Formålet med denne vejledning er at give et overblik over indholdet i Aftaleoversigten samt beskrive forretningsreglerne for anvendelsen.
I dokumentet er der først en beskrivelse af indholdet i Aftaleoversigten, herunder hvilke data der indgår. Derefter beskrives forretningsreglerne for anvendelsen af løsningen og til sidst er der henvisninger til dokumentationen for Aftaleoversigten på [NSPOP], herunder programmets Domæne Analyse Model [DAM], introduktion til Dokumentdeling, og den øvrige tekniske dokumentation til Aftaleoversigten[1].
Formålet med Aftaleoversigten, er at sundhedsaftaler med patienten deles mellem patienten selv, patientens eventuelle pårørende samt relevant sundhedspersonale, der har patienten i aktuel behandling eller pleje.
Patienterne føler sig derved betryggede, da kommuner, hospitaler og praktiserende læger har samme overblik. Patienter kan endvidere vælge at give deres pårørende adgang, via fuldmagt, således at de pårørende kan assistere patienten i dagligdagen.
Sundhedspersonale kan benytte Aftaleoversigten, til at få et overblik over patientens aftaler med hospitaler, praktiserende læger og kommuner, hvorved eksempelvis dobbeltaftaler kan undgås.
Indholdet i Aftaleoversigten er udvalgt på baggrund af en større arbejdsgangsanalyse, ”Behov for deling af oplysninger til bedre koordinering i sundhedsvæsenet”[2].
Projektet ’Sundhedsjournal 2.0’ udarbejede en midlertidig løsning for deling af aftaler i Region Midtjylland og Region Nordjylland, som blev sat i drift i december 2016. I samarbejde med Sundhedsjournalen udarbejdede Sundhedsdatastyrelsen en national infrastruktur til deling af aftaler.
Under pilotafprøvningen blev aftaler med kommuner og praksis delt i den nationale infrakstruktur. I pilotafprøvningen blev den tekniske løsning afprøvet og den værdi aftaleoverblikket giver for patienter, pårørende og sundhedspersoner blev evalueret.
Efterfølgende har en projektgruppe med deltagere fra både hospitaler, kommuner og praktiserende læger, udvalgt hvilke oplysninger, som er vigtigst at dele på tværs af parterne. Indholdet er udvalgt med hensyntagen til hvilke oplysninger som kommer patienter og sundhedsvæsenets parter til gavn og med overholdelse af lovgivningen.
Sundhedsdatastyrelsen har defineret en data governance for Aftaleoversigten, governancen indeholder:
MedCom har profileret indholdet i Aftaleoversigt under standarden DK-APD (Dansk profilering af HL7 Implementation Guide for CDA Release 2.0 - Appointment Document).
Indholdet i den enkelte aftale skal give information til patienten, således at der er eksakte detaljer om mødetidspunkt, lokation for aftalen samt kontaktoplysninger
Tabel 1 vil blive tilrettet således at evt. ændringer til DAM arbejdet afspeljes i tabellen.
Tabel 1 - Oversigt over en aftales indhold
Indhold | Beskrivelse | Eksempler |
Mødetidspunkt | Mødetidspunktet, med start og eventuelt sluttidspunk således patienten ved hvornår aftalen finder sted | Mandag d. 10/10-2019 fra 12:00 til 12:30 |
Lokation (Ansvarlig organisation) | Lokation som har booket en aftale med patienten. Lokationen er baseret på et ID f.eks. Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR). | Odense Universitetshospital Radiologisk Ambulatorium Hospitalsvej 4, 5000 Odense Telefon: 33445566 |
Lokation (Henvisende part) | Oplysningen skal kun med ved henvisninger. Lokationen er baseret på et ID f.eks. Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR). | Praktiserende læge Anders Andersen Læger Toldbodvej Toldbodvej 9 5700 Svendborg |
Lokation (Hvor aftalen finder sted) | Beskriver hvor patienten skal møde til aftalen. Lokationen er baseret på et ID f.eks. Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR). | OUH Radiologisk Amb. Nr.1 Vestergade 17 5000 Odense |
Kontaktoplysninger | Kontaktoplysninger, så patienten og andre sundhedspersonale kan kontakte organisationen, hvis der skulle være tvivl eller forespørgsler om aftalen. | Afdeling H for ambulante undersøgelser Hospitalsvej 4 5000 Odense Telefon: 33445566 |
Årsag/Vedrørende (Reason) | Årsag eller hvad aftalen vedrører, således at patienten og sundhedspersonale ved hvad aftalen omhandler. Teksten kommer fra booking systemet. | Ambulant undersøgelse |
Afhængig af konteksten for aftalen, kan det være forskelligt hvor præcise ovenstående informationer kan være.
