1.   Ændringer i kontaktpersoner

Serviceudbyder giver SDSs kontaktperson meddelelse om ændringer vedrørende de kontaktpersoner som er angivet i tilslutningsaftalen.


2.   Support og fejlmeldinger

Serviceudbyder udstiller informationer om overvågning til rådighed for Sundhedsdatastyrelsens Nationale Servicedesk samt for NSP anvendere på http://nspop.dk.


Serviceudbyder skal sikre Sundhedsdatastyrelsens Nationale Servicedesk en løbende opdatering af relevante informationer om service, serviceanvendelse, for eksisterende og nye versioner på et niveau der gør Sundhedsdatastyrelsens Nationale Servicedesk i stand til at yde en så effektiv og professionel support som muligt.


Hvis Serviceudbyder via løbende overvågning, eller ad anden vej, får kendskab til driftsuregelmæssigheder, performance, fejl i service, fejl i data eller dataoverførsel m.v. skal denne information uden unødigt ophold tilgå NSP organisationen ved at Serviceudbyder adviserer Sundhedsdatastyrelsens Nationale Servicedesk på tlf. 3314 3900 eller via ’anmeldelse af supportsag’ på http://nspop.dk i alm. åbningstid og opdaterer driftsstatus på informationsside anvist af NSP organisationen. Uden for åbningstid (8-16 og fredag 8-15.30) skal der gives besked via kontakt til 24/7 support på 3314 3900. 
Serviceudbyder og SDS kan indgå specifik aftale om advisering - dette vil fremgå af Tilslutningsaftalen.


3.   Servicevindue

Aktiviteter der påvirker servicens tilgængelighed på NSP og testmiljø, skal placeres i det koordinerede NSP servicevindue, der er den første tirsdag i måneden i tidsrummet 00.00 til 06.00. Systemet må samlet set maksimalt være nedlukket i 3 timer i dette tidsrum.


Serviceudbyder skal advisere brug af servicevindue til Sundhedsdatastyrelsens Nationale Servicedesk via supportsag på http://nspop.dk seneste 10 arbejdsdage i forvejen.


Ved behov for udvidede servicevinduer skal dette aftales med NSP organisationen via mail til operator@nspop.dk senest 1 måned i forvejen.


4.   Sikkerhed

Serviceudbyder varetager selv brugeradministration og adgangssikkerhed til den udstillede service med mindre andet er aftalt separat.


5.   Testmiljø

Serviceudbyder varetager selv, og i samarbejde med NSP organisationen, vedligehold af test- og uddannelsesmiljø set-up relateret til Serviceudbyders service, herunder vedligehold af testmiljø og -data, efter retningslinjer. Formålet et at til enhver tid kunne tilbyde NSP anvendere et sammenhængende test og uddannelsesmiljø.


6.   Ændringshåndtering

Serviceudbyder skal følge den til enhver tid gælde proces for ændringshåndtering.

Alle snitflader er som udgangspunkt bagudkompatible og ændringer i snitflader kræver som udgangspunkt ikke ændringer i NSP eller kunders systemer. Ved lukning af gamle snitflader, er Serviceudbyder forpligtet til at varsle dette med minimum 6 måneders varsel.


Serviceudbyder leverer beskrivelse af ændringens indhold og tilhørende test- og uddannelsesmiljø, således at overgangen til den ændrede snitflade kan ske med færrest mulige gener for NSP platform og dens kunder.

Serviceudbyder afholder omkostninger til ændringen i egen service, samt afledte omkostninger til tilpasning af service på NSP med mindre andet er aftalt.


Hvis ændringen skyldes afhjælpning af et akut sikkerhedsmæssigt problem, kan en kortere frist accepteres. Serviceudbyder afholder omkostninger til tilpasning af egne systemer samt tilpasning af service der udstilles på NSP.

 

Ændringer i service, eller servicens snitflader, nye versioner der kræver ændringer i NSP, skal bestilles hos NSP organisationen som en ændring til den eksisterende service. Ændringen skal varsles og bestilles så snart serviceudbyder er bekendt hermed, dog minimum 6 måneder før ønsket ikrafttrædelse på NSP. Serviceudbyder afholder omkostning.


Såfremt Serviceudbyder ophører fuldstændigt med driften af servicen der udbydes på den Nationale Serviceplatform (NSP), skal dette varsles med minimum 12 måneders varsel.


Såfremt der er tale om at flytte services til en anden platform, bidrager Serviceudbyder med teknisk vejledning i forbindelse med flytningen og afholder NSP organisationens følgeomkostninger.

  • No labels