Introduktion

Formål

Samtykkeservicen servicen er en national service til administration og verifikation af en borgers samtykke og spærringer for sundhedsfagliges adgang til data i nationale systemer.

Formålet med dette dokument er beskrive arkitektur og design i Samtykkeservicen.

For et overblik over systemet se afsnittet "Overblik over løsningen".

Læsevejledning

I dokumentet bruges begreberne autorisation og autoriseret primært i en sikkerhedskontekst, det vil sige i forståelsen af, at en person eller et system er autoriseret til at bruge en given ressource. Hvis begreberne anvendes om en sundhedsfaglig med dansk autorisation, der er anført i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, vil det blive udtrykkeligt angivet.

Dokument historik

VersionDateResponsibleDescription

1.0

29.06.2012

Systematic

First edition

1.1

28.11.2014

Systematic

References to National Patient Index (NPI) removed

1.2

25.11.2016

Systematic

MinLog now reuses SOSI ID-card and no longer requires HSUID (5.4)

1.3

7.2.2017

Systematic

Added handling of data specific consent by precautionary principle to section 5.3.1.

1.4

13.06.2018

Systematic

Migrated to NSPOP SVN


23.10.2018KITDocument moved from Word to Confluence. Original document name was: SDD0011 Consent Services Architecture and Design.docx

14.05.2020KITSDS-3883 Etablering af IDWS snitflade

09.11.2020KITSDS-3685 Min Spærring skal anvende SORES til SOR-SHAK opslag

12.11.2020KITOversættelse til dansk

06.05.2021KIT[SDS-2416] Samtykkeservicen skal ændres til at kalde minlog2

Definitiner og referencer

Formålet med dette afsnit er at give en oversigt over definitioner og dokumentreferencer, der bruges i dette dokument.

DefinitionDescription

NSI

National Sundheds IT

NSP

National Service Platform

ReferenceBeskrivelse

Behov

National consentservice, v1.1 (behovsbeskrivelse for Min Spærring Service)

Data Model

Samtykkeservicen- Data Model

Administra Service Interface Beskrivelse

Samtykkeservicen- Administration Service Interface Description


Verifikation Service Interface Beskrivelse

Samtykkeservicen- Verifikation Service Interface Beskrivelse

Driftsvejledning

Samtykkeservicen- Driftsvejledning

MinLog

MinLogProvider

UdviklerGuide


Samtykkeservicen- Guide til Udviklere


HSUID-Header

Samtykkeservicen- Healthcare Service User Identification Header Interface Description

Sundhedsloven

LBK nr 913 af 13/07/2010 (Sundhedsloven) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455

Ændring af sundhedsloven

LOV nr 605 af 14/06/2011 (Lov om ændring af sundhedsloven)

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137609

Samtykkeservicen

Baggrund

Grundlaget for samtykke service er som følger::

The health act contains stipulations regarding a citizens’ right to decline retrieval or disclosure of information. In regard to electronic retrieval of patient information, the patient must be briefed about his right to decline retrieval, but it is not required that the patient’s consent is requested on the actual retrieval. In the remarks to the law, it is stated that this right must be supported electronically in new IT solutions, i.e. the patient or a health professional acting on behalf of the patient must be able to mark which information to which access is declined.

The consent service that is developed in connection with the NPI (National Patient Index) project should be viewed as the first draft. The consent service must be shared between NSP and the Health Journal and should consequently be developed in collaboration with Sundhed.dk and the architecture should support future extension of interface and functionality.

Specifically, the consent functionality in the NPI project must contain the following components:

A database with a simple data model for storage of negative and positive consent

Web Service for registration and lookup / control of consent information.”

Kravene, som Samtykkeservicenskal opfylde, er uddybet i [Behov]. Det juridiske grundlag er beskrevet i [Sundhedsloven] med rettelser givet i [Ændring af sundhedsloven].

Overblik over løsningen

Samtykkeservicen udstiller to services. Det er Samtykkeservicen Administration og Samtykkeservicen Verifikation.


<iframe src="https://archi.nspop.dk/NSP/570928ca/views/ba962f9c-58fb-40ba-92cc-a7d065936542.html" name="test" height="570" width="800">You need a Frames Capable browser to view this content.</iframe>   

* Hver kasse i ovenstående diagram har en kort forklaring, som kommer frem i et nyt browservindue, når der klikkes på kassen.

Samtykkeservicen Brugertyper

Der findes følgende brugertyper i Minspærring:

Bestemmelse og mapning til actor

De enkelte brugertyper bestemmes udfra modellen, der udstilles i Security API. Disse regler er opsummeret i tabellerne nedenfor.

Brugertypen: BorgerVerifikationMapning til Samtykkeservicen ServiceActor
SecurityContextTicketAudienceMatche audience som findes som konfiguration i Minspærring 


ValidityEr valid

Message
Verificeres ikke - må gerne være der

ActingUserUserTypeSkal være CitizenBrugertypen: Borger


IdentifierFormatSkal være CPR


IdentifierSkal være satactionUserCpr


GivenNameVerificeres ikke - må gerne være der


SurNameVerificeres ikke - må gerne være der


CredentialsVerificeres ikke - må gerne være der


PersistentUniqueKeyVerificeres ikke - må gerne være der

PrincipalUser
Må ikke være der

Organisation
Må ikke være der

ClientNameVerificeres ikke - må gerne være dersystemName
Brugertypen: SundhedsfagligVerifikationMapning til Samtykkeservicen ServiceActor
SecurityContextTicketAudienceVerificeres ikke - må gerne være der 


ValidityEr valid

Message
Verificeres ikke - må gerne være der

ActingUserUserTypeSkal være HealthCareProfessionalBrugertypen: Sundhedsfaglig


IdentifierFormatSkal være CPR


IdentifierSkal være satactionUserCpr


GivenNameVerificeres ikke - må gerne være der


SurNameVerificeres ikke - må gerne være der


Credentials.NationalRoleMå ikke være der


PersistentUniqueKeyVerificeres ikke - må gerne være der

PrincipalUser
Må ikke være der

OrganisationIdentifierSkal være derorganisationIdentifier


identifierFormatSkal være der og skal være CVR

ClientNameVerificeres ikke - må gerne være dersystemName
Brugertypen: AdministrativVerifikationMapning til Samtykkeservicen ServiceActor
SecurityContextTicketAudienceVerificeres ikke - må gerne være der 


ValidityEr valid

Message
Verificeres ikke - må gerne være der

ActingUserUserTypeSkal være HealthCareProfessionalBrugertypen: Administrativ


IdentifierFormatSkal være CPR


IdentifierSkal være satactionUserCpr


GivenNameVerificeres ikke - må gerne være der


SurNameVerificeres ikke - må gerne være der


Credentials.NationalRoleSkal være der - og skal matche config variable i MinSpaerring


PersistentUniqueKeyVerificeres ikke - må gerne være der

PrincipalUser
Må ikke være der

OrganisationIdentifierSkal være derorganisationIdentifier


identifierFormatSkal være der og skal være CVR

Client
Verificeres ikke - må gerne være dersystemName
Brugertypen: SystemVerifikationMapning til Samtykkeservicen ServiceActor
SecurityContextTicketAudienceVerificeres ikke - må gerne være der 

Message
Verificeres ikke - må gerne være der

ActingUser
Må ikke være derBrugertypen: System

PrincipalUser
Må ikke være der

OrganisationIdentifierSkal være derorganisationIdentifier


identifierFormatSkal være der og skal være CVR

Client
Verificeres ikke - må gerne være dersystemName

Transformation af Systembruger

En systembruger giver ikke mening i sig selv i forhold til de beskrevne brugerhistorier. Systembrugeren er der kun således at systemer (i praksis sundhed.dk) kan anvende Samtykkeservicen og ved hjælp af en medsendt HSUID header kan opnå status som een af brugertyperne Borger eller Sundhedsfaglig. 


