Der findes i alt 4 testmiljøer som man kan benytte sig af som serviceanvender hos NSP:.
Navn
Formål
Vilkår
TEST1
Formålet med TEST1 er todelt:
Tidlig afprøvning af tværgående aspekter: Nationale NSP services udvider typisk deres funktionalitet som følge af krav fra en eller flere anvendere. Dette miljø giver mulighed for at koordinere indsatsen (og sikre fælles forståelse af krav gennem tidlig afprøvning) mellem det kravstillende projekt og den nationale service.
Fejlrettelse i eksisterende (produktions-) versioner: Miljøet har derudover som formål at give mulighed for at afprøve fejlrettelser til eksisterende (produktions) versioner uden at forstyrre det stabile testmiljø (TEST2).
Miljøet er tænkt som et relativt dynamisk testmiljø, hvor der ikke er indbygget garanti for at versioner fastholdes. Tværtimod lægges der op til hurtige iterationer, hotfixes, og samarbejde på tværs af leverandører i forhold til at afprøve ny funktionalitet.
TEST2
Afprøvning af kommende funktionalitet i services og NSP komponenter, fx nye snitflader i FMK eller nye komponenter. Miljøet giver mulighed for at gennemføre testforløb inden national funktionalitet lægges i produktion, således at anvenderne kan være klar meget hurtigt efter (i princippet samtidig med), at den nye funktionalitet udstilles.
Miljøet er tænkt til afprøvning af parternes eksisterende og kommende versioner af egne systemer, hvor der ønskes en sikkerhed for at funktionalitet fungerer som ønsket også overfor kommende versioner af nationale services.
I dette miljø kan anvenderne forvente, at der udstilles stabile og kvalitetssikrede versioner af services og komponenter.
UDD
Til uddannelse af brugere.
Miljøet er produktionsnært i den forstand, at versioner i produktion også er tilgængelige i uddannelsesmiljøet.
PRODTEST
Formålene med PRODTEST miljøet:
Aftagernes test af egne it-systemer (eller versioner af disse), der er tæt på at være klar til at komme i produktion.
Fejlfinding i forhold til fejl opstået i produktionsmiljøet.
End-2-end test i et stabilt, produktionslignende miljø.
Certificering af it-systemer.
Alle komponenter og services udstillet i dette miljø er konfigureret og installeret i samme version som i produktionsmiljøet.