Dette dokument beskriver NSP Security API til brugerautentificering og autorisering på NSP.

Det første afsnit beskriver den arkitekturmæssige motivation for indførelsen af NSP Security API.

Dernæst Først vises hvordan NSP Security API rent praktisk indføres i en NSP komponent med konkrete eksempler på anvendelse.

Denne sektion er især relevant for udviklere, der skal bruge NSP Security API i forbindelse med en konkret opgave. Det anvendelsesorienterede afsnit Dette dokument er delt op i følgende underafsnit:

1. Tekniksk anvendelseTeknik
   
   1. Dependency management: Viser, hvordan Maven dependency management samt deployment descriptors til NSP base Docker image anvendes til at få de nødvendige afhængigheder på plads for anvendelse af NSP Security API.
   2. Snitfladebeskrivelser og fejlhåndtering
2. Brugermodellering og mapning: Viser, hvordan en komponent kan anvende håndtagene i NSP Security API til at verficere indkommende kald. Herunder også dokumentation.

...

Teknisk anvendelse af NSP Security API

...

Målet med security API er at gøre det let for services at tjekke sikkerhed - både DGWS, IDWS og eventuelle sikkerhedsprotokoller i fremtiden.

Dette skal gøres på en måde, så det der tilbydes de anvendende services/komponenter de nødvendige abstraktioner/termer og tilbyde en passende mapning fra de konkrete sikkerhedsprotokoller til en model, der gør det muligt at tilgå forskellige elementer i den indkommende sikkerhedsbillet.

Termerne spiller også ind i måden, som SDS ønsker at modellere brugere/aktører i forhold til de user stories som beskriver opførsel og komponenter. Det er op til komponenterne selv at modellere de aktører, som de skal servicere, så NSP Security API opererer på et lavere niveau, hvor denne mapning giver mening.

Modellen i NSP Security API

Overordnet princip: Udtrykker kun den information, som findes i sikkerhedsbilletten - og ikke andet.

Stiller informationen til rådighed for komponenten gennnem SecurityContext hvorfra, der er adgang til alle information bl.a. ActingUser (den bruger, der trykker på knapperne), PrincipalUser (den bruger, der er ansvarlig for handlingen), Organisation, Message og Ticket.

Der anvendes Optionals rundt omkring.

Modellen er mere generel end de nuværende sikkerhedsprotokoller og udfaldrummet for de aktuelle sikkerhedsbilletter giver anledning til.

F.eks. finder der i praksis i dag ikke billet, hvor en sundhedsperson kan arbejde på vegne af en anden sundhedsperson (dvs. både ActingUser og PrincipalUser er tilstede). Dette kan udtrykkes i Security API'ets model og det er meget tænkeligt, at der kommer support for dette i fremtiden (når XUA kommer på banen).

Nedenstående tabel er en oversigt over den model, der stilles til rådighed for anvenderen af NSP Security API:

...

Ansvarsfordeling mellem komponent og Security API

Som det blev beskrevet før, så er NSP Security APIs model meget generel og kan udtrykke ting, som der i øjeblikket ikke kan forekomme i praksis.

Dette betyder dog, at det kan være ligeså vigtigt, at en komponent validerer både attributter der findes, og dem der ikke findes, for at mappe korrekt til de relevante aktører.

I eksemplet fra før, hvor en sundhedsfaglig, der handler på vegne af en anden sundhedsfaglig: Dette kan udtrykkes i Security API, men der findes ikke (i dag) en sikkerhedsbillet, der kan bærer denne information.

Komponenten bør dog forholde sig til, hvad der er muligt i Security API'et model, og ikke kun på, hvad der er muligt i de aktuelle sikkerhedsbilletter. Hvis en komponent ikke ekplicit tillader "på-vegne-af" bør den tjekke, at sikkerhedsbilletten ikke er af en sådan type.

Hvad med alt det, der ikke er i sikkerhedsbilletten?

I mange komponenter er forretningslogikken og aktør-modelleringen afhængig af oplysninger, der ikke er en del af Security API. Eksempler kan være:

• HSUID Header: Mulighed for at udtrykke på vegne af mellem sundhedspersoner
• Særlige 'admin' URL'er: Mulighed for at kalde som en særlig kraftig brugertype
• Request parametre: Input parametre, som er en del af komponentens servicesnitflade

I aktørmodellen må komponenten gerne tage disse oplysninger med i aktørmodelleringen.