Brugertypen Borger (sundhed.dk)

VerifikationMapning til Samtykkeservicen ServiceActor

HSUID Header

userType
Skal være der og skal være CITIZEN

Brugertypen: Borger



actingUserCivilRegistrationNumber


Skal være sat

actionUserCpr


responsibleUserCpr


Må ikke være sat eller være anderledes end actingUserCivilRegistrationNumber



systemName


Verificeres ikke - må gerne være der

systemName (prefix)


systemVersion


Verificeres ikke - må gerne være der

systemName (postfix)

Brugertypen Sundhedsfaglig (sundhed.dk)

VerifikationMapning til Samtykkeservicen ServiceActor

HSUID Header

userType
Skal være der og være HEALTHCAREPROFESSIONAL

Brugertypen: Sundhedsfaglig


actingUserCivilRegistrationNumber


Skal være sat

actionUserCpr


responsibleUserCpr


Må ikke være sat eller være anderledes end actingUserCivilRegistrationNumber



orgUsingIDType


Verificeres ikke - må gerne være der

healthcareOrgType


orgUsingIDName


Verificeres ikke - må gerne være der

healthCareOrg


systemName


Verificeres ikke - må gerne være der

systemName (prefix)


systemVersion


Verificeres ikke - må gerne være der

systemName (postfix)

Samtykkeservicen Administration

Allows registration and maintenance of submitted consents for the citizen. The service expose the following operations

Tillader registrering og vedligeholdelse af spærringer og samtykker for en borger. Serivcen tilbyder nedenstående funktionalitet.

Operationen kan kaldes af både borgere og af en anden person, som det kaldende system har verificeret, har lov til at oprette en spærring eller samtykke på borgerens vegne.

Operationen understøtter desuden oprettelse af samtykke til udenlandsk sundhedspersonales adgang til data.

Nogle operationer tillader at bruger og borger ikke er den samme person. Hvis de ikke er den samme person logges handling til borgerens MinLog.

Samtykkeservicen Administration opbevarer i sin database information om samtykke og spærring, som angivet af ConsentAdd ovenfor, ud over oplysninger om, hvem og hvornår samtykke henholdsvis oprettes og ændres.

Samtykkeservicen Verifkation

Servicen anvendes til at verificere spærringer og samtykker mellem border og sundhedsfaglig. Service udstiller nedenstående operationer:

Sammen med det kalende anvendersytem følger MinSopærring Verifikation følgende beslutningsgraf for at bestemme en borgeres / sundhedspersonale adgang til data:

Figur 1 Tilstandsdiagram for den oprindelige beslutning om at give adgang til sundhedsoplysninger om borgerne.

For en borger verificeres det kun at borgeren er godkendt og egne data kan tilgås.

For sundhedsfaglige er det nedenstående beslutningstræ der anvendes til at lave Samtykkeservicen Verifikation:

Figur 2 Tilstandsdiagram for trin til bekræftelse af samtykke eller spærring, når en sundhedsfaglig forsøger at tilgå sundhedsoplysninger om en birger. Henvisninger i parentes henviser til [Sundhedsloven].

Bemyndigelse er en tilstand hvor en sundhedsfaglig arbejder på vegne af en anden. Den sundhedsfaglige der arbejdes på vegne er typisk ansvarlig for de handlinger der udføres.

Fælles for MinSpærring

Begge services overholder Den Gode Web Service 1.0.1 og kræver:

Det er anvendersystemets ansvar It is the responsibility of the calling system to ensure that the user is authenticated and authorized.

Database og service deployment overblik

Samtykkeservicen data lagres i en central database, der replikeres til de forskellige NSP instanser.


<iframe src="https://archi.nspop.dk/NSP/570928ca/views/id-0d9123b8-1e2f-41eb-b393-5d9b50963a60.html" name="test" height="340" width="800">You need a Frames Capable browser to view this content.</iframe>   

* Hver kasse i ovenstående diagram har en kort forklaring, som kommer frem i et nyt browservindue, når der klikkes på kassen.


Samtykkeservicen Administration installeres på en central server og eksponeres på NSP-forekomster gennem afkoblingskomponenten DCC. Proxyen for Samtykkeservicen Administration, der bruges i en NSP-instans, implementeres ikke som en del af denne service. Proxyen oprettes på NSP i form af en konfiguration af DCC.

Samtykkeservicen Verifikation er kun installeret på cNSP og forespørger på den lokale database.

Design mål og beslutninger

Design mål

Systemet skal designes i overensstemmelse med de mål og prioriteter, der er angivet i tabel 1. Prioriteten for hvert mål er angivet med en score på 1 til 5, hvor 5 angiver den højeste prioritet.

MålPrioritetKommentar

Korrekthed

5

Den overordnede funktionalitet vedrører patientsikkerhed og er underlagt en omfattende juridisk ramme, som det er vigtigt at overholde

Pålidelighed

2

Hvis systemet ikke kan udføre sin opgave, skal fejlen videresendes.

