Indledning

Nærværende dokument udgør driftsvejledningen for FIBS (Fødselsindberetnings-servicen).

FIBS fungerer som webservice gateway som modtager indberetninger som følger DenGodeWebservice (DGWS) til Kirkeministeriets jordemoder-service og transformerer dem til webservice protokollen OWSA Model T som jordemoder-service benytter.

Komponenten er udviklet som en standard NSP forretningsservice og afvikles i Docker i et image baseret på det på nsp udbudte standard image.

Eksterne afhængigheder

Komponenten skal kunne tilgå Kirkeministeriets jordemoder-service (KJS). I den forbindelse skal det nævnes, at FIBS er udstyret med et certifikat (x509), som benyttes til signering af beskeder sendt mod KJS.

Ved udskiftning af dette certifikat er det vigtigt at huske på at foretage en opdatering af KJS med de relevante certifikatoplysninger. Kontakt til driftsansvarlig kan skaffes gennem NSP operatøren.

Konfiguration

Grundlæggende konfiguration foregår ved redigering i filen application.properties,  der placeres på følgende placering i den kørende Docker container:

/pack/wildfly8/modules/dk/rsd/fibs/newborns/main/resources/application.properties

Moduldefinitionen er at finde i sourcekoden til SFSK under:

/service/etc/wildfly/modules/dk/rsd/fibs/newborns/main/module.xml

I application.properties skal følgende properties være definerede:

Property

Beskrivelse

Eksempel

dk.rsd.fibs.ssl.trustStoreTruststore, der anvendes i kommunikationen med KJS.classpath:truststore-test.jks
dk.rsd.fibs.ssl.trustStorePasswordPassword til truststore identificeret med property 'dk.rsd.fibs.ssl.trustStore'.Test1234
dk.rsd.fibs.service.endpointURL-endpoint for Kirkeministeriets Jordemoder Service

https://soapmm-demo.cpr.dk/cpr-axis2Jboss/services/MidwifeRegistration_2

https://soapmm.cpr.dk/cpr-axis2Jboss/services/MidwifeRegistration_2
dk.rsd.fibs.service.soapActionSoap-action, der skal angives i kommunikationen med KJS.http://localhost:8080/axis2/services/MidwifeRegistration_2/Input
dk.rsd.fibs.crypto.keyStore

Keystore, der anvendes i kommunikationen med KJS.

Indeholder certifikat, der skal anvendes til signering af beskeder.

Det relevante certifikat, skal ligge i dette keystore med alias 'fibs'.

classpath:keystore-test.jks
dk.rsd.fibs.crypto.keyStorePasswordPassword til keystore identificeret med property 'dk.rsd.fibs.crypto.keyStore'.Test1234
dk.rsd.fibs.crypto.keyStore.aliasPasswordPassword til certifikatet med alias 'fibs', der ligger i keystore identificeret med property 'dk.rsd.fibs.crypto.keyStore'Test1234
dk.rsd.fibs.SOSIFederationAngivelse af, hvilken SOSI Føderation FIBS skal anvende (kan antage værdierne 'SOSITestFederation' og 'SOSIFederation'SOSIFederation
dk.rsd.fibs.node.nameEntydigt navn på den node/maskine, som servicen kører på. Bruges til at læse/skrive node-specifikke properties i databasen.localhost
jdbc.JNDINameDatasource, der anvendes til FIBS persistering.java:jboss/datasources/SDMDS
cpr-gctp.urlURL-endpoint for CPR-servicen til registrering af nyfødte.https://gctp.cpr.dk/cpr-online-gctp/gctp


Placering af logfiler

Komponenten logger til sin egen rullende log som hedder 'fibs.log'.


Komponents SLA logninger havner i 'nsputil-sla.log', medmindre der konfigureres til andet.


I den kørende Docker container ligger logfilerne i :

/pack/wildfly/standalone/log/ 

Indgange i loggen indeholder en kort beskrivelse af hændelsen, tidspunktet samt hændelsens alvorlighedsgrad ('Severity').
Ved drift bør der ikke være indgange af alvorlighedsgrad 'ERROR' i loggen. Se overvågningsvejledning nedenfor.

Placering af konfigurationsfiler

Komponentens konfiguration er placeret i den kørende Docker container i følgende directory:

/pack/wildfly8/modules/dk/rsd/fibs/newborns/main/resources/

Ændringer i konfigurationen af komponenten træder først i kraft efter genstart af komponenten. Se vejledning nedenfor.

Placering af wsdl-filer

Komponentens wsdl er udstillet på følgende url:

<host>/fibs/wsdl/fibs.wsdl

De tilhørende artefakter som refereres fra wsdl-filen er også udstillet.

Start/stop vejledning

Skal komponenten genstartes gøres det ved at genstarte den docker container som komponenten kører i.
Efter genstart bør der verificeres at der ikke er nogen indgange med alvorlighedsgrad 'ERROR' i komponentens log.

Overvågning

Udover at overvåge selve applikationsserveren for ressourceknaphed og generelle fejl kan man overvåge FIBS ved at:

  1. Sikre, at endpointet svarer, ved at foretage simple HTTP GET kald mod komponents 'check' status side:
    1. http://<HOST>:<PORT>/fibs/check
      Viser en minimal status side hvor der står
      Configuration Ok 
      FIBS version: 2.0.14-SNAPSHOT
      FIBS database Ok.


      Der svares med en HTTP status 200 hvis alt er OK. Hvis der er fejl, som f.eks. databasen ikke kan kontaktes, så returneres der en HTTP status 500.
  2. Overvåge komponentens logfil for 'ERROR' indgange

Backup

Der bør foretages backup af komponentens egne konfigurationsfiler hver gang konfigurationen ændres.
For at gøre eventuelt fejlfinding nemmere anbefales det, at der ligeledes tages backup af komponentens logfiler.