Det skal dog være tydeligt, hvilke oplysninger, der stammer hvorfra (hvilke, der er en del af de STS-validerede oplysninger og hvilke der er kontekst-oplysninger, der essentielt bare er en udvidelse af det af komponenten udbudte API med ekstra kontekst).

Anvendelse af NSP Security API i NSP komponenter

For at anvende NSP Security API i en konkret NSP komponent i udviklingsmæssig sammenhæng, så er der et par tekniske øvelser, der skal være på plads. Da hovedparten af NSP'ens komponenter er bygget op på samme måde, så vil denne vejledning umiddelbart kunne anvendes i langt de fleste tilfælde. Antagelsen i denne vejledning er derfor at:

• Komponenten anvender Maven til styring af dependencies
• Komponenten afvikles på Wildfly (evt via et af NSP'ens Docker images)

I de følgende afsnit gennemgåes først, hvordan en komponent forberedes teknisk til at kunne anvende NSP Security API ved at udtrykke både en kodemæssig og en afviklingsmæssig afhængighed til NSP Security API.

Dernæst vises det med et praktisk eksempel hentet fra DROS og Dokumentdelingsservicen, hvordan NSP Security API bliver anvendt i dokumentation og applikationskode til at implementere brugerautentificering og -autorisation.

Det er vigtigt at notere sig, at eksempler i denne anvenderguide er ment som inspiration til anvendere af NSP Security API. Det er således ikke en udtømmende facitliste. Anvendelsen af NSP Security API kræver komponentspecifikke og forretningsspecifikke overvejelser:

• Hvilke brugertyper er til stede i min komponent?
• Hvordan skal disse brugertyper tjekkes/mappes i forhold til de forretningsregler, der gælder i min komponent?

Teknisk opsætning og anvendelse af NSP Security API

I forgående afsnit blev det fremhævet, at det ikke er en NSP komponents ansvar selv at inkludere NSP Security API i dens færdigbyggede modul.

I stedet udtrykker komponenten, at den regner med, at de omgivelser, hvori den efterfølgende afvikles, stiller NSP Security API til rådighed på afviklingstidspunktet.

Afviklingsomgivelserne for en standard NSP komponent er Wildfly (evt via et af NSP'ens Docker images). På Wildfly findes en række tredjeparts biblioteker, der leveres med platformen - herunder også NSP Security API.

Som default er de fleste af disse bibliotekter afskærmet og således ikke til rådighed for komponenten på afviklingstidspunktet - men via en særlig konfigurationsfil (som Wildfly forstår) kan det udtrykkes, at komponenten ønsker, at få adgang til et eller flere af disse biblioteker.

For at Wildfly kan stiller NSP Security API til rådighed for en komponent skal filen /src/main/webapp/WEB-INF/jboss-deployment-structure.xml findes i Maven projektet og i det byggede modul og have følgende indhold:

<jboss-deployment-structure xmlns="urn:jboss:deployment-structure:1.2">
    <deployment>
        <!-- NSP komponenter styrer selv logning -->
        <exclude-subsystems>
            <subsystem name="logging"/>
        </exclude-subsystems>

        <!-- Denne komponent anvender NSP Security API -->
        <dependencies>
            <module name="dk.sds.nsp.security"/>
        </dependencies>
    </deployment>
</jboss-deployment-structure>

Det er vigtigt af forstå, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem det versionsnummer af NSP Security API, som bliver udtrykt i Maven afhængigheden, og den version af NSP Security API, der bliver stillet til rådighed af Wildfly.

Det er komponentens eget ansvar at sørge for, at der er sammenhæng mellem disse. Eventuelle versionsforskelle mellem det, som en komponent tror, at den får stillet til rådighed, og det, som den rent faktisk får stillet til rådighed, kan give en masse udfordringer og underlige fejl (NoSuchMethodException, ClassNotFoundException med flere), når komponenten afvikles og anvender NSP Security API.

