Page History
...
| Excerpt | ||
|---|---|---|
| ||
Behandlingsrelationsservicen tilvejebringer en enkel it-teknisk måde at verificere og dokumentere en behandlingsrelation, der har været anvendt til informationsadgangadgang til en borgers sundhedsdata. |
| Confluencetable width | ||
|---|---|---|
|
...
Offentlige og private dataansvarlige skal - under ansvar overfor over for Datatilsynet - træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at potentielt personhenførbare og fortrolige oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. persondatalovens §41, stk. 3.
...
Behandlingsrelationsservicen - Guide til Anvendere
Opsamlings- og notifikationsservice - Guide til anvendere
...
Informationen om, at en patient er ”i behandling”, er i princippet en afledt information, der kan bekræftes ved opslag i forskellige registre som eksempelvisherunder:
- Den nationale Henvisningsformidling (DNHF)
- Landspatientregistret (LPR3)
- Sygesikringsregistrets ydelser (SSR)
- Sygesikringsregistrets "sikredeydere" (egen lægeSSR)
Nærværende produkt er en it-teknisk løsning (en service), der henter informationer fra de registrene ovenfor, og på forespørgsel returnerer svar på, hvor meget evidens, der er for en aktuel behandlingsrelation på forespørgselstidspunktet.
Derudover består produktet af services til opsamling og notifikation. Disse to services er blevet anvendt til at etablere en mekanisme til opfølgning på behandlingsrelationer. Opfølgning på behandlingsrelationer er nødvendig, fordi de nationale registre opdateres på bagkant af behandlinger, og det derfor med den nuværende opdateringsfrekvens af nationale registre, ikke er muligt at garantere opdaterede svar i behandlingsøjeblikket.
It-løsningen, som genererer en opfølgning på behandlingsrelation, gør det muligt for en serviceudbyder at bestille en verifikation af en behandlingsrelation. Opfølgningsservicen modtager bestillingen og foretager efterfølgende opslag i registrene, indtil enten det ønskede verifikationsniveau opnås, eller den af serviceudbyderen angivne tidsfrist udløber.
...
Behandlingsrelationsservicen giver en enkel måde at verificere og dokumentere, at en sundhedspersons opslag på en borger er foretaget på baggrund af en behandlingsrelation. Servicen giver etablerer dermed mulighed for at etablere en kosteffektiv, systemteknisk overholdelse af gældende lovgivning.
...
Opfølgningsservicen sigter mod at levere gevinster i såvel kvalitet som kvantitet, da denne service fordi servicen kan automatisere dele af de eksisterende manuelle processer omkring (typisk stikprøvebaseret) opfølgning og dermed markant øge mulighed og omfang for struktureret opfølgning på sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med aktuelle behandlingsrelationer..
- Den sikkerhedsmæssige opfølgningsservice giver en systemteknisk mulighed for automatisk at følge op på, om de formelle regler og relevanskriterier for adgang til sundhedsdata rent faktisk er opfyldt.
- Opfølgningsservicen udstiller et ensartet workflow til at oprette, lagre og afvikle sikkerhedsmæssig hændelser ved brug af nationale services.
- Servicen tilbyder en høj grad af automatisering af ovenstående workflow til erstatning for en stor omfangsrig, bagudrettet, manuel opfølgning.
Hvad er produktet?
BRS består af en it-service, der anvender de ovenfor nævnte registre til at kvalificere en given behandlingsrelation. BRS udbydes på udbydes på NSP, så servicen er tilgængelig for alle sundhedsvæsenets parter under fælles og velkendte vilkår. BRS giver mulighed for at serviceudbydere på en ensartet og veldefineret måde kan tilgå informationer fra en række relevante registre med henblik på at kunne vurdere, om der er tilstrækkelig evidens for en given behandlingsrelation.
...
