Page History

...

Ansatte i det danske sundhedsvæsen oplever i nogle sammenhænge truende eller grænseoverskridende adfærd hos patienter, borgere og pårørende i en sådan grad, at det vurderes nødvendigt at sløre identiteten på de personer, der er involveret i behandlingsforløbet overfor borgeren. Identitetssløringen har til formål at beskytte de ansattes privatperson, så patienten ikke direkte kan finde navne på de involverede; navne der i nogle tilfælde kan gøre det muligt at finde privatadresse, familiemedlemmer mv. og udøve repressalier i privatsfæren.via deres navne kan finde frem til privatadresser, familiemedlemmer eller lignende i den ansattes privatsfære.

Borgere har imidlertid ret til at se navnene på dem, der har foretaget opslag på deres elektroniske oplysninger. Så det handler om at finde en fornuftig Grundlæggende skal der findes en optimal balance mellem på den ene side beskyttelse af ansatte i sundhedsvæsenet og på den anden side borgeres ret til indsigt i hvem, der har været involveret i patientbehandling og registrering/opslag i helbredsoplysninger.

I forhold til indsigt i anvendelsen af helbredsoplysninger blev der allerede før 2010 indskrevet krav i sundhedsloven om at foretage borgervendt logning om anvendelse, i sundhedsloven. Dette krav har ombudsmanden løbende gennem 201X’erne fulgt forsøgt at følge op på[1]. Ønsket om mere og bedre og mere indsigt fra borgere i sundhedsvæsenets anvendelse af deres borgerens helbredsoplysninger er også indskrevet som indsatsområder i flere strategier for sundheds-it over de seneste 10 år. Med logningsbekendtgørelsen den nye logningsbekendtgørelse er regionerne nu blevet pålagt at udstille en borgervendt log over anvendelsen af helbredsoplysninger internt i regionerne inden udgangen af i Q1 2024.

På den anden side er der Der findes eksempler på, at udstilling af de ansattes navne i offentlige digitale løsninger kan bruges til at finde frem til privatadresse og andre oplysninger om de ansatte i sundhedsvæsenet. Under efterforskningen af drabetdet tragiske drab[2] på en læge i Tisvilde i 2019 blev der fundet udskrifter fra Sundhedsjournalen, hvor den dræbtes navn var fremhævet. De ansatte i sundhedsvæsenet er i nogle sammenhænge utrygge, og der er i skrivende stund stadig mediebevågenhed[3] på behovet for at kunne beskytte de ansattes identitet.

...