For at kunne yde den bedst muligt support i forhold til borgervisningen af Aftaler, har supportenhederne brug for så meget viden som muligt om løsningerne og ibrugtagningen af dem. Derfor samles der her viden, som kan give et overblik, hvilke aftaler der ikke vises i Aftaleoversigten, herunder:
Der er aftaler, der ikke deles af forskellige praktiske årsager. Det kan være fordi det er bestemt i forretningsreglerne, eller fordi det ikke er teknisk muligt.
Nedenstående skemaer giver et overblik over, hvilke aftaler der ikke deles af praktiske årsager hos de enkelte parter. Grunden til at der ikke laves et samlet overblik, er, at der er forskellige løsninger hos parterne.
Aftaletype | Bemærkning |
Administrative aftaler | Ifølge forretningsregel ’#7 Aftaler uden patientinddragelse’ må aftaler sundhedsfaglige imellem ikke deles via aftaleoversigten. |
Aftaler, som der er frabedt deling af | Ifølge forretningsregel ’#10 Frabedelse af deling af sundhedsdata’ har patienter via Frabedelse af deling af sundhedsdata mulighed for at frabede sig enkelte sundhedspersoners adgang til hele, eller dele af Aftaleoversigten. |
Ikke gyldige aftaler | Ifølge forretningsregel ’#5 Status på ikke gyldige aftaler’ skal aftaler, der ikke længere er gyldige, eksempelvis hvis de er blevet flyttet eller oprettet ved en fejl, ikke fremgå af aftaleoversigten. |
Aftaletype | Bemærkning |
Aftale ved donortapning | Donortapning betragtes ikke for nuværende som behandling, og skal derfor ikke deles. |
Forhåndsreserverede aftaler | Reservation af tider til f.eks. kræftbehandling. Først når patienten er informeret om eventuel behandling, deles de i Aftaleoversigten. |
Aftaletype | Bemærkning |
Indlæggelser | Indlæggelser deles ikke for nuværende. Der mangler teknisk afklaring på, hvordan dette kan gøres. |
Aftale ved donortapning | Donortapning betragtes ikke for nuværende som behandling, og skal derfor ikke deles. |
Forhåndsreserverede aftaler | Reservation af tider til f.eks. kræftbehandling. Først når patienten er informeret om eventuel behandling, deles de i Aftaleoversigten. |
Aftaler fra onkologisk afdeling på Sygehus Lillebælt | Afdelingen er ikke i stand til at aflevere aftaler til Aftaleoversigten, men der er lagt følgende plan for deling af aftaler på den pågældende afdeling:
|
Aftaletype | Bemærkning |
Indlæggelser | Indlæggelser deles ikke for nuværende. Der mangler teknisk afklaring på, hvordan dette kan gøres. |
Aftale ved donortapning | Donortapning betragtes ikke for nuværende som behandling, og skal derfor ikke deles. |
Forhåndsreserverede aftaler | Reservation af tider til f.eks. kræftbehandling. Først når patienten er informeret om eventuel behandling, deles de i Aftaleoversigten. |
Aftaletype | Bemærkning |
Aftale ved donortapning | Donortapning betragtes ikke for nuværende som behandling, og skal derfor ikke deles. |
Akutte aftaler | Denne type aftale kan ikke planlægges. |
Indlæggelser | Indlæggelser deles ikke for nuværende. Der mangler teknisk afklaring på, hvordan dette kan gøres. |
Operation/tilsyn/assistancer booket under indlæggelse | Disse aftaler er en del af et overordnet indlæggelsesforløb, og deles ikke som separate aftaler. |
Forhåndsreserverede aftaler | Reservation af tider til f.eks. kræftbehandling. Først når patienten er informere om eventuel behandling, deles de i Aftaleoversigten. |
Aftaletype | Bemærkning |
Servicelovsaftaler uden for de lovbestemte paragrafområder | Der er en række servicelovsaftaler, som loven ikke tillader bliver delt, fx levering af hjælpemidler, visitationsbesøg, bostøtte i eget hjem. |
Sundhedspleje | Det er indtil videre kun EOJ-systemerne, der er koblet op til Aftaleoversigten, og sundhedsplejen benytter et andet system. Derfor deles aftaler med sundhedsplejen ikke. |
Tandpleje | Det er indtil videre kun EOJ-systemerne, der er koblet op til Aftaleoversigten, og tandplejen benytter et andet system. Derfor deles aftaler med tandplejen ikke. |
For kommunerne gør det sig gældende, at de både deler Sundhedslovsaftaler og nogle Servicelovsaftaler.
Servicelovsaftaler
Kommunernes er i følge lovgivning begrænset til at dele nedenstående typer af servicelovsaftaler.
