(Siden er under løbende tilpasning)
Min Graviditet version 2.0 er en digital ledsager gennem graviditeten, udviklet til at samle vigtig viden, praktiske redskaber og sundhedsfaglige data ét sted. Appens indhold har til formål at styrke den gravides og partnerens forståelse af graviditetsforløbet, samt skabe tryghed, overblik og sammenhæng i et forløb, der rummer mange spørgsmål, følelser og møder med sundhedsvæsenet.
Appen Min Graviditet er udviklet på baggrund af samarbejdet mellem sundhedssektorens parter som en del af projektet Digital løsning til graviditetsforløb. Min Graviditet skal betragtes som et frivilligt informations-supplement til borgeren, uanset om denne planlægger en graviditet, gennemgår en igangværende graviditet eller blot søger information om emnet.
Brugeren kan klikke sig ind på hver af forløbets aktiviteter og læse en beskrivelse af, hvad aktiviteten omhandler. Alle tekster er valideret med Sundhedsstyrelsen.
Min Graviditet er udviklet af Sundhedsdatastyrelsen i samarbejde med:
Komiteen for sundhedsoplysning leverer indhold til appen. Alt indhold er valideret med Sundhedsstyrelsen og Jordemoderforeningen.
Appen er udviklet på baggrund af gravides brugerbehov. Gravide har desuden været aktivt involveret i både design- og udviklingsproces.
Leverandører:
Min Graviditet understøttes af et Rådgivende Udvalg bestående af sundhedsfaglige repræsentanter fra sektorparterne på tværs af landet samt gravide og partnere. I udvalget sidder deslige repræsentanter fra de faglige selskaber; Jordemoderforeningen og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG). Dertil indgår Sundhedsstyrelsen i udvalget. Udvalget leverer faglig og kvalitetsmæssig sparring til app-projektet, og har drøfter ønsker om videreudvikling af funktioner i appen. Min Graviditet har derudover været understøttet af en borgergruppe bestående af gravide, der har været med til at kvalificere udviklingen og komme med inputs.
Appen understøtter mange brugerscenarier — fx når brugeren ikke er logget ind, er logget ind uden registreret graviditetsforløb, eller logger ind med MitID, for at få adgang til personlige journaldata fra sundhedsvæsenet. Den gravide og øvrige borgere kan fortsat danne sig et overblik over graviditetsforløbets standardiserede aftaleforløb, og finde information om graviditet, fødsel og småbørnspleje i Min Graviditet uden login. Denne introduktion tager udgangspunkt i en gravid bruger med et offentligt registreret graviditetsforløb, som logger ind med MitID, og får adgang til sine data.
Appen Min Graviditet v. 2.0, kan downloades gratis fra App Store og Google Play butik forventeligt pr. 4. februar 2026.
Appens logo ser således ud:

![]()
Ved første besøg mødes brugeren af korte onboarding-slides, der visuelt introducerer appens kernefunktioner. Formålet er at give et hurtigt overblik og skabe nysgerrighed, ikke at afvikle en dyb brugervejledning.




Efter onboarding præsenteres en samtykkeside, hvor brugeren skal tager stilling til vilkår og databehandling. Nedenunder ses hvad der gives samtykke til, når brugeren vælger at logge ind med MitID.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Når samtykke er givet, kan appen bruges i to niveauer:
Herefter åbnes siden overblik.
Appens bundmenu viser nu fem hovedsider i appen:

På overblikket ser den gravide sin gestationsalder og terminsdato, som først hentes fra sidste menstruations 1. dag (Naegels termin), som senere opdateres ved 1. trimesterskanningen – ultralydsfastsat termin. En lille animation af et foster vokser sig gennem graviditeten større og større, og ved terminsdato fuldendes cirklen omkring den.
Her præsenteres artikler, der er relevante for både den aktuelle uge og den kommende uge (fx visning af artikel X i uge Y), så brugeren møder målrettet viden løbende.