I praksis kan man tjekke versionen af NSP Security API, der bliver stillet til rådighed af Wildfly, på følgende måde:

root@7e07691acb13:~# cd /tmp
root@7e07691acb13:/tmp# jar xf /pack/wildfly/modules/system/layers/base/dk/sds/nsp/security/main/nsp-security-api.jar
root@7e07691acb13:/tmp# cat META-INF/MANIFEST.MF 
Manifest-Version: 1.0
Implementation-Title: NSP Security API
Implementation-Version: 
Archiver-Version: Plexus Archiver
Built-By: root
Created-By: Apache Maven 3.5.4
Build-Jdk: 1.8.0_275
Specification-Version: 1.0.6

I ovenstående eksempel er det NSP Security API version 1.0.6, der stilles til rådighed af den konkrete version af Wildfly, hvilket hænger fint sammen med det versionsnummer, der blev udtrykt i Maven afhængigheden (i pom.xml).

Snitfladebeskrivelser og fejlhåndtering

Førhen håndterede og verificerede komponenterne selv sikkerheden. Det gav derfor mening, at sikkerhedsmodellen blev udtrykt i snitfladebeskrivelserne for komponenterne. I flere komponenter har vi således for nuværende flere version af den samme snitflade: En til DGWS og en til IDWS.

Med introduktionen af NSP Security API er det ikke længere nødvendigt for den enkelte komponent at beskrive og håndtere DGWS og IDWS konkret i koden. Det kan derfor lade sig gøre at udstille snitfladebeskrivelser, der er renset for sikkerhedsprotokollen, da komponenten kan anvende NSP Security API.

Hvis komponenterne renses for sikkerhedsprotokol-afhængige snitfladebeskrivelser og kode, vil der på sigt blive mindre kode at vedligeholde.

I forhold til at rapportere fejl tilbage til anvenderne ville man før NSP Security API være tvunget til at gøre dette på en sikkerhedsprotokolafhængig måde f.eks. ved at sende en DGWSFault tilbage.

Med introduktionen af NSP Security API gives ansvaret for at levere fejl tilbage til anvenderne på den rigtige (i praksis DGWS-agtige eller IDWS-agtige) måde til NSP Security API. Komponenten skal blot kaste en javax.xml.ws.soap.SOAPFaultException, også vil platformen tage sig af resten.

Aktørmodellering og dokumentation

Som nævnt i første afsnit, så stiller NSP Security API en række håndtag til rådighed for den anvendende komponent. Det er komponentens egen opgave at

1. Forholde sig til de understøttede brugertyper
2. Implementere mapning fra NSP Security API til brugertyper

Understøttede brugertyper

En given NSP komponent skal forholde sig til, hvilke brugertyper den understøtter. Dette er i høj grad en forretningsmæssig beslutning, og det er vigtigt at en komponent dokumenterer de understøttede brugertyper. Dokumentationen af brugertyperne og de brugerhistorier, som de indgår i foretages i dokumenttypen Brugerhistorier. Et eksempel på et sådant dokument er DROS - Brugerhistorier. Mange eksisterende NSP komponenter har ikke dette dokument, men en succesfuld anvendelse af NSP Security API forudsætter, at det eksisterer. Derfor bør indførelsen af NSP Security API først ske efter, at denne dokumentation er udarbejdet. Denne dokumenttype er ikke et teknisk dokument og indholdet skal som minimum gennemlæses og verificeres af SDS NSP arkitekt og Product Owner.

Dokumentation af brugerhistorier er den forretningsrettede dokumentation af, hvad en komponent kan, og hvem der kan anvende den og er således også en forudsætning for at anvendere kan scope og designe deres integration i henhold til dokumentationen i Guide til Anvendere. Se f.eks. DROS - Guide til anvendere for et eksempel på at sammenholde anvenderguide og brugerhistorier.

Fremadrettet vil det give mening at ændringer til en NSP komponent udtrykkes som brugerhistorier.

Mapning fra NSP Security API til understøttede brugertyper

Når dokumentationen af de understøttede brugertyper er på plads, så skal den konkrete mapning og verifikation fra NSP Security APIs context til sin egen aktørmodel laves.

Komponenten skal modellere disse aktører på en eller anden måde så det giver mening. Dette kan f.eks laves ved hjælp af nedarvningshierarkier eller en simpel enumeration, der lister brugertyperne.

