Page History
...
| Table of Contents |
|---|
Introduktion
| Excerpt |
|---|
I forbindelse med idriftsættelsesprojektet 2019-2021 blev det tydeligt at der var stor begrebsforvirring omkring eCPR-numre og brugen af disse. Der blev derfor udarbejdet en kortlægning af brugen af erstatningspersonnumre, cpr-numre, løbenumre etc. med det formål at få skabt et overblik. Det er ikke alle steder i sundhedsvæsenet, man møder alle patienttyper, eller hvor der benyttes eCPR-numre til de patienttyper de møder. Der er forskelle på tværs af sektorer, men også i lokale praksis. Nedenstående beskrivelser er fremkommet med udgangspunkt i denne kortlægning, og beskriver alle de kendte patienttyper der får tildelt et eCPR-nummer ved mødet med sundhedsvæsenet. |
1 - Patienttyper der har brug for et eCPR-nummer over en længere periode
Der findes få patienttyper, hvor der er behov for et eCPR-nummer over en længere periode. For disse patienter er det vigtigt at få minimeret antallet af eCPR-numre som udstedes og benyttes til at understøtte deres behandling, da flere eCPR-numre giver et fragmenteret sygdomsbillede og betyder manuelle, og med risiko for fejlbehæftede, procedurer for at fremfinde prøvesvar etc. Dette betyder at der bruges mange ressourcer på at få foretaget prøver, hvor resultatet aldrig kobles til den faktiske patient, med risici for behandlingsfejl.
...
| Beskrivelse: | Asylansøgere bor i Danmark imens deres ansøgning behandles. De kan bo her i længere tid og blive gengangere i det danske sundhedsvæsen. De har som udgangspunkt ikke noget dansk CPR-nummer. I stedet får de et Asylansøgers Person ID tildelt af Udlændingestyrelsen. Dansk Røde Kors sikrer at alle asylansøgere har et Nationalt eCPR-nummer, men ofte får de tildelt et decentralt eCPR-nummer for hvert møde med sundhedsvæsenet. Dansk Røde Kors udsteder et kort hvoraf det Nationale eCPR-nummer fremgår, sammen med asylansøgerens navn og asylansøger-person-id. | |
|---|---|---|
| Aktiv periode: | Lang periode med potentielt mange genbesøg. | |
| Udstedende sundhedsfaglige aktører: | Primært Dansk Røde Kors Kan dog i enkelte tilfælde være akutmodtagelse, lægevagt og praktiserende læger. | |
| CPR-nummer: | Hvis asylansøgeren har et CPR-nummer bør dette bruges i kontakt med sundhedsvæsenet. En asylansøger kan blive tildelt et CPR-nummer på flere måder:
|
...
| Beskrivelse: | Turisten får et eCPR-nummer ved mødet med skadestue eller lægevagt. Dette bruges ofte kun en enkelt gang, og typisk kun ved en enkelt aktørén til to aktører: Den læge der tilser dem og evt. efterfølgende ved apoteket til udlevering af medicin på recept. 80% af alle decentrale eCPR-numre bruges til turister (Et skøn fra den tekniske arbejdsgruppe 2019-2021). Hovedfokus for skadestue og lægevagt er at sikre en unik identifikation, og at sygdomshistorik og behandling ikke sammenblandes med andre patienters historik. | |
|---|---|---|
| Aktiv periode: | Kortere periode (ferie) Muligvis genbesøg ved senere ferier, som kan ligge år efter, med lille sandsynlighed for at genfinde de tidligere journaler. | |
| Udstedende sundhedsfaglige aktører: | Akutmodtagelse, lægevagt og praktiserende læger. | |
| CPR-nummer: | N/A |
...
| Beskrivelse: | Den ukendt patient får et eCPR-nummer ved mødet med akutmodtagelse eller på sigt allerede i præhospital
. Dette bruges ofte kun en enkelt gang og typisk kun ved aktører indenfor en enkelt aktørregion. Hovedfokus for akutmodtagelse er at sikre en hurtig behandling på et unikt ID og at sygdomshistorik ikke sammenblandes med andre patienters historik. Der er tale om et ”midlertidigt” eCPR-nummer, da man må forvente at den ukendte patient vil blive identificeret på et senere tidspunkt, og derefter ikke længere være en ukendt patient. | |||
|---|---|---|---|---|
| Aktiv periode: | Kort periode – indtil identifikation af patient er muligt. | |||
| Udstedende sundhedsfaglige aktører: | Akutmodtagelse og præhospital | |||
| CPR-nummer: | De fleste ukendte patienter er personer med et CPR-nummer, men det er blot ikke muligt at få oplyst dette CPR-nummer til opstart af behandling. Når CPR-nummer er kendt, registreres dette på eCPR-nummeret og den midlertidige journal flettes med patientens 'rigtige' journal på CPR-nummeret. |
...