Anvendelighed

1

Der er ingen brugergrænseflade.

Sikkerhed

4

Systemet håndterer patient data.

Ydelse

3

De specifikke ydelseskrav er ikke kendt, da systemets belastning er ukendt, men ydeevne er blevet prioriteret, da systemet kaldes fra en del anvendersystemer og systemets ydelse vil derfor påvirke de kalende systemer.

Vedligeholdelse

4

Løsningen vil helt sikkert blive genstand for yderligere udvikling. Omkostningerne ved dette skal holdes lave.

Fleksibilitet

1

Løsningen består af webservices. Dette resulterer i den nødvendige fleksibilitet i det samlede system. De enkelte services behøver ikke at være fleksible.

Testbarhed

3

Løsningen skal kunne testes gennem automatiske tests, da der ikke er nogen brugergrænseflade.

Portabilitet

1

De grundlæggende teknologiske beslutninger er taget på forhånd.

Genbrugelighed

2

Komponenterne skal bruges gennem delegering - ikke ved genbrug af kode.

Interoperabilitet

2

The desired interoperability is obtained through Web service interfaces

Tabel 1: Design mål og deres indbyrdes prioritering

Design beslutninger

Dette afsnit indeholder vigtige designbeslutninger og deres begrundelse. Hvis det er relevant, præsenteres afviste designs også med begrundelsen for deres afvisning.

Belslutning angående logning

Fejlr og debug logging er implementeret via log4j der er konfigureret for hvert service. Der laves en logfil pr. service.
I denne log registreres exceptions og stacktraces. Hvis konfigurationen er indstillet til 'debug'-niveau, logges der også  flowID ved ind- / udgang af servicemetoderne.
Debuglog er blevet implementeret for at lette fejlfinding, således at flowID (og følgelig en besked) kan spores mellem serviceopkald.

Service Level Agreement (SLA) logning håndteres via SLALOgning i NSPUtil biblioteket.

SLA-logging logger alle kald til de to service og består blandt andet af:
Tidspunkt, navn på den kaldte metode, eksekveringstids samt message ID.

Audit logging sker også via log4j via kategorien ”audit”. Audit logging skal logge

Beslutning angående konfiguration

Servicekonfigurationen udføres i to (tre for Samtykkeservicen Administration) forskellige property filer, der leveres som en del af docker setup.

Ændringer i konfigurationen skal medføre en genstart af den container som servicen den kører i da konfiguration indlæses ved opstart.

For beskrivelse af konfigurationen se Samtykkeservicen - Driftsvejledning.

Applikations konfiguration

Applikationen er konfigureret i filerne ConsentAdministration.properties og ConsentVerification.properties.
Al konfiguration af sikkerhed og serviceopsætning findes i disse filer.

Derudover angives placeringen af logkonfigurationsfilen og serviceklientkonfigurationen.

På denne måde er det muligt at konfigurere logning og klientopsætning uafhængigt af tjenesten, f.eks. om genbrug af logkonfigurationen mellem services.

Service klient konfiguration

Samtykkeservicen Administration service skal være i stand til at kommunikere med Min Log'-tjenesten, og konfigurationen af den anvendte serviceklient skal også udføres i en konfigurationsfil.

Placeringen af denne fil findes i applikationskonfigurationen.

Log konfiguration

I logkonfigurationsfilen leveres konfiguration af error og debug ved at angive en log4j-logger property med navnet log4j.logger.dk.nsi.

Database konfiguration

Begge Samtykkeservicen services skal forsynes med en datasource med navnet 'ConsentServiceDS', der har adgang til den database der er beskrevet i Samtykkeservicen - Data Model.

Begge tjenester skal have adgang til en datasource med navnet 'WhitelistDS', der bruges af whitelist af anvendersystemer.

Beslutninger angående Web Services

De to Samtykkeservicen services er udviklet med en ”Java-first” tilgang, hvor Java-koden er udviklet uafhængigt, og WSDL genereres på tidspunktet for kørsel på webserveren på basis af den implementerede kode.

Java-first-metoden blev valgt for at lette udvikling og vedligeholdelse af tjenesten, da dette gør det muligt at udnytte eksisterende Java-kompetencer. Muligheden for at tilpasse den udsatte WSDL ofres.