Indholdet i aftalen kan variere i forhold til den enkelte aftaletype. Der er identificeret fem overordnede typer, der tilgodeser både regionale, kommunale og praksis behov ved oprettelse og visning af aftaler for patienter og pårørende. Aftaletyperne er beskrevet i Tabel 2.
Tabel 2 - Oversigt aftaletyper
Type | Aftale | Beskrivelse | Eksempel |
1 | Standard aftale | En standard aftale indeholder altid start og sluttidspunkt | Mandag d. 10/10-2019 fra 12:00 til 12:30 Besøg hos Lægerne Hansen Torvegade 27, 0000 Brøndstrup |
2 | Tidspunkt ikke eksakt | Aftale indeholder altid start og sluttidspunkt Tidspunkterne og udstrækningen i aftalen er vejledende, hvilket skal præciseres i visningen (eksempelvis via en lede tekst) | Tirsdag d. 11/10-2019 fra 9:00 til 11:00 Personlig pleje Borgerens egen adresse Bemærk at aftalens start- og sluttidspunkt er vejledende |
3 | Sluttidspunkt ikke kendt | Aftalens sluttidspunkt er ikke kendt. | Onsdag d. 12/10-2019 fra 11:15 Ambulant undersøgelse Afdeling H for ambulante undersøgelser Hospitalsvej 4, 0000 Brøndstrup Telefon: 33445566 |
4 | Repeterende aftale | Aftalen gentages efter et fastlagt mønster En repeterende aftale kan være af type 1,2 og 3 | |
5 | Interval aftale | En interval aftale er defineret på samme måde som aftale type nr. 2, men i stedet for at aftale modtager præsenteres for et tidspunktet angives et intervel som defineret i Tabel 3. | Torsdag d. 13/10-2019 formiddag Personlig pleje Borgerens egen adresse Bemærk at aftalens start- og sluttidspunkt er vejledende |
Tabel 3 - Oversigt intervaller
Kode | Betydning | Intervaller |
ACD | Morgen | KL: 07-09 |
ICM | Formiddag | KL: 09-11 |
ICD | Middag | KL: 11-13 |
PCD | Eftermiddag | KL: 13-17 |
PCV | Aften | KL: 17-22 |
ACM | Nat | KL: 22-07 |
Der er behov for fælles forretningsregler, således at parterne er enige om anvendelsen af Aftaleoversigten. Herunder beskrives de forretningsregler, der skal overholdes i forbindelse med Aftaleoversigten.
Lokale fagsystemer, der publicerer aftaler til den nationale infrastruktur, skal indeholde alle dataelementerne, som er defineret i standarden, samt publicere alle aftaler med patienten fra det lokale fagsystem til den nationale infrastruktur.
Publicering af aftaler, fra lokale fagsystemer til den nationale infrastruktur, skal foregå løbende og tidstro. Med tidstro menes der inden for få minutter, for at sikre at alle andre fagsystemer kan anvende aktuelle data.
Publicering af repeterende aftaler (aftale type 4) skal publiceres løbende, således at repetitionsmønsteret er gentaget 6 måneder frem, afhængigt af om repetitionerne stadig foregår.
Gyldige aftaler skal have statuskoden ”Active”, i henhold til beskrivelsen i standarden.
Aftaler der ikke længere er gyldige, eksempelvis hvis de er flyttet, oprettet ved en fejl eller lignende, skal opdateres i henhold til beskrivelsen i standarden, så de ikke længere fremgår som aktive aftaler.
Lokale fagsystemer må ikke persistere patientens aftaleoversigt, dog skal journaliseringspligten opfyldes.
Aftaler/konferencekald sundhedsfaglige imellem må ikke deles via aftaleoversigten, men skal fortsætte med at blive delt via de kanaler de deles i idag.
En intervalaftale skal indeholde et tidsinterval enten med de foruddefinerede intervaller i Tabel 3, eller ved at definere egne intervaller.
Eksempel på eget interval kunne være: "Torsdag d. 13/10-2019 8:00-13:00, Personlig pleje, Borgerens egen adresse".
Den tekniske dokumentation indeholder tilslutningsdokumenter, tekniske implementeringsvejledninger, snitflade dokumentation, samt vejledning til hvorledes fagsystemet kan testes op imod den nationale infrastruktur, den tekniske dokumentation ses under: Teknisk implementeringsguide Aftaleoversigt
0.8 | 2019-12-03 | Udkast til Indhold og Forretningsregler til Aftaleoversigten | SDS |
[1] https://www.nspop.dk/display/ESP/Et+samlet+patientoverblik
[2]https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/strategier-og-projekter/et-samlet-patientoverblik