For hver af de understøttede brugertyper, skal det i Design og Arkitektur dokumentet for en komponent fremgå, hvorledes disse brugertyper bestemmes, verificeres og mappes.

Som et eksempel tages her udgangspunkt i Dokumentdelingsservicen.

I Dokumentdelingsservicen understøttes blandt andre brugertypen borger. En borger er en myndig person, som tilgår information om sig selv.

I Dokumentdelingsservicen kan man ende med at blive borger på to forskellige måder:

1. Kald med en borgerbillet
2. Kald fra sundhed.dk med SOSI System Idkort med tilhørende HSUID header

Begge tilfælde kræver mapning og verifikation fra NSP Security API, men i tilfælde 2 skal der anvendes yderligere information (fra den indkommende HSUID header).

Til dokumentationsformål kan man for eksempel anvende følgende metode, hvor de to tilfælde dokumenteres i tabelformat som nedenstående (udgangspunktet er tabellen ovenfor i dokumentationen af NSP Security API.

...

i NSP komponenter

For at anvende NSP Security API i en konkret NSP komponent i udviklingsmæssig sammenhæng, så er der et par tekniske øvelser, der skal være på plads. Da hovedparten af NSP'ens komponenter er bygget op på samme måde, så vil denne vejledning umiddelbart kunne anvendes i langt de fleste tilfælde. Antagelsen i denne vejledning er derfor at:

• Komponenten anvender Maven til styring af dependencies
• Komponenten afvikles på Wildfly (evt via et af NSP'ens Docker images)

I de følgende afsnit gennemgåes først, hvordan en komponent forberedes teknisk til at kunne anvende NSP Security API ved at udtrykke både en kodemæssig og en afviklingsmæssig afhængighed til NSP Security API.

Teknisk opsætning og anvendelse af NSP Security API

I forgående afsnit blev det fremhævet, at det ikke er en NSP komponents ansvar selv at inkludere NSP Security API i dens færdigbyggede modul.

I stedet udtrykker komponenten, at den regner med, at de omgivelser, hvori den efterfølgende afvikles, stiller NSP Security API til rådighed på afviklingstidspunktet.

Maven Dependency Management

Langt de fleste NSP komponenter anvender Maven til at holde styr på afhængigheder til tredjeparts biblioteker.

NSP Security API adskiller sig ikke fra andre tredjeparts biblioteker i den forstand og kræver således blot, at følgende tilføjes til rækken af dependencies (NB! tjek versionsnummer i forhold til den gældende version) i konfigurationsfilen (pom.xml):

<dependency>
    <groupId>dk.sds.nsp.security</groupId>
    <artifactId>security-api</artifactId>
    <version>1.0.6</version>
    <scope>provided</scope>
</dependency>

Det er vigtigt at notere sig, at afhængigheden til NSP Security API skal have provided scope.

Provided scope i Maven benyttes til at udtrykke en afhængighed til et library uden dette inkluderes i det færdigbyggede modul (jar/war), men som i stedet antages at blive stillet til rådighed (provided) af de omgivelser, som modulet afvikles i.

Afviklingsomgivelserne for en NSP komponent er Wildfly (evt via et af NSP'ens Docker images). I det følgende afsnit vises, hvordan man sørger for, at Wildfly rent faktisk stiller NSP Security API til rådighed for den anvendende komponent og derved opfylder kontrakten, som blev udtrykt i Maven konfigurationsfilen.

Wildfly Dependency Management

Afviklingsomgivelserne for en standard NSP komponent er Wildfly (evt via et af NSP'ens Docker images). På Wildfly findes en række tredjeparts biblioteker, der leveres med platformen - herunder også NSP Security API.

Som default er de fleste af disse bibliotekter afskærmet og således ikke til rådighed for komponenten på afviklingstidspunktet - men via en særlig konfigurationsfil (som Wildfly forstår) kan det udtrykkes, at komponenten ønsker, at få adgang til et eller flere af disse biblioteker.