Skalaen for klassifikationerne er:
| Kategori | Navn | Beskrivelse | Anbefalte Anbefalet tolkning |
|---|---|---|---|
| A+ | Direkte behandlingsrelation | Eksplicit relation (f.eks. henvisning) mellem navngivennavngiven behandler og navngiven patientpatient på et kendt tidspunkt. | Behandlingsrealtioner Behandlingsrelationer i denne kategori er for tiden de bedst dokumenterede, og det anbefales, derfor at betragte kategorien A+ relationer som værende verificerede og kræver ikke yderligere tiltag. |
| A | Samme tid, samme behandlingssted | Patient og Behandler var på samme behandlingssted på samme tid. | Det anbefales at betragte kategori A relationer som værende verificerede og kræver ikke yderligere tiltag. |
| B | Generel behandlingsrelation | Generel behandlingsrelation, f.eks. at patienten har udpeget en læge som ”egen læge”. | Med det nuværende datagrundlag anbefales det at lade opfølgningen pågå i 90 dage med en forventning om at opnå kategori A eller bedre. |
| C | Historisk betinget behandlingsrelation | Historisk betinget behandlingsrelation. Patient og Behandler behandler har været i kontakt tidligere. | Med det nuværende datagrundlag anbefales det at lade opfølgningen pågå i 90 dage med en forventning om at opnå kategori A eller bedre. |
| D | Kan ikke afklares pt. | Ingen evidens for nuværende. | Med det nuværende datagrundlag anbefales det at lade opfølgningen pågå i 90 dage med en forventning om at opnå kategori A eller bedre. |
| E | Kan ikke afklares | Ingen evidens hverken nu eller senere. | Behandlingsrelationer i denne kategori er ikke verificerede, og kan heller ikke blive det senere. |
...
Service til opfølgning på behandlingsrelationererbehandlingsrelationer, som navnet antyder, en it-service, der tilbyder sundhedsvæsenets parter (f.eks. andre nationale tjenesteudbydere som angivet i figuren nedenfor) at følge op på graden af evidens for en aktuel behandlingsrelation. Tjenesteudbyderen kan ”bestille” en opfølgning hos servicen (BRS opsamling), hvorefter opfølgningen jævnligt vil pågå indtil der enten er opnået den for-ventede forventede ”styrke” af behandlingsrelationen, eller der er gået for lang tid siden bestillingen.
...
BRS erstatter ikke eksisterende sikkerhedsforanstaltninger, men kan indgå i foranstaltningerne og bidrage til at målrette sikkerhedsindsatsen og derigennem styrke dokumentationen verificeringen af en aktuel behandlingsrelation imellem patient og sundhedsperson.
Tjenesteudbydere skal derfor overveje, hvorledes BRS bedst anvendes både i forhold til aktiv adgangskontrol og til opfølgende kontrol.
En generel vejledning i anvendelsesscenarier er beskrevet nedenfor. findes i [BRSVejledning????Hvor er den???].
Anvendelsesscenarier
BRS kan anvendes på forskellige måder af udbydere af nationale services. Den optimale anvendelse af BRS kan afhænge af systemtypen, hvorledes udbyderens tjeneste bliver anvendt, krav til særlig høj grad af robusthed hos tjenesteudbyderen etc.
I nogle tilfælde vil den samme tjenesteudbyder endda med fordel kunne anvende servicen på flere forskellige måder.
...
I dette anvendelsesscenarium anvender en national service BRS i forbindelse med adgangskontrol. Det skal bemærkes at denne anvendelse ikke nødvendigvis betyder, at manglende evidens for aktuel behandlingsrelation medfører nægtet adgang. Det er op til servicen, der forespørger BRS, hvordan svaret anvendes. Figuren nedenfor (Signe: jeg har ikke puttet figuren ind, da jeg tænker at dette scenarie måske skal udgå??) illustrerer denne anvendelse, hvor én eller flere nationaleservicesimplementerer nationaleservices implementerer adgangskontrol, der aktivt anvender BRS servicen og adgangsstyrer på baggrund af svar fra BRS.
...
Nationale tjenester udfører typisk opfølgende kontrol ved stikprøveudtagning i loggen over adgangesom adgange som illustreret med log-opfølgning på Figuren nedenfor (SIgne: skal den laves?).
En typisk logopfølgning består af et it-job, der gennemføres med jævne mellemrum, f.eks. hver måned. Jobbet løber loggen igennem og udtager relativt få stikprøver. Disse stikprøver efterprøves enten it-teknisk eller manuelt. Nedenfor er illustreret, hvordan udtagningen af stikprøver kan optimeres ved at udtage flere stikprøver blandt adgange, hvor behandlingsrelationerne har lav eller ingen evidens og færrest blandt relationer med god evidens. Dette bør sikre at der udtages langt flere relevanteprøverrelevante prøver, og at opfølgningen – f.eks. i form af en dialog med den pågældende bruger – kan foretages med højere kvalitet.
...