Det vil variere, hvor mange artikler, der udstilles her alt efter hvilken uge, der vises indhold for. Brugeren kan scrolle ned til flere artikler, hvis der for den pågældende uge er mere at vise, end der umiddelbart er plads til.
Brugeren kan ved klik på "se flere artikler" tilgå hele appens videnområde af 400+ artikler og videoer. Funktionaliteten er her den samme, som hvis brugeren klikker på "viden" i bundmenuen.
Uden log in med MitID:
Hvis brugeren ikke logger ind med MitID, kan der fortsat oprettes et forløb manuelt, ved klik på "Indsæt din terminsdato". Der kan vælges termin tidligst fra dags dato, og senest 40 uger frem i tid. Kendes termin ikke, kan bruger klikke på "beregn termin" i nederste knap i billedet neden for. Her kommer kalenderfunktion til angivelse af seneste menstruations første dag. Der kan angives tidligst 40 uger tilbage i tid, og senest dags dato.
Både ved "vælg termin" og "beregn termin" føres bruger tilbage til overbliksside.


Forløbssiden synliggør og strukturerer Sundhedsstyrelsens anbefalede graviditetsforløb for den gravide i en overskuelig liste over aftaler, som den gravide kan blive tilbudt under graviditeten. Hver aftale indeholder en kort beskrivelse af, hvad der kan forventes ved besøget. Det kunne eksempelvis være hvad den praktiserende læge fokuserer på ved første lægebesøg, hvad jordemoderen typisk har øje for ved det første besøg omkring uge 10–15, eller hvilken rolle sundhedsplejersken har under graviditeten og efter fødslen.
Som graviditeten skrider frem, vil aftalerne automatisk fordeles mellem ‘Afholdte aftaler’ og ‘Kommende aftaler’, så brugeren altid har et klart overblik over både tidligere og kommende aftaler.

Vidensektionen indeholder en omfattende artikelbank udarbejdet af Komitéen for Sundhedsoplysning i samarbejde med deres faglige bagland og er valideret af Sundhedsstyrelsen. Indholdet spænder bredt fra faglige emner (fx amning, vitaminer, kost) til psykosociale temaer (fx fødselsangst, bekymringer om søskenderelationer, stress og trivsel).
Søgefunktionen er fleksibel: brugeren kan søge konkret (fx “amning”) eller tematisk/følelsesbaseret (fx “jeg er bekymret”) og få relevante artikler præsenteret. Der er også en praktisk kategori, Babyudstyr, med tjeklister til fødetasken, barnets garderobe og lignende.
Indholdet er fordelt på følgende emner, som hver er opdelt i underkategorier.



Herunder ses et eksempel på hvad kategorien Sundhed kan indeholde.

Journalen er appens centrale, nyeste funktion og samler en stor mængde af de data, der indsamles under graviditetsforløbet. Journal-siden er opdelt i fire faner, for at skabe klarhed og gøre informationen let at navigere:
Nedenunder præsenteres billeder, og beskrivelser af hver af de fire faner, med eksempler på hvordan det realistisk kan se ud for en gravid borger.
Graviditeter opretter efter d. 4. februar 2026, vil fremadrettet kunne tilgås via appen, for at den gravide borger kan se notater og målinger på tidligere graviditeter.


Mine besøg
Mine besøg giver et samlet overblik over de afholdte konsultationer. Hvert besøg rummer fanerne resumé og målinger – således er det nemt at skelne mellem den faglige vurdering og eventuelle målinger.


Mine målinger
Mine målinger samler målinger på tværs af alle besøg, og er opdelt i fanerne Mor og Barn (evt. ekstra barn-faner ved flerfoldsgraviditeter). Oversigten besvarer hurtigt praktiske spørgsmål som: Hvor meget er barnet vokset siden sidst? Lå barnet i skråleje ved sidste besøg? Var blodtrykket inden for normalområdet sidst?