For at Wildfly stiller NSP Security API til rådighed for en komponent skal filen /src/main/webapp/WEB-INF/jboss-deployment-structure.xml findes i Maven projektet og i det byggede modul og have følgende indhold:

<jboss-deployment-structure xmlns="urn:jboss:deployment-structure:1.2">
    <deployment>
        <!-- NSP komponenter styrer selv logning -->
        <exclude-subsystems>
            <subsystem name="logging"/>
        </exclude-subsystems>

        <!-- Denne komponent anvender NSP Security API -->
        <dependencies>
            <module name="dk.sds.nsp.security"/>
        </dependencies>
    </deployment>
</jboss-deployment-structure>

Det er vigtigt af forstå, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem det versionsnummer af NSP Security API, som bliver udtrykt i Maven afhængigheden, og den version af NSP Security API, der bliver stillet til rådighed af Wildfly.

Det er komponentens eget ansvar at sørge for, at der er sammenhæng mellem disse. Eventuelle versionsforskelle mellem det, som en komponent tror, at den får stillet til rådighed, og det, som den rent faktisk får stillet til rådighed, kan give en masse udfordringer og underlige fejl (NoSuchMethodException, ClassNotFoundException med flere), når komponenten afvikles og anvender NSP Security API.

I praksis kan man tjekke versionen af NSP Security API, der bliver stillet til rådighed af Wildfly, på følgende måde:

root@7e07691acb13:~# cd /tmp
root@7e07691acb13:/tmp# jar xf /pack/wildfly/modules/system/layers/base/dk/sds/nsp/security/main/nsp-security-api.jar
root@7e07691acb13:/tmp# cat META-INF/MANIFEST.MF 
Manifest-Version: 1.0
Implementation-Title: NSP Security API
Implementation-Version: 
Archiver-Version: Plexus Archiver
Built-By: root
Created-By: Apache Maven 3.5.4
Build-Jdk: 1.8.0_275
Specification-Version: 1.0.6

I ovenstående eksempel er det NSP Security API version 1.0.6, der stilles til rådighed af den konkrete version af Wildfly, hvilket hænger fint sammen med det versionsnummer, der blev udtrykt i Maven afhængigheden (i pom.xml).

Snitfladebeskrivelser og fejlhåndtering

Førhen håndterede og verificerede komponenterne selv sikkerheden. Det gav derfor mening, at sikkerhedsmodellen blev udtrykt i snitfladebeskrivelserne for komponenterne. I flere komponenter har vi således for nuværende flere versioner af den samme snitflade: En til DGWS og en til IDWS.

Med introduktionen af NSP Security API er det ikke længere nødvendigt for den enkelte komponent at beskrive og håndtere DGWS og IDWS konkret i koden. Det kan derfor lade sig gøre at udstille snitfladebeskrivelser, der er renset for sikkerhedsprotokollen, da komponenten kan anvende NSP Security API.

Hvis komponenterne renses for sikkerhedsprotokol-afhængige snitfladebeskrivelser og kode, vil der på sigt blive mindre kode at vedligeholde.

I forhold til at rapportere fejl tilbage til anvenderne ville man før NSP Security API være tvunget til at gøre dette på en sikkerhedsprotokolafhængig måde f.eks. ved at sende en DGWSFault tilbage.

Med introduktionen af NSP Security API gives ansvaret for at levere fejl tilbage til anvenderne på den rigtige (i praksis DGWS-agtige eller IDWS-agtige) måde til NSP Security API. Komponenten skal blot kaste en javax.xml.ws.soap.SOAPFaultException, og så vil platformen tage sig af resten.

Aktørmodellering og dokumentation

Som nævnt i første afsnit, stiller NSP Security API en række håndtag til rådighed for den anvendende komponent. Det er komponentens egen opgave at:

1. Forholde sig til de understøttede brugertyper
2. Dokumentere hvorledes de understøttede brugertyper valideres og mappes (udfra modellen udbudt af NSP Security API og evt. andre kilder)
3. Implementere mapning fra NSP Security API til brugertyper

Disse tre punkter er beskrevet i de følgende afsnit, hvor der også vil være praktisk eksempler. Det er vigtigt at notere sig, at eksempler i denne anvenderguide er ment som inspiration til anvendere af NSP Security API.

Det er således ikke en udtømmende facitliste. Anvendelsen af NSP Security API kræver komponentspecifikke og forretningsspecifikke overvejelser:

• Hvilke brugertyper er til stede i min komponent?
• Hvordan skal disse brugertyper tjekkes/mappes i forhold til de forretningsregler, der gælder i min komponent?

