Indhold
Introduktion
Formål
Formålet med dette dokument er at beskrive systemarkitekturen for EMR.
Læsevejledning
Nærværende dokument er tiltænkt udviklere og IT-arkitekter med interesse i EMR og de tilhørende komponenters opbygning.
Overblik over EMR
Formålet med EMR - EHMI MeddelelsesRegistrering - er at registrerer EHMI-beskeder. EMR er en service til registrering af EHMI-meddelelser i sundhedsområdetsdokumentdelingsinfrastruktur, hvorfra andre anvenderklienter kan hente meddelelsen enten efter at være blevet notificeret om den eller på anfordring.
EMR består i praksis af to løsninger:
- MSH Adapter
- Domibus NSP
MSH Adapter er et NSP-komponent, som har til opgave at tage EHMI-beskeder fra Domibus NSP og gemme dem i en EHMI DROS.
Domibus er et standardprodukt, hvor der er levereret NSP-specifikke konfigurationer så den kan køre på NSP.
Læs i øvrigt mere om EHMI på https://ehmi.dk/.
Løsningens opbygning
For at forstå løsningens opbygning, hjælper det at forstå arkitekturen i EHMI først. Diagrammet herunder er taget fra https://ehmi.dk/.
MSH Adapter er den der ses i den højre røde boks benævnt som "Message Service Handler" - altså, MSH. Den har en integration ud til "Track'n Trace" - dvs. en EDS service (EHMI Delivery Status), som registrerer forsendelsesstatus for EHMI-beskeder. Access Point i samme røde boks er en "Domibus NSP", dvs. der vi henter EHMI-beskederne fra. Samme AP bruges når vi sender kvitteringer tilbage til anvendere, som har sendt beskeder til NSP.
Herunder vises et overblik over løsning på NSP, taget direkte fra dokumentet "Løsningsarkitektur for DokumentRegistrering udstillet via EHMI-Accesspoint (EHMI-DR)".
Som det ses, har MSH (den store boks yderst til højre) integrationer til følgende:
- Domibus NSP (AP)
- Lokal SQL-database (MySQL)
- DROS (ITI-41-kald), og dermed også STS'en.
Selve Domibus'en her derudover også en konfiguration der integrerer den med NemHandel SMP til adressering af andre AP'er.
MSH Adapterens opbygning
Selve adapteren er bygget op som det ser herunder.
De fem jobs er som følger:
- FetchJob: Hentejob som henter EHMI-beskeder fra Domibus og gemmer dem lokalt i en MariaDB.
- SaveJob: Gemmejob som gennemgår hentede EHMI-beskeder, validerer dem, og gemmer dem i EHMI DROS.
- SendJob: Sender kvitteringer som er oprettet ifm. SaveJob. Kvitteringer sendes tilbage til anvender via AP.
- UpdateEdsJob: Et job der sender EDS Track'n Trace-beskeder som ligger i kø til afsendelse. Forsendelsesstatus opdateres mange gange i minuttet i praksis, så EDS altid har et retvisende billede af alle beskeder, der er modtaget og sendt.
- CleanupJob: Sletter gamle EHMI-beskeder som er færdigbehandlede.

