Page History
Navitabs | ||
---|---|---|
| ||
Bemærk: NSP understøtter ikke Nationale test-CPR-Numre i produktion.
Sundhedsvæsenet har behov for at anvende valide personnumre med fiktive data i produktionsmiljøer til brug for test. Anvendelsen af ”rigtige” CPR-numre til testformål har gennem mange år været nødvendig for at sikre korrekt anvendelse, funktionalitet og til fejlfinding i sundhedssektorens it-systemer. Hidtil har der været brugt varierende testpersoner, hvor Nancy Ann Berggren nok er den mest kendte.
Med det stigende antal udenlandske personer, som får dansk CPR-nummer, er der tiltagende risiko for, at de CPR-numre, der er anvendt til test, bliver tildelt rigtige personer, og dermed konflikter med de testdata, der er anvendt i it-systemerne.
MedCom har efter beslutning i MedComs styregruppe den 28. november 2016 og efter CPR-kontorets anvisning, fået udarbejdet en officiel liste over test-CPR-numre. Test-CPR-numrene overholder CPR-syntaksen – dvs. uden modulus 11-valideringen med kontrolciffer på sidste position. Test-CPR-numrene er med meget høje løbenumre og er derfor velegnede til testformål. Der er ligeledes fiktive adresser og familierelationer i listen, som kan indgå direkte i MedComs standarder og testeksempler.
Test-CPR-numrene SKAL fremover anvendes til testformål i sundhedssektoren til afløsning for hidtil anvendt praksis. Det er således KUN CPR-numre fra denne liste, der fremover finder anvendelse i forbindelse med aftestning i produktionssystemer. Test-CPR-numrene kan også anvendes i testsystemer.
Listen over nationale test-CPR-numre findes her: https://svn.medcom.dk/svn/drafts/Klassifikationer/TestPatienter.xlsx.
Testeksempler til MedComs standarder er tilrettet, så der fremover kun indgår CPR-numre fra denne liste.
For it-leverandører og andre, der hidtil har anvendt test-CPR-numre af anden oprindelse, vil vi endnu engang kraftigt opfordre til, at disse oplysninger fjernes fra alle it-systemer hurtigst muligt.
Er der spørgsmål/kommentarer, er man meget velkommen til at kontakte MedCom på medcom@medcom.dk.
Kilde: https://www.medcom.dk/opslag/koder-tabeller-ydere/tabeller/nationale-test-cpr-numre