Understøttede brugertyper og dokumentation i Brugerhistorier

En given NSP komponent skal forholde sig til, hvilke brugertyper den understøtter. Dette er i høj grad en forretningsmæssig beslutning, og det er vigtigt at en komponent dokumenterer de understøttede brugertyper. Dokumentationen af brugertyperne og de brugerhistorier, som de indgår i foretages i dokumenttypen Brugerhistorier. Et eksempel på et sådant dokument er DROS - Brugerhistorier. Mange eksisterende NSP komponenter har ikke dette dokument, men en succesfuld anvendelse af NSP Security API forudsætter, at det eksisterer. Derfor bør indførelsen af NSP Security API først ske efter, at denne dokumentation er udarbejdet. Denne dokumenttype er ikke et teknisk dokument og indholdet skal som minimum gennemlæses og verificeres af SDS NSP arkitekt og Product Owner.

Dokumentation af brugerhistorier er den forretningsrettede dokumentation af, hvad en komponent kan, og hvem der kan anvende den og er således også en forudsætning for at anvendere kan scope og designe deres integration i henhold til dokumentationen i Guide til Anvendere. Se f.eks. DROS - Guide til anvendere for et eksempel på at sammenholde anvenderguide og brugerhistorier.

Se i øvrigt Dokumentationskrav for NSP-platformen for at få et overblik over de dokumentationspakker, der bør være til stede i forbindelse med en NSP leverance.

Mapning fra NSP Security API til understøttede brugertyper og dokumentation i Design og Arkitektur

Når dokumentationen af de understøttede brugertyper er på plads, så skal den konkrete mapning og verifikation fra NSP Security APIs context til sin egen aktørmodel laves.

Komponenten skal modellere disse aktører på en eller anden måde så det giver mening. Dette kan f.eks laves ved hjælp af nedarvningshierarkier eller en simpel enumeration, der lister brugertyperne.

For hver af de understøttede brugertyper, skal det i Design og Arkitektur dokumentet for en komponent fremgå, hvorledes disse brugertyper bestemmes, verificeres og mappes.

Som et eksempel tages her udgangspunkt i Dokumentdelingsservicen.

I Dokumentdelingsservicen understøttes blandt andre brugertypen borger. En borger er en myndig person, som tilgår information om sig selv.

I Dokumentdelingsservicen kan man ende med at blive borger på to forskellige måder:

1. Kald med en borgerbillet
2. Kald fra sundhed.dk med SOSI System Idkort med tilhørende HSUID header

Begge tilfælde kræver mapning og verifikation fra NSP Security API, men i tilfælde 2 skal der anvendes yderligere information (fra den indkommende HSUID header).

Til dokumentationsformål kan man for eksempel anvende følgende metode, hvor de to tilfælde dokumenteres i tabelformat som nedenstående (udgangspunktet er tabellen ovenfor i dokumentationen af NSP Security API.

Implementation af validering og mapning af brugertyper

For at opnå en mere ensartet og let-gennemskuelig implemenation bør der tages udgangspunkt i følgende opbygning. Den enkelte trin (de blå) står for forskellige aspekter i mapnings- og valideringsprocessen inden resultatet gives videre til komponentens forretningslogik.

Processen leverer en "Actor" videre til næste trin i processen og i sidste ende til komponentens forretningslogik. Hvordan denne konkret modelleres er op til behovene i den enkelte komponent: Hvilke oplysninger er der brug for, for at komponenten kan implementere sin forretningslogik.

I det følgende gennemgås de enkelte trin (med et eksempel som forklaring).

Når kæden er tilendebragt, så er det op til komponenten at tjekke, om resultatet er tilfredsstillende: Understøtter vi f.eks. den pågældende Actor i den specifikke kontekst.

Eksempel på Actormodellering:

NSP Eksempel Service kaldes af en ikke-autoriseret sundhedsfaglig med et bruger id-kort og en HSUID header som angiver, at man arbejder på vejne af en autoriseret læge.

Der er også lavet en "trust"-løsning, så enkelte organisationer må kalde med system id-kort og en HSUID header, der angiver, at man er en autoriseret læge, der handler på egne vegne eller man er en autoriseret sygeplejerske, der handler på vegne af en autoriseret læge.

