Nærværende dokument er en guide til nye udviklere af stamdataservicen på NSP. Guiden gennemgår på overordnet plan de aktiviteter, der er nødvendige for at kunne videreudvikle stamdataservicen.
Efter nærværende introduktion vil dokumentet gennemgå de væsentligste dele af opsætningen af et lokalt udviklingsmiljø og afvikling af test.
Dokumentet forudsætter, at læseren har grundig kendskab til Java udvikling, webservices og Maven. Kendskab til JBoss applikationsserver vil yderligere hjælpe læseren, men er ikke en forudsætning.
I dokumentet benyttes følgende notationer:
Markering af scripts og kommandoer.
Markering af advarsler
Markering af referencer til filer.
Den primære målgruppe for dokumentet er systemudviklere.
Hver NSP komponent er designet som en Servlet 2.4 web-applikation og benytter Guice til dependency injection.
Servlet paths, filters, osv. konfigureres direkte i koden og ikke i web.xml.
Hvert modul indeholder en ApplicationContextListener.java fil der fungerer som entry-point til applikationen. Det anbefales, at man som ny udvikler på projektet kigger koden igennem med denne fil som udgangspunkt.
Stamdataservicen benytter Seal.java til håndtering af forespørgsler og svar i webservice snitfladen.
Seal.java bygger i nuværende version (2.1.x) på commons-logging, hvilket konflikter med JBoss AS6. I pom.xml filerne er commons-logging derfor fjernet, og erstattet med en slf4j commons-logging proxy.
Derudover er XercesImpl også fjernet, da den på tilsvarende måde konflikter med JBoss AS6[1].
Stamdataservicen benytter Guice til konfigurationsstyring. Konfiguration styres via filen config.properties, der pakkes sammen med WAR-filen.
Importeren styres af historiske årsager stadig via en statisk klasse (Configuration.java).
Opsætningen af udviklingsmiljøet for stamdataservicen forudsætter, at følgende elementer allerede er installeret på udviklerens maskine:
Kildekoden er placeret i SVN:
https://svn.nspop.dk/svn/components/sdm/
Stamdataprojektet anvender Maven som byggesystem [MAVEN]. Strukturen følger de generelle anbefalinger for Maven projekter, og er struktureret med en parent pom.xml og en projekt pom.xml fil for hvert underprojekt.
Subprojekterne er opbygget efter Maven layout konventionen.
Projektet indeholder et docker-compose setup, der starter en MariaDB container op og initialiserer en database.
For at starte MariaDB-containeren køres følgende fra projektroden:
% docker-compose -f compose/development/docker-compose.yml up |
---|
Det kan tage op til et minut, før databaseserveren er klar. Kig efter følgende linje i outputtet:
mariadb_1 | 2020-01-13 09:27:51+00:00 [Note] [Entrypoint]: Creating database sdm_warehouse |
---|
Det anbefales, at den nuværende navngivning af databasen bibeholdes. Ønsker man at etablere en database med et alternativt navn, skal dette tilrettes i modulernes konfigurationsfiler.
Bemærk, at ændringer i konfigurationsfilerne har systemmæssige konsekvenser, og derfor bør kun velovervejede ændringer committes. |
---|
Bemærk at der ved afvikling af tests anvendes en in-memory H2-database, og til dette er det derfor ikke nødvendigt at starte en lokal database op.
Start med at køre følgende:
% mvn clean install |
---|
Stamdataprojektet benytter JAX-WS i webservice snitfladerne i CPR-WS projektet.
Snitfladekoden er autogeneret og skal ved opdatering af de associererede WSDL filer opdateres med kommandoen:
% mvn generate-sources |
---|
Som bagvedliggende implementering af JAX-WS benyttes Oracle’s reference implementering. Denne kan konfigureres ved at ændre i filen
<CPR-modul>/…/WEB-INF/sun-jaxws.properties |
---|
Installationen kan verificeres ved at eksekvere stamdataservicens test suite.
Stamdataservicen benytter JUnit og Mockito til test.
Testkoden er for hvert modul lokaliseret i:
src/test/java |
---|
Test suiten afvikles ved at udføre følgende kommando i projektroden:
% mvn test |
---|
Kommandoen kan også udføres under de individuelle moduler, hvorved kun undermodulets test udføres.
Installationen kan yderligere verificeres ved at udføre kommandoen:
% mvn verify |
---|
Denne kommando validerer code coverage og kode konventionerne for projektet.