Denne beslutning er omgjort med SDS-4222, hvor der er lavet faste WSDL filer, hvorfra der generes java klasser. WSDL filerne udstilles direkte via en servlet og på servicens endpoints (?wsdl).

Indhold af Web Service kald

Web Service operationerne består af: en Medcom-header, en sikkerheds-header, en HSUID-header Samtykkeservicen - Healthcare Service User Identification Header Interface Description og et body-element.

I Samtykkeservicen Administraition bruges indholdet af HSUID-headeren til at autentificere og validere autorisationen for den kalende bruger ud over at validere, at brugeren har lov til at kalde metoden med de inkluderede parametre i body elementet.
Desuden bruges det 'fungerende bruger'-felt i HSUID-headeren til at indstille felterne' oprettet af' og' modificeret af' på en spærring/samtykke samt for at vurdere om det skal logges at en registrering er oprettet/rettet af en anden borger end den registreringen berører.

Ved Samtykkeservicen Verifikation er kun gyldigheden af ​​HSUID-headeren valideret.

Medcom-headeren bruges til at validere sikkerhedsniveauet og signaturen.

Security Headeren bruges til at validere, om den vedhæftede signatur og STS-sikkerhedstoken er gyldig, jf. den konfiguration, der er brugt til at konfigurere tjenesten.

Alle andre parametre for kald til servicen er indeholdt i SOAP body elementetm for hvilket indhold varierer med hensyn til den enkelte operation (se Samtykkeservicen - Administration Service Interface Description og Samtykkeservicen - Verifikation Service Interface Beskrivelse).

Beslutninger vedrørende service arkitektur

Hver service implementeres som en stateless Java EE-sessionbønne, der implementerer en grænseflade, der definerer de metoder, servucen udstiller. Både implementeringen af bønne og webservicen håndteres via Java EE-kommentarer.
Ved at implementere tjenesten som en Java EE-bønne er det muligt for applikationsserveren at håndtere datasource injection, transaktioner og systemressourcer i stedet for at håndtere dette manuelt i koden.

Hvert aspekt af overholdelse af DGWS, IDWS, sikkerhedshåndtering og logning håndteres af Java EE-interceptorer, der automatisk kaldes af den omgivende EJB-container.

Beslutninger vedrørende data sources

Samtykkeservicen databasen implementeres gennem Hibernate, hvilket gør det muligt at afkoble databashåndteringen fra koden. Datasource til Samtykkeservicen håndteres gennem injektion fra EJB-containeren i applikationsserveren.

DataSournce til whitelisting (der bruges til at kontrollere, om anvendersystemer har adgang til tjenesten), håndteres af et kontekstopslag i koden og injiceres således ikke fra EJB-containeren.

Årsagen til dette er, at whitelist ikke håndteres direkte af bønnen, men af en interceptor, der kan konfigureres uafhængigt af bønneimplementeringen. Interceptoren leveres af et fælles kodemodul og bruges af flere tjenester for at sikre, at DGWS overholdes ud over validering af sikkerhed. For at undgå en afhængighed fra whitelist til bønnen finder datasource opslag sted i det delte modul.

Data Model

Datamodelen er dokumenteret i Samtykkeservicen - Data Model.

Arkitektur

Dette afsnit beskriver både statiske og dynamiske aspekter af systemarkitekturen, herunder grundlaget for de individuelle designvalg.

Statisk struktur

Overblik

Den generelle servicestruktur er, at tjenesten implementeres som en statsløs sessionbønne, der implementerer en Web Service, der er en Java Web Service.

Denne bønne håndterer derefter servicelogikken, DAO'er og anden forretningslogik.



Sikkerhedsvalidering, logning og fejlhåndtering håndteres af et antal Java EE-interceptors.

Tjenesten kører på en applikationsserver, der er ansvarlig for generering af en Web Interface, styring af datasource injection og håndtering af systemressourcer.

Database håndtering

Databasekommunikationen håndteres af et antal DAO'er (en pr. Injiceret datasource), der indkapsler databasekommunikationen i et antal objektrelaterede metoder.

Whitelist håndteres ikke via en DAO. I stedet fremsætter hvidlisteimplementeringen en direkte forespørgsel til sin datakilde.