Servicen kan kun kaldes af sundhedsfaglige og indeholder følgende brugertyper som hver har lidt forskelligt forretningslogik:

• Autoriseret læge der handler på egne vegne
• Autoriseret sygeplejerske der handler på vegne af en autoriseret læge
• Ikke-autoriseret sundhedsfaglig person med den Nationale Rolle "Afdelingsleder" eller "Direktør"
• Ikke-autoriseret sundhedsfaglig person der handler på vegne af en autoriseret læge
• Trustet systembruger

Derfor laver vi følgende klasser med et fælles Actor interface:

• Doctor
• Nurse
• NurseOnBehalfOfDoctor
• HealthCareProfessional
• ExecutiveHealthCareProfessional
• HealthCareProfessionalOnBehalfOfDoctor
• TrustedSystemUser

I dette eksempel vil komponenten efter hele kæden er færdig stå med en Actor. Den sidste i listen, TrustedSystemUser, giver i sig selv ikke mening i komponenten, hvorfor den skal afvises. Denne aktør er kun med som en midlertidig type: Den opstår under ActorProvider men forventes transformeret til en faktisk type i ActorTransformer.

ActorProvider: Match af brugertyper

Dette trin opererer udelukkende på NSP Security API og forsøger udfra undersøgelse af NSP Security API modellen at matche til een af komponentens brugertyper. Dette kan med fordel laves som en række af match-metoder (en til hver brugertype) på en ActorProvider-klasse i komponenten. En ActorProvider kan bestemme en Actor, hvis en-og-kun-en af de implementerede match metoder returnere en Actor. I dette tilfælde sendes denne videre i algoritmen - ellers kastes en Exception.

I match-metoderne er det kun attributterne på modellen i NSP SecurityAPI (SecurityContext) som ligger til grund for valget af Actor og det er klart at nogle af disse vil ikke kunne matche med vores nuværende DGWS/IDWS billetter, men fremtidige vil kunne, derfor skal vi stadig have dem med. Implementationen skal matche det, der er dokumenteret i komponentens design og arkitekturdokumentation.

I NSP Security API findes der en DevelopmentSecurityProvider klasse, der vil kunne anvendes i udarbejdelse af unit tests for ActorProvider-klassen.

Eksempel på ActorProviders match-funktion:

I NSP Eksempl Service laves herefter en ActorProvider klasse der har en public Actor getActor(SecurityContext) metode som kalder følgende metoder:

private Actor matchDoctor(SecurityContext)

private Actor matchNurse(SecurityContext)

private Actor matchNurseOnBehalfOfDoctor(SecurityContext)

private Actor matchHealthCareProfessional(SecurityContext)

private Actor matchExecutiveHealthCareProfessional(SecurityContext)

private Actor matchHealthCareProfessionalOnBehalfOfDoctor(SecurityContext)

private Actor matchTrustedSystemUser(SecurityContext)

I det følgende vil vi give et eksempel i pseudokode på, hvordan matchDoctor og matchTrustedSystemUser vil kunne se ud:

public Actor getActor(SecurityContext sc) throws SecurityException {
	if (sc.getTicket.isValid()) {
		throw new SecurityException("Sikkerhedsbilletten er ikke valid");
	}

	Actor doctor = matchDoctor(sc);
	Actor nurse = matchNurse(sc);
	Actor nurseOnBehalfOf = matchNurseOnBehalfOfDoctor(sc);
	Actor healthCareProfessional = matchHealthCareProfessional(sc);
 	Actor executiveHealthCareProfessional = matchExecutiveHealthCareProfessional(sc);
 	Actor healthCareProfessionalOnBehalfOfDoctor = matchHealthCareProfessionalOnBehalfOfDoctor(sc);
	Actor trustedSystemUser = matchTrustedSystemUser(sc);

	Actor actor = checkExactlyOneActorHasBeenDetemined(doctor, nurse, nurseOnBehalfOf, executiveHealthCareProfessional, healthCareProfessionalOnBehalfOfDoctor, trustedSystemUser);
	return actor;
}

private checkExactlyOneActorHasBeenDetemined(Actor determined...) throws SecurityException {
	// Tjekker, at der er præcist een ellers smides exception
}

private Actor matchDoctor(SecurityContext sc) {

	// Tjekker om nødvendige bruger og organisation findes. Der må ikke være en på-vegne-af-bruger i for denne aktør
	if (!sc.getActingUser().isPresent() || sc.getResponsibleUser().isPresent() || !sc.getOrganisation().isPresent()) {
		return null;
	}