Organisatoriske forskelle
Der kan være forskel i de enkelte kommuner på, hvor bredt EOJ-systemet anvendes, og om det fx også anvendes på det sociale område, f.eks. bosteder. Det er også forskelligt, om kommunens EOJ-system dækker private plejehjem og private leverandører af hjemmepleje og hjemmesygepleje.
Nogle kommuner har valgt at anvende EOJ-systemet på det sociale område, og kan dele aftaler, når en borger modtager sundhedsfaglige ydelser (medicingivning mv.). Andre kommuner anvender et andet socialfagligt it- system, som ikke har integration til Et Samlet Patientoverblik.
Aftaletype | Bemærkning |
Aftale der ikke deles efter aftale med borgeren | Efter aftale med borgeren er der i lægepraksissystemerne mulighed for at deaktivere deling af den enkelte aftale. |
Der deles ikke aftaler fra privathospitaler, men størstedelen af privathospitalerne har mulighed for at se patienters aftaler via Sundhedsjournalen.
Der kan være aftaler, der betragtes som særligt sensitive og som derfor ikke bliver delt på tværs i de lokale regionale, kommunale samt praksisløsninger af hensyn til borgeren. Dette kalder vi, at 'skærme' en aftale. Skærmede aftaler er som udgangspunkt kun noget, der anvendes i regionerne - altså på offentlige hospitaler. Det gør sig altså ikke gældende i hverken kommuner eller hos almen praksis.
Aftaler kan skærmes på forskellige måder. Der findes specialer, som generelt er skærmet på baggrund af en vurdering af sensitiviteten i en given afdeling/center/klinik/afsnit. Derudover kan der være områder, som ikke er skærmet overordnet, men hvor der forekommer individuelle skærmninger på baggrund af en sundhedsfaglig medarbejders faglige vurdering af en den enkelte situation. Det skal altid være velbegrundet, når en aftale skærmes.
Når en aftale skærmes, vil hverken borgeren eller sundhedsfaglige fra andre sektorer kunne se aftalen, da den ikke deles via Aftaleoversigten. Det er et ønske fra parterne, at borgeren selv skal kunne se skærmede aftaler, da det ikke er relevant at skjule borgerens egne aftaler. Dette understøttes dog ikke teknisk på nuværende tidspunkt.
Nedenstående skema giver et overblik over, hvilke områder, hvor aftaler kan blive skærmet samt en kort begrundelse. Oversigten er udviklet i samarbejde med regionerne.
Områder/afdelinger | Beskrivelse |
Psykiatri | Der kan inden for psykiatrien forekomme skærmning af aftale på baggrund af en faglig vurdering af en sundhedsfaglig medarbejder. |
Retspsykiatri | Ingen aftaler deles herfra, da der arbejdes med særligt udsatte personer. |
Indsatte Patienter | Der kan inden for indsatte patienter forekomme skærmning af aftale på baggrund af en faglig vurdering af en sundhedsfaglig medarbejder. |
Klinisk Genetik | Der kan forekomme skærmning af aftale fra klinisk genetik på baggrund af en faglig vurdering af en sundhedsfaglig medarbejder. |
Center for voldtægtsofre | Ingen aftaler deles fra Center for voldtægtsofre, da der arbejdes med særligt udsatte personer. |
Center for seksuelle overgreb | Ingen aftaler deles fra Center for seksuelle overgreb, da der arbejdes med særligt udsatte personer. |
Center for voldsramte | Ingen aftaler deles fra Center for voldsramte, da der arbejdes med særligt udsatte personer. |
Center for Børneovergreb | Ingen aftaler deles fra Center for Børneovergreb, da der arbejdes med særligt udsatte personer. |
Arbejdsmedicinsk klinik | Der kan forekomme skærmning af aftale fra Arbejdsmedicinsk genetik på baggrund af en faglig vurdering af en sundhedsfaglig medarbejder. Dette er dog kun internt for personale, og fremgår derfor ikke af Aftaleoversigten. |
Aborter og graviditetsundersøgelser hos mindreårige | Aftaler der vedrører mindreåriges aborter og graviditetsundersøgelser skærmes af hensyn til mindreåriges integritet. |
Kønssygdomme og prævention hos mindreårige | Aftaler der vedrører kønssygdomme og prævention hos mindreårige skærmes af hensyn til mindreåriges integritet. Anonyme test for kønssygdomme vil ikke fremgå af Aftaleoversigten. |
Sexologisk Klinik | Der kan forekomme skærmning af aftale i Sexologisk Klinik på baggrund af en faglig vurdering af en sundhedsfaglig medarbejder. |
Kongelige | Der kan forekomme skærmning af aftaler for kongelige på baggrund af en faglig vurdering af en sundhedsfaglig medarbejder. |
| 1.1 | 2025-09-08 | Beskrivelse af skærmede aftaler er tilføjet | SDS |
| 1.0.1 | 2025-03-24 | Spærring ændret til frabedelse | SDS |
| 1.0 | Oprettet |