Tabelvisning og forklarende ikoner
Data præsenteres i en tabelvisning, der gør udviklingen over tid let at aflæse: besøgsdatoerne står vandret, datafelter og målinger vises horisontalt, og den nyeste dato vises først.
Nedenunder ses et eksempel på flere data fra en ultralydsskanning, hvor skærmvisningen er vendt.

Små ikoner ved datafelterne forklarer kliniske udtryk som gestationsalder, symfyse fundus mål, forskellige fertilitetsbehandlingstyper eller ødemer; et klik på ikonet åbner en kort ordbogsforklaring, så brugeren kan forstå fagbegreber uden at forlade oversigten.


Mine baggrundsoplysninger
Mine baggrundsoplysninger viser de oplysninger, som den praktiserende læge indsamlede ved første konsultation — fx tidligere fødsler, type af fertilitetsbehandling, kroniske sygdomme og andre relevante helbredsforhold. Oplysningerne er kategoriseret, så brugeren let kan finde præcis den baggrundsinfo, der er relevant. For nogle vil enkelte baggrundsoplysninger opdateres undervejs.



Mine sundhedsfaglige kontakter
Mine sundhedsfaglige kontakter giver et overskueligt overblik over tilknyttede sundhedsfaglige kontakter, for nuværende planlagt fødested og tilknyttet jordemodercenter, så brugeren nemt kan finde kontakt information og praktiske oplysninger.
I dette eksempel nedenunder, har den gravide borger, kun fået tilknyttet et jordemodercenter.

Under Mere findes information om samtykke, bagvedliggende partnere, kontaktinfo og supportmuligheder. Her findes også en FAQ, som svarer på almindelige spørgsmål om appen og dens funktioner — fx “Hvad hvis jeg venter tvillinger?” og “Kan jeg dele min terminsdato med min partner?”.



Under Mere kan den gravide bestille dokumentation på sin graviditet. En kopi af den gravides oplysninger vil blive sendt til den gravides digitale postkasse. Graviditets oplysningerne er vedhæftet som pdf, og kan fx bruges til arbejdsgiver, studie eller forsikring.

0.1 | 2023-07-05 | Udkast til Min Graviditet vs. 1 (app åben) - dokumentation | Sundhedsdatastyrelsen/Susan Jeritslev |
| 0.2 | 2023-08-11 | Redigering | Sundhedsdatastyrelsen/Susan Jeritslev |
| 0.3 | 2023-11-03 | Opdatering af skærme og tekster efter sidste udviklingssprint. | Sundhedsdatastyrelsen/Susan Jeritslev |
| 0.4 | 2025-10-22 | Ændring til Min Graviditet vs. 2 (app ikke åben endnu) - dokumentation | Sundhedsdatastyrelsen/Cecilie Kjempff |
| 0.5 | 2025-10-22 | Review af ændringer til Min Graviditet vs 2.0 | Sundhedsdatastyrelsen/Astrid Solvig |
| 0.6 | 2025-11-07 | Opdatering af skærmbilleder | Sundhedsdatastyrelsen/Cecilie Kjempff |
Se evt. beskrivelse af appen Min Graviditet som den blev benyttet under pilotafprøvning af Digital Løsning til Graviditetsforløb i GMv1: Min Graviditet - App til de gravide i GMv1
Sundhedsdatastyrelsen varetager den løbende drift og videreudvikling af appen Min Graviditet.
Fagpersoner, borgere eller myndigheder kan løbende rette henvendelse til Sundhedsdatastyrelsen med anmodninger om ændringsønsker eller tilføjelser til fx appens indhold, funktionalitet eller visuelle udtryk. Nedenstående skema er tiltænkt dette formål. Driftsorganisationen vurderer løbende de indkomne forslag, og prioriterer disse i forhold til fejlrettelser og appens videreudvikling.
Udfyld gerne så mange felter som muligt, dog minimum stjernemarkerede felter.
Skemaet sendes til: graviditetsmappen@sundhedsdata.dk