ConsentVerificationDAO
Håndteres af en EntityManager (defineret i persistence.xml-filen i applikationen) med navnet 'ConsentVerificationService', der injiceres gennem Java EE-kommentaren @PersistenceContext i bønnen.

Denne EntityManager gør brug af datasourcen 'ConsentServiceDS'.

DAO udstiller metoder, der svarer til de funktioner, som webservicen udstiller til anvendersystemer. De bruges af bønnen til at læse en borgers samtykker og spærringer.

ConsentAdministrationDAO

Håndteres af en EntityManager (defineret i persistence.xml-filen i applikationen) med navnet 'ConsentAdmin', der injiceres gennem Java EE-kommentaren @PersistenceContext i bønnen.

Denne EntityManager gør brug af datasourcen 'ConsentServiceDS'.

DAO udstiller metoder, der svarer til de funktioner, som webservicen udstiller til anvendersystemer. De bruges af bønnen til at vedligeholde en borgers samtykker og spærringer.

Databasefunktionerne implementeres ved hjælp af Hibernate.

Interceptors

Et antal interceptors bruges til implementering af SLA-logning, fejlhåndtering og sikkerhedsvalidering. Disse interceptors gør brug af interceptor-mønsteret og forhindrer EJB-containeren i at kalde den specifikke serviceimplementering direkte, da kald rammer en proxy, der kalder de annoterede interceptors sekventielt.

Hver interceptor indpakker derefter det efterfølgende kald og kan udføre fejlhåndtering og logning.

Alle interceptorer er annonteret med @AroundInvoke, hvilket betyder, at de kaldes op, før servicemetoderne eksekveres.

 


SLA logging

SLA-log-interceptor er ansvarlig for SLA-logning af alle servicekald.

Fejlhåndtering

Samtykkeservicen Administration og Samtykkeservicen Verifikation håndterer fejl forskelligt. Se underafsnittene "Fejlhåndtering" i de følgende to sektioner.

Service Logik Samtykkeservicen Administration

Servicelogikken implementeres direkte i bønneimplementeringen, da logikken primært består i videresendelse af opkald til DAO'en. Derudover udføres samlet validering af HSUID-overskriften ud over validering af, at sundhedspersonale kun har tilladelse til at kalde 'ConsentAdd' -metoden. Det tjekkes ved kald af cprexists-servicen, at det cpr-nummer som forespørgslen indeholder er gyldigt.

Ved oprettelse, ændring og sletning af samtykke sendes adviseringer til National Adviseringsservice (NAS2) med borgerens cpr-nummer som id. Dermed kan anvendere abonnere på ændringer for specifikke borgere. 

Hvis brugeren adskiller sig fra den borger, der er omfattet af samtykke logges ændringen i Min Spærring til MinLog2.

Samtykketjenesten gør brug af Min Log Provider.

Fejlhåndtering

Fejlhånterings-interceptoreren udfører generel fejlhåndtering af alle servicekald og sikrer, at det kun er SOAP-fejl, der returneres til opkaldssystemerne.

Det sikrer desuden, at potentielle fejl er logget i fejlloggen og udfører fejllogning af flow-id.

Service Logik for Samtykkeservicen Verifikation

Servicelogikken overholder beslutningsgrafen, der er lavet til godkendelsesbekræftelse (se tidligere afsnit), og den implementeres i klassen ConsentVerificationServiceLogic.

Samtykkeservicen Verifikation

Verifikationen består af tre forskellige operationer: brugerverifikation, dataverifikation og verifikation af udenlandske sundhedspersonale.

Det udenlandske sundhedspersonale er personer, der forsøger at få adgang til en borgeres data gennem epSos. Det er muligt for en borger at registrere positivt samtykke til dette (se tidligere afsnit).

Brugerverfikation bruges til at få en verifikation af, om en bruger kan få adgang til en borgeres data. Det er muligt for et system at kalde til denne service og dermed undgå at lave verifikation af hvert enkelt dataelement.

Hvis 'Positiv' returneres, behøver anvendersystemet ikke at validere samtykke til mulige data, da borgeren har givet samtykke til den kalende bruger til alle data.

Hvis 'Negativ' returneres, behøver det kaldende system ikke at slå op data, da der er oprettet en spærring til den kalende bruger for alle data.