Kode konventionerne følger reglerne defineret i filen:
config/checkstyle.xml |
---|
En del af testsuiten består af integrationstests, som kan afvikles mod forskellige miljøer. Miljøerne er konfigureret i profiler, således at man f.eks. kan teste mod test1-miljøet med følgende kommando:
% mvn verify -Ptest1 |
---|
Profilerne kan ses i pom-filen. Der er pt. følgende profiler:
Navn | Beskrivelse |
---|---|
development | Under denne profil bliver den testede service startet i en indlejret Undertow servlet-container, som der testes mod. Denne profil er aktiv som default, og bruges altså, hvis man ikke specifikt angiver en anden profil. |
local | Under denne profil startes ingen Undertow-container, i stedet forventes den testede service at køre på localhost. Formålet med dette er at kunne teste mod et lokalt docker-compose setup. |
test1 | Som 'local', men mod test1. |
test2 | Som 'local', men mod test2. |
Bemærk: I skrivende stund er det kun development-profilen der virker, da testklasserne selv opretter testdata i en lokalt kørende database. Der udestår et arbejde med at adskille oprettelsen af testdata fra udførsel af tests.
Stamdataservicen kan principielt udvikles i enhver Java IDE, der forstår Maven projekters opbygning.
I dette dokument beskrives kort opsætning for to af de pt. mest udbredte Java IDE’er: Eclipse og IntelliJ.
Eclipse er ikke født med Maven support, og det anbefales derfor, at man installerer m2eclipse inden stamdataservicen hentes ind i Eclipse:
http://www.eclipse.org/m2e/ |
---|
Herefter importeres projekterne i Eclipse via ”import”:
Alternativt kan man importere projektet ved at udføre følgende kommando:
% mvn eclipse:eclipse |
---|
Og herefter importere projektet på normal vis i Eclipse.
Kommandoen genererer Eclipse projektfilerne (.project og .classpath) for roden og hvert undermodul. Denne metode kræver dog, at kommandoen udføres hver gang man ændrer i pom filerne.
IntelliJ Idea er født med Maven support, og stamdataservicen kan derfor direkte importeres. Projektet importeres i IntelliJ ved under ”Create new project” at vælge ”Import project from external model”. Herefter udvælges roden af stamdataservicen, hvorefter projektet importeres.
Det anbefales i den sammenhæng, at man krydser af i ”Import Maven projects automatically”, hvorefter IntelliJ selv detekterer nye moduler i projektet.
Alternativt kan man importere projektet ved at udføre følgende kommando:
% mvn idea:idea |
---|
Herefter kan projektet importeres på normal vis i IntelliJ.
Obs! Denne metode kræver dog, at kommandoen udføres hver gang man ændrer i pom filerne.
Stamdataservicen kan bygges til distribution eller lokal test ved at udføre:
% mvn package |
---|
Dette generer en række WAR filer, der efterfølgende kan deployeres lokalt eller i produktion.
Kodeord til serverne og databaserne skal indhentes hos NSP-operatøren.
I de følgende beskrives problemer og deres løsninger:
I JBoss’s boot.log:
$JBOSS_HOME/server/default/log/boot.log |
---|
Logger JBoss noget i stil med ”out of memory” og nævner “permgenspace”
Forøg JBoss permgen space ved at ændre linien indeholdende:
JAVA_OPTS="-Xms2048m -Xmx2048m -XX:MaxPermSize=256m -Dorg.jboss.resolver.warning=true -Dsun.rmi.dgc.client.gcInterval=3600000 -Dsun.rmi.dgc.server.gcInterval=3600000" |
---|
i filen
$JBOSS_HOME/bin/run.conf |
---|
til
JAVA_OPTS="-Xms2048m -Xmx2048m -XX:MaxPermSize=512m -Dorg.jboss.resolver.warning=true -Dsun.rmi.dgc.client.gcInterval=3600000 -Dsun.rmi.dgc.server.gcInterval=3600000" |
---|
I JBoss’s boot.log:
$JBOSS_HOME/server/default/log/boot.log |
---|
Logger JBoss noget i stil med ”transaction.log” og ”cannot write”
Ignorér denne fejl.
Nyeste udgave af dette dokument kan erhverves ved henvendelse til NSP-operatøren.
Version | Dato | Ændring | Ansvarlig |
1.0 | 28/4-2011 | Initielt Dokument | Trifork |
1.1 | 6/10-2011 | Opdateret med CPR tjenester | Trifork |
1.2 | 8/12-2011 | Kvalitetssikret af Lakeside | Lakeside |
1.3 | 22/12-2011 | Opdateret bla. med performance test af autorisationsservicen og kopi-register-servicen | Trifork |
1.4 | 14/5-2013 | Opdateret afsnit omkring oprettelse af database | Trifork |
1.5 | 29/10-2020 | Fjernet afsnit omkring performance test | KIT |
Reference-id | Indhold / Overskrift | Henvisning |
[MAVEN] | Welcome to Apache Maven | |
[NIAB] | NSP in a box | Kan rekvireres ved henvendelse til operatøren inklusiv vejledning i anvendelse og konfiguration. |
[BRS-guide til anvendere] | Guide til anvendere | Ligger i doc bibliotek i en BRS release |
[BRS-driftvejledning] | Driftvejledning | Ligger i doc bibliotek i en BRS release |
[1] Fra Seal.java 2.1.2 er XercesImpl ikke længere inkluderet i Seal.java.
[2] Root password til mysql sættes med følgende kommando:
% mysqladmin -u root password NEWPASSWORD |
---|