	// Matcher brugertypen
	if (!sc.getActingUser().get().getUserType() != UserType.HealthcareProfessional) {
		return null;
 	}

	// Matcher identifier typen
 	if (!sc.getActingUser().get().getUserType().equals(UserType.HealthcareProfessional)) {
		return null;
 	}
 
	// Tjekker, at der er tale om en CPR identifier på brugeren
    ....
	// Tjek, at der findes en autorisationskode
    ....
	// Tjekker, at der findes en uddannelseskode og at den er af typen '7071' dvs læge
    ....
 
    return new DoctorActor(sc.getActingUser().get().getIdentifier(), sc.getActingUser().get().getCredentials().get().getAuthorizationCode().get());
}

private Actor matchTrustedSystemUser(SecurityContext sc) {

 	// Der må ikke være brugere tilstede på security context
	if (sc.getActingUser().isPresent() || sc.getResponsibleUser().isPresent()) {
		return null;
	}
 
	// Tjek, at der findes en organisation og at identifier typen for denne er CVR
    ....
	
    return new TrustedSystemUser(sc.getOrganisation().get().getIdentifier());
}

ActorTransformer: Transformerer en brugertype til en anden

Efter den umiddelbare matching af brugertyper i ActorProvider er der eksempler på, at en brugertype kan blive til en anden, hvis de rette omstændigheder er tilstede. I mange NSP services er det muligt at angive en mere detaljeret kontekst i en HSUID header. Dette kan implementeres i en ActorTransformer klasse, der kan tage andet kontekst end SecurityContexten, som vi var begrænset til i ActorProvideren.

Eksempel på ActorTransformer:

I vores eksempel er der således mulighed for, at en TrustedSystemUser kan blive til en anden brugertype udfra oplysninger i HSUID.

public Actor transformActor(Actor actor, ValidatedHsuidAttributes hsuid) throws SecurityException {

	if (actor.isTrustedSystemUser()) {

		// Tjek, at den trustede bruger har et CVR nummer, der er godkendt
		if (isTrusted(((TrustedSystemUser) actor).getCVR()))) {
		 	throw new SecurityException("CVR nummeret er ikke trustet");
		}

		// Hsuid skal angive, at der er tale om en sundhedsprofessionelbruger for at transformation kan foregå
		if (hsuid.isHealthCareProfessional()) {
			ValidatedHealthcareProfessionalHsuidAttributes healthcareProfHsuid = hsuid.getValidatedHealthcareProfessionalHsuidAttributes();
			String autorisationsId = validatedHealthcareProfessionalHsuidAttributes.getUserAuthorizationCode();
			String uddannelsesKode = verifyAutorisationsIdAndLookupUddannelsesKode(autorisationsId);
			// Tjekker, at uddannelseskode findes og identificerer en doktor			
			...
			// Tjekker om der er tale på vegne af
			if (healthcareProfHsuid.getResponsibleUserCivilRegistrationNumber() != null) {
				// Nu blev vi lige sundhedsfaglig på vegne af læge
				return new HealthCareProfessionalOnBehalfOfDoctor(healthcareProfHsuid.getActingUserCivilRegistrationNumber(),
								healthcareProfHsuid.getResponsibleUserCivilRegistrationNumber(), autorisationsId);
			} else {
				// Nu blev vi læge
				return new DoctorActor(healthcareProfHsuid.getActingUserCivilRegistrationNumber(), autorisationsId);
			}
		}
	}

	return actor;
}

ActorEnricher: Tilføjer information til Actor

Det sidste led i kæder er medtaget for at kunne berige Actoren med yderligere information. F.eks. en SOR kode fra HSUID header, eller patient-kontekst fra requestet.

Dette kan implementeres i en klasse ActorEnricher i en metode f.eks. public Actor enrichActor(Actor actor, HSUID hsuid).

...

Brugertypen Borger (sundhed.dk)

...

Brugertypen: Borger

...