Kun på et 'Dataspecifik'  er det nødvendigt for det kaldende system at at kalde 'dataverifikation'.

Dataverifikation bruges til at undersøge, hvilke data i en sekvens af specifikke dataelementer, som brugeren har samtykke eller spærring til at få vist.

Denne metode er kun nødvendig at kalde hvis der er returneret dataspecifik.

Metoden accepterer en liste over mulige dataelementer og returnerer en liste over de dataelementer (fra den modtagne liste), som brugeren har samtykke til at få vist.

Samtykke/Spærring for personer og data

Serviceklassen henter alle borgerens samtykker og spærringer fra databasen og filtrerer disse ved hjælp af klassen ConsentTypeFilterer.

I denne klasse filtreres samtykker og spærringer i relevante enheder svarende til de forskellige trin i beslutningsgrafen (f.eks. spærringeer til brugeren ',' spærring til alle ',' samtykke til brugerorganisationen 'osv.). Filtreringen udføres på registreringerne og mulig tilknyttet 'hvem' element. 'Hvad' elementet undersøges ikke i filtreringen.

Opslag foretages i SORES-tjenesten for at sortere organisationsspecifikke samtykke korrekt.


If user or data verification is performed, then the general consent verification logic will subsequently be performed in the abstract class ServiceLogicHandler that has been implemented by two concrete classes: a class for user verification and a class for data verification. Filtration of consents, order of consent verification, and handling of positive/negative/data specific consents, are identical for both the concrete classes.

Hvis der udføres bruger- eller dataverifikation, udføres den generelle tilladelsesverifikationslogik derefter i den abstrakte klasse ServiceLogicHandler, der er implementeret af to konkrete klasser: en klasse til brugerverifikation og en klasse til dataforifikation. Filtrering af samtykke, bekræftelse af samtykkeordre og håndtering af positive / negative / dataspecifikke samtykke er identiske for begge de konkrete klasser.


Generel service verifikation

Den generelle verifikationsalgoritme er som følger, hvor parentessteksten angiver, om det enkelte trin resulterer i en positiv, negativ eller dataspecifik håndtering.

I hvert trin undersøges det, om filtreringen har fundet samtykke eller spærring, der hører til den aktuelle kategori, hvorpå den angivne håndtering udføres.

For eksempel udføres en positiv håndtering, hvis der findes et  samtykke til den nuværende bruger i trin 2.

'På vegne af' (trin 1) bruges, når en sundhedsprofessionel arbejder på vegne af en anden sundhedsperson. Dette kan være en medicinstudent, der arbejder på vegne af hans overlæge eller en sekretær, der søger efter en sundhedsperson.

I dette tilfælde udføres algoritmen hurtigt, hvis der findes samtykke til begge brugere. Ellers kræves det, at hvis der kun findes spærring over for en af ​​brugerne, er der ikke adgang til brugerens data.

  1. På vegne af (positiv / negativ / dataspecifik)
  2. Personligt samtykke for alle (positive)
  3. Personligt samtykke til specifikke data (dataspecifikke)
  4. Personlig spærring for alle (negativt)
  5. Samtykke over for brugerens organisation for alle (positive)
  6. Samtykke over for brugerens organisation for specifikke data (dataspecifikke)
  7. Spærring over for nogen til specifikke data (dataspecifik)
  8. Spærring over for enhver for alle (negativt)
  9. Ikke flere registreringer elller ingen registreringer (positivt)
  10. Håndteringen af ​​de enkelte trin varierer mellem bruger og data-verifikation.

Bruger verifikation

Logikken til brugerbekræftelse er enkel og vil resultere i enten et positivt, negativt eller dataspecifikt svar.

Værdien for den første håndtering, hvor samtykke eller spærring findes i databasen, returneres til det kaldende system.

'Positiv' returneres, når samtykke findes trin (2, 5), 'Negativt' i de tring hvor der er spærring trin (4,8) og 'Dataspecifikt' i de dataspecifikke trin (3,6,7) .

I trin 1 returneres en værdi, der afhænger af borgerens samtykke til den person, som arbejdet udføres på vegne af, og den bruger, der kalder tjenesten.