| Beskrivelse: | Der er flere tilfælde hvor eCPR-numre tildeles til nyfødte:
| |
|---|---|---|
| Aktiv periode: | For alle scenarierne gælder det at brugen af eCPR-nummer er for en meget kort periode.
| |
| Udstedende sundhedsfaglige aktører: | Jordemoder og fødeafdeling | |
| CPR-nummer: | Dødfødt: I nogle tilfælde sker en registrering af fødslen i CPR hos sognet, hvor den nyfødte står med status ‘død’. Der foretages ikke nogen opdatering af eCPR-nummeret med dette CPR-nummer. | |
Mor uden CPR-nummer (asylansøger/udvist): Ved registrering af fødslen får de et Administrativt CPR-nummer af sognet. Dansk Røde Kors registrerer det Administrativt CPR-nummer på det Nationale eCPR-nummer udstedt i fødeafdelingen. Herefter benyttes CPR-nummeret i den sundhedsfaglige behandling. | ||
Mor uden CPR-nummer (turist/uregistreret): Barnet bliver ikke registreret i sognet, og får ikke et CPR-nummer. | ||
| Bortadoption: Nyfødte der skal bortadopteres registreres normalt i CPR uden association til moderen. Dette kræver dog en special adgang til CPR, og i nogle regioner bruges eCPR midlertidigt til at registrere en fødsel, hvis der ikke er nogen på arbejde med denne special adgang til CPR. eCPR-nummeret udskiftes med CPR-nummer så snart det er muligt. | ||
Ingen adgang til CPR: Fødeafdelingen opdaterer eCPR-nummeret når CPR igen er tilgængeligt. Hvis dette først sker i sognet, sker opdateringen af eCPR-nummeret tidligst i forbindelse med det første efterfølgende møde med sundhedsvæsenet. |
...
| Beskrivelse: | Den Udviste bor i Danmark i udrejsecenter, kan derfor bo her i længere tid og blive gengangere i det danske sundhedsvæsen. De har som udgangspunkt et dansk CPR-nummer, og behøver derfor ikke noget eCPR-nummer til understøttelse af deres behandling i sundhedsvæsenet. Hvis deres CPR-nummer har fået status 30 (annulleret) eller 50 (slettet) kan deres CPR-nummer ikke bruges, og de skal i stedet have et Nationalt eCPR-nummer, som en Asylansøger. | |
|---|---|---|
| Aktiv periode: | Ingen – de har et CPR-nummer som kan benyttes i sundhedsvæsenet. | |
| Udstedende sundhedsfaglige aktører: | N/A | |
| CPR-nummer: | De har et eksisterende CPR-nummer, som ikke længere har tilknyttet et almindeligt sundhedskort, men som kan benyttes til understøttelse af behandling. |
...
| Beskrivelse: | Det færøske P-nummer
er kun 9 cifre langt, hvorfor det ikke kan bruges i de danske sundhedssystemer. Færøske borgere der flytter til Danmark får et dansk CPR-nummer, så scenariet er færøske patienter som bor på Færøerne, men skal have behandling i Danmark. | |||
|---|---|---|---|---|
| Aktiv periode: | Kortere periode – indtil de får et Administrativt CPR-nummer | |||
| Udstedende sundhedsfaglige aktører: | Almen praksis, lægevagt, akutmodtagelse | |||
| CPR-nummer: | Det har siden 2021 været muligt for dem at få tildelt et Administrativt CPR-nummer. Administrative CPR-numre til Færinger udstedes enten via Rigsombudsmanden på Færøerne eller på Rigshospitalet, som varetager udstedelsen for patienter fra Færøerne der skal behandles på de danske sygehuse. |
...
Patienttype #4.1 Katastrofepatienten
eCPR-nummer bruges på nuværende tidspunkt ikke til katastrofepatienter.
I katastrofesituationer på akutstedet benyttes der i dag løbenumre som ikke afspejler hverken køn eller fødselsdato, men blot unikt identificerer patienten og understøtter en hurtigt behandling.
...
| 1.0 | 2023-10-31 | Indhold publiceret | SDS |
| 1.1 | 2023-11-29 | Tilpasset efter review i Nationalt eCPR arbejdsgruppe 2023.
| SDS |
