Et personnummer (populært kaldet et CPR-nummer) tildeles efter reglerne i CPR-loven til personer, som skal registreres i Det Centrale Personregister (CPR). 

Et personnummer tildeles som udgangspunkt til personer, der skal bopælsregistreres i CPR. Se også Administrativt CPR-nummer.

Personnummer kan findes anvendt på Sundhedskortet, Det særlige sundhedskort og EU-sygesikringsbeviset.

CPR-kontoret eller CPR-administrationen, som organisatorisk er placeret i Social- og Indenrigsministeriets departement.

CPR-kontoret kan også uddelegere opgaven med at udstede personnumre til andre myndigheder som f.eks. kommunernes borgerservice. 
Fødegangene på hospitalerne udsteder personnumre til nyfødte.

Et ti-cifret, nationalt entydigt identifikationsnummer på formatet DDMMYY-CNNK. 

Udover det almindelige personnummer, som tildeles til personer der bopælsregistreres i CPR, tildeles der personnumre til personer, der ikke skal bopælsregistreres i CPR, men hvor en myndighed har adgang til at tildele et personnummer til brug for myndighedens sagsbehandling, f.eks. hvis en person ikke bor i Danmark, men skal betale skat eller undergives ATP. Formatet af disse er de samme, men markeres med en statuskode 20 i udtræk fra CPR-registret. Denne type personnumre kaldes af og til “administrative personnumre” eller “skattepersonnumre”, betegnelserne er dog ikke officielt anvendt og ikke entydige.

Administrativt CPR-nummer er et 'rigtigt' CPR-nummer og kan benyttes på samme måde som et bopælsregistreret CPR-nummer på tværs af myndigheder.

Administrativt CPR-nummer kan findes anvendt på Det særlige sundhedskort og EU-sygesikringsbeviset.

Skat kan tildele et såkaldt “skattepersonnummer”, dvs. et af de førnævnte personnumre til personer der ikke skal bopælsregistreres i CPR. Hvis en person med et “skattepersonnummer” senere flytter til Danmark, vil personen få registreret adresse på det allerede tildelte personnummer.

CPR-kontoret kan også uddelegere opgaven med at udstede “bopælsløse” personnumre (også benævnt administrative CPR-numre) til andre myndigheder, som f.eks. kommunernes borgerservice. 
Rigshospitalet udsteder sådanne personnumre til færøske statsborgere, som skal behandles i sundhedsvæsenet i Danmark.

Samme som CPR

Nationale eCPR-numre kan anvendes i sundhedsvæsenet til understøttelse af behandling af personer som ikke har et CPR-nummer, eller hvor CPR-nummer ikke er kendt. Nationale eCPR-numre er unikke på tværs af aktørerne i sundhedsvæsenet.

Der udstedes ikke sundhedskort eller lignende med Nationale eCPR-numre. 

eCPR - Formater (X-eCPR og D-eCPR)

Formatet differentierer meget lidt fra formatet for CPR-numre, således at formatet understøtter at sundhedsfaglige systemer kan udlede information om alder og køn.

Sygehusene, laboratorier m.v. i regionerne anvender erstatningspersonnumre til personer som ikke har et CPR-nummer, eller hvor CPR-nummer ikke er kendt. Desuden anvendes disse erstatningspersonnumre visse steder til andet end patienter, eksempelvis til vævsprøver og forsøgsdyr.

De Decentrale eCPR-numre, i formatet D-eCPR, udstedes med få undtagelser uden at der koordineres mellem udstederne. Det har den konsekvens, at samme D-eCPR-nummer kan være tildelt to eller flere forskellige personer, f.eks. i forskellige regioner, eller at en person kan have mange forskellige D-eCPR-numre. De decentrale eCPR-numre kan derfor ikke uden videre anvendes som en fælles national identifikation. 

Der udstedes ikke sundhedskort eller lignende med Decentrale eCPR-numre.

eCPR - Formater (X-eCPR og D-eCPR)

Formatet differentierer meget lidt fra formatet for CPR-numre, således at formatet understøtter at sundhedsfaglige systemer kan udlede information om alder og køn.

Apotekerne skal indberette salg af receptpligtige og tilskudsberettigede lægemidler til CTR (det centrale tilskudsregister). Har personen ikke et CPR-nummer, kan apoteket anvende et fiktivt CPR-nummer. Dette gør at også personer uden CPR-nummer kan få medicintilskud. CTR’s fiktive CPR-nummer anvendes kun på apoteket og i forhold til medicintilskud på CTR. 

Der udstedes ikke sundhedskort eller lignende CTR’s fiktive CPR-numre, og nummeret kan ikke fremsøges i CTR. Personen skal enten kunne huske nummeret, finde det på apotekets bon, eller anvende et apotek som har registreret personen som kunde i apotekssystemet.

En ti tegn langt identifikationsnummer på formatet MLLLNNNNNN.

ATP kan tildele et såkaldt “systemtildelt CPR-nummer”. Nummeret gives til personer som ikke er danske statsborgere, og med en enkelt undtagelse ikke er bosiddende i Danmark, men som alligevel har ret til sundhedsbehandling i Danmark. Eksempelvis: 

• Personer som er familiesammenført med en dansk statsborger, hvor personen ikke bor i Danmark. F.eks. hvor en personen er familiesammenført med en ægtefælle, og begge bor i Sverige. 
• Børn af udlændinge som arbejder i Danmark, hvor barnet ikke bor i Danmark. F.eks. børn af en polsk håndværker som arbejder i Danmark.
• Udenlandske Nato-soldater udstationeret i Danmark. Denne anvendelse er dog under udfasning, og Nato-soldater vil i stedet få et personnummer. 

Nummeret kan findes anvendt på Det særlige sundhedskort og EU-sygesikringsbeviset.

Det systemtildelte CPR-nummer tildeles af ATP i Notus-systemet, som er leveret af CSC Scandihealth.

Nummeret kan ikke anvendes i de fleste lægepraksissystemer, og anvendes derfor kun i ganske så tilfælde sundhedssektoren. Apotekssystemer kan anvende nummeret ved indberetning til CTR. Også i den sammenhæng er nummeret sjældent anvendt, eksempelvis kun én gang i september 2020.

En ti tegn langt identifikationsnummer på formatet XXMMYYNNNN.

CTR - de tekniske forskrifter for indberetning

Desuden via interview af medarbejdere fra ATP

Personer der f.eks. er bevidstløse eller på anden vis ikke kan afgive information om deres identitet, får tildelt et løbenummer på et armbånd på skadestedet, for senere at blive identificeret med deres CPR-nummer eller få tildelt et eCPR-nummer.

Løbenummeret benyttes også til midlertidig unik, individuel identifikation af en større gruppe patienter, som har været impliceret i samme hændelse. Til denne anvendelse benævnes løbenummeret katastrofe-eCPR.

Hovedfokus for de sundhedsfaglige er at de hurtigt kan begynde behandling af patienten, både på skadestedet og sidenhen i sygehusets akutmodtagelse.

For de sundhedsfaglige der har ansvaret for patienten, når dennes identitet etableres, er fokus at det gøres nemt at sammenkoble patientens midlertidige eCPR-nummer med CPR-nummeret eller et blivende eCPR-nummer, og at det sikres at det er dette der benyttes fremadrettet.

Løbenumrene bliver udstedt lokalt i sygehusenes akutsystemer. Enten i forbindelse med print af patientarmbånd, i PPJ-systemet (præhospital patientjournal) eller i en lokal akut løsning.

Numrene bruges kun i forbindelse med akutsituationen og ind til sygehuset. Når patienten enten udskrives eller overleveres til anden aktør i sundhedsvæsenet, vil personen enten være identificeret med et CPR-nummer eller have fået tildelt et eCPR-nummer.

Formatet kan være forskelligt fra region til region. Fælles for dem er at PPJ systemet ikke kan håndtere bogstaver som en del af formatet. 

Afdækket via deltagere i brugergruppe for Nationalt eCPR-projekt 2019-2021

Det gule sundhedskort viser at indehaveren har ret til sundhedsydelser i Danmark.

Sundhedskortet dokumenterer retten til ydelser, jf. sundhedsloven § 12, stk. 1. Ifølge bekendtgørelsens § 6 forsynes alle personer, der er registreret i CPR-registret med bopæl eller fast opholdssted i Danmark med et sundhedskort. Personer, der er registreret i CPR som værende uden fast bopæl (f.eks. hjemløse) forsynes også med et sundhedskort, jf. bekendtgørelsen § 8.

Sundhedskortet påføres Personnummer.

Sundhedskortet har forskellige typer af informationer. De trykte informationer indeholder oplysninger om personnummer, navn og adresse, sikringsgruppe, den valgte læge (for gruppe 1-sikrede), samt bopæls- eller opholdskommune.

Informationer i stregkoden indeholder kun CPR-nummeret og fungerer i praksis kun som en bekvem måde at overføre CPR-nummeret til læge/sygehus/apotek eller lignende. 

Informationer i magnetstribens spor 1 indeholder navn, adresse, kommunekode og postnummer. Spor 2 indeholder korttype, nationalitetskode, anvendelsesområde, kortudsteder, personnummer, sikringsgruppe, valgte læges ydernummer, amtskommunenummer, kommunenummer, gyldighed.

Lakesides analysedokument “Et mere sikkert sundhedskort”

Sundhedsloven, herunder § 12: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903

Det særlige sundhedskort viser at indehaveren har ret til at bruge det danske sundhedsvæsen på samme vilkår som borgere, der bor i Danmark, selvom indehaveren ikke er bosiddende i Danmark.

Personer med fast bopæl i Danmark får i stedet det almindelige gule sundhedskort. Det særlige sundhedskort er gyldigt i højst 2 år, og kan være gyldigt i kortere tid.

Det særlige sundhedskort kan være påført med kommunen som udsteder, eller for nyere kort med Udbetaling Danmark.

Det særlige sundhedskortet påføres Personnummer eller Systemtildelt CPR-nummer (38/39-nummer).

Det blå EU-sygesikringsbevis udstedes til borgere i EU-lande, samt Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og UK. EU-sygesikringsbevis dokumenterer, at personer som er dækket af en sundhedssikring i en af disse lande, har ret til sundhedsbehandling på samme vilkår som øvrige borgere i landene.

Den engelske betegnelse er “European Health Insurance Card”, og forkortelsen EHIC anvendes ofte især i teknisk sammenhæng.