert sit system og setup omkring udstedelsen af eCPR. Det medfører, at de tildelte eCPR-numre ikke er unikke på tværs af aktører. Samme nummer kan derfor være tildelt forskellige personer hos hver sin aktør, hvilket skaber risiko for fejlbehandlinger. De lokalt udstedte eCPR kan ikke bruges af Fælles Medicinkort (FMK), idet personerne ikke entydigt kan identificeres på baggrund af et lokalt udstedt eCPR. En anvendelse af nationale systemer, som FMK, forudsætter en standardiseret løsning, hvor der er sikkerhed for, at eCPR er unikke og kan sammenkobles med et tidligere eCPR og/eller f.eks. et pasnummer. Nationalt eCPR blev idriftsat i forbindelse med ibrugtagningen af dosisdispensering på FMK-online, samt for at understøtte vaccinationsindsatsen under Covid-19. |
Som en naturlig del af digitaliseringen af sundhedsvæsenet udveksles flere og flere informationer mellem parter og systemer. I den forbindelse er en unik identifikation af patienterne nødvendig for at sikre korrekt behandling. Etablering af en national erstatnings-CPR-løsning (eCPR) var en indsats i Strategi for Digital Sundhed 2018-2022, der understøtter dette formål.
Indsatsbeskrivelse fra ’Strategi for Digital Sundhed 2018-2022’:
5.4 Etablering af en national erstatnings-cpr løsning (e-cpr) Når patienter uden et dansk cpr-nummer behandles i sundhedsvæsenet, opstår der i dag risiko for misforståelser og i værste fald behandlingsfejl, idet de tildelte erstatnings-cpr numre (e-cpr) som bruges til registrering af patienterne i sundhedsvæsenets systemer, ikke nødvendigvis er unikke. Det skyldes, at hver region i dag har sit eget setup for udstedelse af e-cpr, hvilket betyder, at det samme nummer kan være tildelt forskellige personer. Som løsning herpå etableres der en national e-cpr løsning, som udbredes til hele sundhedsvæsenet. Teknologisk leverance Som led i initiativet etableres der en national løsning til udstedelse af erstatnings-cpr numre. Implementeringsleverance Regionerne skal integrere den nationale e-cpr løsning i egne systemer eller tilgå den via en webløsning (hjemmeside), så den nemt kan tilgås for de relevante sundhedspersoner. På sigt kan den nationale e-cpr løsning også anvendes i fx almen praksis. |
I sundhedsvæsenet udstedes der omkring 30.000 erstatnings-CPR-numre årligt
Tallet er behæftet med en del usikkerhed, bl.a. idet erstatnings-CPR-numre anvendes til andet end patienter, f.eks. i patologi og til forsøgsdyr. Det her nævnte tal er et bud på anvendelse til reelle patienter. |
. Disse udstedes bl.a. når patienter uden et dansk CPR-nummer behandles i sundhedssektoren. Disse eCPR-numre er ikke koordinerede på nationalt plan. Der er dermed risiko for, at udstedte eCPR-numre ikke er unikke på tværs af aktører, hvilket kan resultere i misforståelser og behandlingsfejl.
De problemer, som mangel på et unikt pålideligt eCPR-nummer medfører, kan deles op i to kategorier:
Mange-til-en-situationen, hvor flere personer tildeles samme eCPR-nummer. Risiko for fejlmedicinering eller fejlbehandling af personen. Eksempelvis ved at flere personer kommer til at dele samme medicinkort. | |
En-til-mange-situationen, hvor en person tildeles flere forskellige eCPR-numre. Mindre kritisk end den første, men kan stadig medføre fejlmedicinering eller fejlbehandling, idet der kan være risiko for dobbeltmedicinering. |
Formålet med Nationalt eCPR er at skabe et kvalitetsløft, hvor eCPR-numre kan udtrækkes og anvendes på tværs af regioner og sektorer, samt benyttes i nationale services, f.eks. ved indberetning fra sektorerne til nationale datakilder. Løsningen skal sikre, at flere personer ikke tildeles samme eCPR-nummer og skal minimere risikoen for at samme person tildeles flere eCPR-numre.
Løsningen skal skabe basis for en unik identifikation af en person med eCPR-nummer, således at digital udveksling af informationer i sundhedsvæsnet bliver muligt for patienter uden CPR-nummer.
Løsningens primære formål er at øge patientsikkerheden for personer uden dansk CPR-nummer, så den kan være på samme niveau som for personer med CPR-nummer. Dog er det vigtigt at tydeliggøre at eCPR ikke giver lige rettigheder i sundhedsvæsenet, som patienter med CPR.
Årligt udstedes der mange tusinde Decentrale eCPR-numre i det danske sundhedsvæsen. De skøn der er kommet frem i arbejdsgrupperne for Nationalt eCPR ligger mellem 30.000 og 150.000 Decentrale eCPR-numre pr. år. Den store spredning i tallet kan have flere årsager, hvoraf nogle er nævnt nedenfor:
Når sundhedsaktører anvender Decentrale eCPR-numre lokalt, benytter de lokale løsninger til at generere et Decentralt eCPR-nummer. Disse lokale løsninger garanterer at eCPR-nummeret er unikt i den lokale løsning, men der er ingen garantier mellem aktører.
Nogle aktører har indgået lokale aftaler om at benytte den samme lokale løsning, hvilket garanterer unikhed i et større anvendelsesområde, men dette er langt fra alle.
Generelt gælder der i dag to strategier ved udveksling af oplysninger på personer med eCPR-nummer:
Der er i projektet ’national eCPR-løsning’ kendskab til ét tilfælde af ovenfornævnte strategi 1. Lokal aftale i Danmark. En region udsteder eCPR-numre på vegne af lokale praksislæger og kommuner, hvorefter praksis og kommunerne er forpligtiget til at benytte disse. Regionen udsteder ikke Decentrale eCPR-numre til brug lokalt i praksis eller kommunen. Aftalen gælder altså kun for patienter som skal i berøring med regionens enheder.
Så vidt vides benytter resten af regionerne strategi 2. Nyt eCPR hver gang. Konsekvensen af dette er, at samme person får udstedt nyt Decentralt eCPR-nummer hver gang denne kommer i kontakt med sundhedsvæsenet og hver gang de bliver overført mellem aktører. De kan dermed have flere Decentrale eCPR-numre, ikke bare på tværs af aktører, men også hos samme aktør, da de får et nyt eCPR-nummer ved hver forløbsopstart. Dermed er det ikke bare svært, men nærmest umuligt, at fastholde sygdomshistorik for patienten, da sundhedsdata er knyttet til flere forskellige eCPR-numre.
Ved at skifte til at benytte Nationale eCPR-numre vil det blive muligt at benytte det samme eCPR-nummer på tværs af alle aktørerne, da de Nationale eCPR-numre er unikke på tværs af hele sundhedsdomænet.
Nationale eCPR-numre kan lokalt tages i brug på to niveauer:
1.0 | 2023-10-31 | Indhold publiceret | SDS |