Data verifikation

Samtykkeverifikation returnerer, fra den samlede liste af dataelementer, de elementer der er samtykke til at tilgå. Verifikationen udføres én gang for hvert dataelement.
Hvis der udføres positiv håndtering, tilføjes elementet til returlisten. Hvis der udføres negativ håndtering, fjernes elementet fra listen over mulige dataelementer

På en dataspecifik håndtering udføres iteration over de resterende mulige dataelementer og 'hvad'-elementerne i registreringen undersøges. Sammenligning foretages med oprettelsen af ​​dataelementet og den 'what'-organisation, der er givet i samtykke:

Dette fortsætter, indtil alle trin i verifikationen er gennmemført, eller listen over mulige dataelementer er tom.

Returlisten (med alle dataelementerne uden spærring) returneres til det kaldende system.

Håndteringen af ​​forsigtighedsprincippet er, at hvis et dataelement er af en ukendt type eller en anden type, kan det repræsentere data fra den samme organisation ('hvad'-organisation) som for en dataspecifikt spærring. Dataelementet er derfor berettiget til at blive fjernet fra listen. Det samme gælder ikke for det  dataspecifikke samtykke. Selv om dataelementet muligvis repræsenterer den samme organisation, kan det modsatte lige så godt være tilfældet. Derfor gælder dataspecifikt samtykke kun, når det er defineret for enhver oprindelse (enhver 'hvad'-organisation).

Fejlhåndtering

Fejlhåndterings-interceptoret udfører generel fejlhåndtering af alle servicekald og sikrer, at det kun er DGWS-fejl, der returneres til opkaldssystemerne.

Det sikrer desuden, at potentielle fejl er logget i fejlloggen og udfører fejllogning af flow-id.

DGWS og sikkerhed

DGWS-interceptoren udfører validering af sikkerheds- og Medcom-headere. Det sikrer, at kun godkendte brugersystemer kan få adgang til tjenesten ved at godkende dem i sin whiteliste.

Samtykke til udenlandskesundhedspersonale

Ved verifikation af udenlandske sundhedspersonale itereres der over alle borgerens registreringer for at undersøge om der eksieterer en for udenlandsk sundhedspersonale (epSos).

I så fald returneres typen af registrering (positiv / negativ). Ellers returneres negativt, da borgeren specifikt skal tillade udenlandsk sundhedspersonale adgang.

Min Log Provider

Alle kald til Min-log-servicen udføres via Min Log provider, baseret på den indlæste konfiguration.

National Adviseringsservice (NAS2) modul

Alle kald til NAS2 Notifikation Broker udføres via nas-notification-modulet.

Integration og Test

Integrationsstrategi

Der er ingen specifik rækkefølge, hvor de to komponenter skal integreres. Min Log-serviceklienten skal dog være tilgængelig, før servicen samtykkeadministrationstjeneste kan kaldes.

For en beskrivelse af byggeprocessen og eksterne / interne afhængigheder for servicen se Samtykkeservicen - Guide til Udviklere.

Testspecifikationer

To be able to test the consent administration service, the Min Log-service must be available. It is also possible to test consentadministrationsservicen with a stub for Min Log.

Min Log-tjenesten skal være tilgængelig for at kunne teste Samtykkeservicen Administration. Det er også muligt at teste Samtykkeservicen Administration med en stub til Min Log.

Min Spærring administration

Der findes en række klasse med  Samtykkeservicen Administration integrationstest. De findes alle i modulet consent-administration-integrationtest.

De klasser der er navngivet med "Security" sikrer, at tjenesten validerer og verificerer de sikkerhedstokener, der er inkluderet i request.

De kalsser der er navngivet med "Service" indeholder de integrationstests, der tester, at servicekravene er opfyldt, ud over at sikre, at OIO-IDWS 1.1 og SLA-logning implementeres korrekt.

MinLog-klassen sikrer, at serviceloggingsmekanismen ved hjælp af MinLog implementeres korrekt.

Samtykkeservicen Verifikation

Der findes en række unit tests til Samtykkeservicen Verifikation. Disse findes alle i modulet consent-verification-app.

Yderlige findes der en række integrationstests. Disse findes i projektet. consent-verification-integrationtest.

De har alle til formål at teste at applikationen fungerer efter hensigten.

Fælles

Yderlige findes der ekstar unit tests i consentservices-common der har til formål at verificere at intercepter og DAO er implementeret korrekt.