Dette dokument beskriver NSP Security API til brugerautentificering og autorisering på NSP.

Det første afsnit beskriver den arkitekturmæssige motivation for indførelsen af NSP Security API.

Dernæst vises hvordan NSP Security API rent praktisk indføres i en NSP komponent med konkrete eksempler på anvendelse. Denne sektion er især relevant for udviklere, der skal bruge NSP Security API i forbindelse med en konkret opgave.

Dette afsnit er delt op i følgende underafsnit:

1. Dependency management: Viser, hvordan Maven dependency management samt deployment descriptors til NSP base Docker image anvendes til at få de nødvendige afhængigheder på plads for anvendelse af NSP Security API.
2. Brugermodellering og mapning: TODO
3. Logning og fejlhåndtering

Arkitekturoverblik og motivation for NSP Security API

Security API - Leverancebeskrivelse

Release 1.0.6

22 Mar 2022 

• Jira
  server NSI JIRA serverId e64c3bc3-001c-3439-bc53-f7a235a8cd61 key SDS-5470

...

Målet med security API er at gøre det let for services at tjekke sikkerhed - både DGWS, IDWS og eventuelle sikkerhedsprotokoller i fremtiden.

...

Termerne spiller også ind i måden, som SDS ønsker at modellere brugere/aktører i forhold til de user stories som beskriver opførsel og komponenter. Det er op til komponenterne selv at modellere de aktører, som de skal servicere, så security API opererer på et lavere niveau, hvor denne mapning giver mening.

Modellen i Security API

Udtrykker kun den information, som findes i sikkerhedsbilletten - og ikke andet.

...

F.eks. finder der i praksis i dag ikke billet, hvor en sundhedsperson kan arbejde på vegne af en anden sundhedsperson (dvs. både ActingUser og PrincipalUser er tilstede). Dette kan udtrykkes i Security API'ets model og det er meget tænkeligt, at der kommer support for dette i fremtiden (når XUA kommer på banen).

Ansvarsfordeling mellem komponent og Security API

Som det blev beskrevet før, så er Security APIs model meget generel og kan udtrykke ting, som der i øjeblikket ikke kan forekomme i praksis.

...

• Er der en billet og er den valid?
• I forhold til de enkelte aktører skal man forholde sig til sikkerhedsmodellen og tjekke, at alle betingelser er opfyldt. Det kan f.eks. være vigtigt at tjekke, at Principal User ikke er sat, hvis man gerne vil matche en borger der handler på egne vegne.
• Det er vigtig at lave en korrekt og gensidig udelukkende match mellem SecurityContext og aktør, så man ikke ved et uheld ender op med en forkert aktørtype. Det er nok særlig relevant i "på vegne af" tilfældet, hvor eksistensen af en PrincipalUser er afgørende.

Hvad med alt det, der ikke er i sikkerhedsbilletten?

I mange komponenter er forretningslogikken og aktør-modelleringen afhængig af oplysninger, der ikke er en del af Security API. Eksempler kan være:

...

Det skal dog være tydligt, hvilke oplysninger, der stammer hvorfra (hvilke, der er en del af de STS-validerede oplysninger og hvilke der er kontekst-oplysninger, der essentielt bare er en udvidelse af det af komponenten udbudte API med ekstra kontekst).

Forslag til forbedringer

• Javadoc bliver i dag ikke loadet korrekt af IDE - af en eller anden grund. Så hvis man vil se Javadoc, så skal man kigge i SVN.
• Modelleringen af aktører i komponenernet skal være eksplicit i RFC'er (både omlægningopgaver og ændringsønsker). Det har stor impact på en komponent, hvilke aktører man har, og hvordan de modelleres, og forretningen bør være en del af denne beslutning. Det skal ikke være et "biprodukt af en teknisk opgave".
• KIT foreslår, at man laver eksempler (enten i pseudokode på denne side eller på en anden måde) med modellering og validering af "gængse aktørtyper". Selvom Security API ikke vil begrænse komponenten i forhold til dette, så kunne det være en stor hjælp og afgørende i forhold til ensartethed henover komponenter at have eksempler på "gængse aktørtyper" og hvordan man mapper/validerer disse korrekt. Det er f.eks. "borger, der handler på vegne af sig selv" eller "borger, der handler på vegne af anden borger". Der er højst sandsynligt ikke den store forskel på, hvordan komponenter vil mappe/validere disse.

Anvendelse af NSP Security API i NSP komponenter

For at anvende NSP Security API i en konkret NSP komponent i udviklingsmæssig sammenhæng, så er der et par tekniske øvelser, der skal være på plads. Da hovedparten af NSP'ens komponenter er bygget op på samme måde, så vil denne vejledning umiddelbart kunne anvendes i langt de fleste tilfælde. Antagelsen i denne vejledning er derfor at:

• Komponenten anvender Maven til styring af dependencies
• Komponenten afvikles på Wildfly (evt via et af NSP'ens Docker images)

I de følgende afsnit gennemgåes først, hvordan en komponent forberedes til at kunne anvende NSP Security API ved at udtrykke både en kodemæssig og en afviklingsmæssig afhængighed til NSP Security API.

Dernæst vises det med et praktisk eksempel hentet fra Dokumentdelingsservicen, hvordan NSP Security API bliver anvendt i applikationskode til at implementere brugerautentificering og -autorisation.

Det er vigtigt at notere sig, at eksempler i denne anvenderguide er ment som inspiration til anvendere af NSP Security API. Det er således ikke en udtømmende facitliste. Anvendelsen af NSP Security API kræver komponentspecifikke og forretningsspecifikke overvejelser:

• Hvilke brugertyper er til stede i min komponent?
• Hvordan skal disse brugertyper tjekkes/mappes i forhold til de forretningsregler, der gæder i min komponent=?
• Eksempler på aktører. Denne liste er ikke udtømmende, og det er vigtigt at overveje, hvad der skal gælde i de enkelte komponenter.:

TODO: Dokumentationskrav: 1) Brugerhistorier med komplet liste af brugertyper og beskrivelse af dem, så de giver mening for anvenderne 2) De enkelte brugertyper og de regler, der omgiver dem (hvad tjekkes i security api) skal beksrives i design og arkitekturguide

Eksemplerne nedenfor skal beriges med, hvad der IKKE må være tilstede (f.eks. for borger må der ikke være en organisation). Kig på de enkelte attributter i security api f.eks. som en tabel eller ligenden, så man kan se strukturen og de regler der gælder på de forskellige niveauer.

Komponenten skal modellere disse aktører på en eller anden måde (f.eks nedarvning eller en simpel enumeration, der lister typerne).