Page History
...
- Loven definerer et nyt begreb "den fælles digitale infrastruktur". NSP er en del af denne fælles digitale infrastruktur!
- Loven fastlægger et helt centralt princip i den danske sundhedslov om, at et informeret samtykke til behandling samtidig er et samtykke til indhentning af oplysninger (herunder digitale oplysninger) om patienten, dels men samtidig at borgeren dog har ret til eksplicit at frabede sig dette. Det betyder altså, at en sundhedsfaglig, der kan påvise, at vedkommende er igang i gang med en aktuel behandling af en patient, som patienten har givet samtykke, ikke skal indhente et særskilt samtykke til at indhente relevante og nødvendige oplysninger til behandlingen. Til denne diskussion hører også, at man som sundhedsperson kan bede om et særskilt samtykke til frabedte oplysninger, og at de har lov til - i helt særlige tilfælde - at foretage det man kalder værdispring. Hvordan alt dette skal udmøntes i de digitale løsninger, kan man læse meget mere om i "Målbillede for samtykke og frabedelse i forbindelse med databehandling på sundhedsområdet". En del af de services, der leveres på NSP handler om at støtte op om dette helt centrale princip.
...
"For at understøtte forslaget om etablering af en fælles digital infrastruktur, foreslås det samtidig at forenkle reglerne for sundhedspersoners adgang til at indhente oplysninger i elektroniske systemer til brug for patientbehandling, således at det sikres, at sundhedspersoner kan få adgang til helbredsoplysninger m.v., når det er nødvendigt i forbindelse med patientbehandling."
Og så til slut også også et element i lovgivningen om, hvem der må få adgang til oplysningerne:
...
Når et it-system integreres med NSP (og når der udvikles services til NSP), er det vigtig at have styr på, om den bruger, der benytter systemet/servicen, reelt har lov til at indhente oplysningerne. Der kan i en given situation godt være flere steder i loven, der kan bruges som hjemmel til adgang, og her er det vigtigt, at der altid bruges 'mindste indgrebs pricipprincip'. Det betyder, at den hjemmel som udsætter borgeren for det mindste indgreb, altid skal benyttes. F.eks. er en hjemmel, der beror på et særskilt samtykke et 'større indgreb' end en hjemmel, der beror på, at man må indhente oplysningerne uden samtykke (hjemmel der følger af aktuel behandling), fordi borgeren i samtykkesammenhæng kan føle, at vedkommende 'tvinges' til at give samtykket for ellers kan man ikke blive behandlet. Omvendt er en værdispringshandling, hvor man reelt tilsidesætter borgerens ret til privatliv pga. større hensyn, mere indgribende end et samtykke, dvs. behandlingsrelation < samtykke < værdispring i forhold til 'styrke' af indgriben.
Sundhedslovens § 42 a - Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter
De ovennævnte "forenklede regler" blev blandt andet indarbejdet i Sundhedslovens § 42 a, der regulerer al indhentning af elektroniske helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling af patienter. Paragraffen gælder for alle parter og alle it-systemer i sundhedssektoren, der benyttes ved patientbehandling og dermed også NSP. Du kan læse læse den konkrete lovtekst her (find den gældende sundhedslov og scroll ned til § 42 a). I forbindelse med "Målbillede for samtykke og frabedelse i forbindelse med databehandling på sundhedsområdet" blev der udarbejdet nogle letlæselige "beslutningsgrafer" som er nyttige i udmøntningen af paragraffen. Den kan du se nedenfor:
...
Læg især mærke til teksterne i de grå bokse øverst i figuren. De forklarer en del om, hvad der betragtes som 'behandling' osv.
Læs mere om definition af sundhedsperson, teknisk bistand, ledelsesret mv. på siden om 'forkortelser og begreber'.
Udestående disposition:
...
Sundhedslovens § 193 b - Om den fælles digitale infrastruktur
I paragraffens første og andet stykke står der følgende:
Stk. 1
Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for at drive en fælles digital infrastruktur til udveksling og registrering af udvalgte oplysninger om de enkelte borgeres helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger.
Stk. 2.
Oplysninger, der opbevares i den fælles digitale infrastruktur, må kun behandles, hvis det er nødvendigt med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester og behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt.
I stykke 3 får ministeren mandat til at fastsætte nærmere retningslinjer om infrastrukturen, herunder hvad der skal være at finde i den, hvordan adgangen til infrastrukturen skal logges, hvilke pligter parterne har for at lægge data ind i infrastrukturen osv. Det gøres gennem en bekendtgørelse, som undertiden omtales som "NSP-bekendtgørelsen" - så det fortæller jo ret tydeligt, at NSP er en del af den fælles digitale infrastruktur.
Den aktuelle NSP-bekendtgørelse kan findes her.
Sundhedslovens § 157 - om Fælles Medicinkort (FMK)
I 2008-2010 blev der i et samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter og med initiativ fra Lægemiddelstyrelsen og MedCom etableret et nationalt program for udvikling og implementering af et "Fælles Medicinkort" (FMK). FMK fik sin egen paragraf i sundhedsloven, og har haft det lige siden. I paragraffen og i den tilhørende bekendtgørelse specificeres det nærmere, hvad FMK skal indeholde, hvem, der må tilgå det, hvordan der skal logges osv. I forbindelse med målbilledet for samtykke og frabedelse til databehandling i sundhedsvæsenet blev der udformet flg. 'beslutningsgraf' ift. adgang:
