Page History
Siden er under opbygning.OBS! Denne side er historisk og omhandler løsningen i pilotafprøvning af Digital Løsning til Graviditetsforløb (GMv1)
Indhold
- Indledning
- Opstart, onboarding og login
- Dashboard/overblik
- Forløb
- Viden
- Journal
- Mere
- Funktionalitet efter endt forløb
- Ændringslog
1. Indledning
Den gravide skal kunne danne sig et overblik over graviditetsforløbets aktiviteter og se de data, som graviditetens sundhedsfaglige registrerer og deler med hinanden under det pågældende forløb.
...
Pilotafprøvningen foregår i 1. og 2. kvartal 2022.
2. Opstart, onboarding og login
Den gravide bliver i pilotregionerne informeret og adspurgt om deltagelse af den gravides egen læge ved første graviditetskonsultation. Såfremt den gravide ønsker at indgå i pilotafprøvningen træffer fødestedet beslutning om, hvorvidt den gravide falder inden for pilotafprøvningens scope af niveau 1 og niveau 2-gravide.
...
Ved første logIn har den gravide mulighed for at vælge en 4-cifret kode samt biometri (fingerscan/ansigtsgenkendelse) i det omfang, at den gravides smartphone tillader dette.
3. Dashboard/overblik
På appens forside, også kaldet dashboardet eller overblikssiden, ser den gravide sin terminsdato, gestationsalder i graviditetsuge plus dage, graviditetsmåned samt trimester. Er den gravide sidst i graviditeten, kan den gravide også markere en fødselsdato. Desuden vises en baby, der vokser i størrelse i takt med graviditetens længde. Baby er omkranset af en blå cirkel, der gradvist sluttes om baby ligeledes i takt med graviditetens progression.
Figur 3.1 Dashboard baby og artikler
På overblikssiden vises herunder aktuelle artikler fra appen for den pågældende og den næste graviditetsuge.
...
Har den gravide markeret at have født, viser appen, i stedet for terminsdato og graviditetens længde, den aktuelle fødselsdato samt artikler som relaterer sig til den pågældende uge efter fødslen. Der er artikler i appen op til 8 uger efter fødsel.
Figur 3.2 Fødselsdato
Nederst på siden kan den gravide under pilotperioden give feedback på appen. Feedbacken går direkte til projektet og udviklerne. Efter pilotperioden erstattes denne funktionalitet af rating-systemet på google-play og app-store.
Figur 3.3 Feedback
4. Forløb
På appens forløbsside udstilles på en tidslinje et overblik over graviditetens kommende og afholdte aktiviteter fra første konsultation ved egen læge indtil 8-ugers-undersøgelse af moderen ved egen læge efter fødslen. Forløbsoverblikket udstilles i appen, når dette udrulles fra egen læge og fødested. Nederst på siden vises en tekst, hvor det i et blåt banner forklares at forløbet kan tilpasses undervejs.
Figur 4.1 Forløbsoverblik – afholdte aftaler
Scroller den gravide op, vises graviditetsforløbets afholdte aktiviteter. Er der registreret data på en specifik aktivitet vises dette med et lille clip-board ikon i højre hjørne.
Figur 4.2 Forløbsoverblik - kommende aftaler
Scroller den gravide ned, vises graviditetsforløbets kommende aktiviteter. Forløbsoverblikket åbner som udgangspunkt, så der er scrollet ned til den gravides kommende aftaler.
...
Klikker den gravide på en specifik aktivitet i oversigten kan der tilgås yderligere information om aktiviteten. En beskrivelse af aktiviteten fremgår af første fane, mens anden fane med målinger og tredje fane med journalnotat er udfyldt i det omfang at aktiviteten er afholdt OG den sundhedsfaglige har registreret data på den pågældende aktivitet.
Figur 4.3 Detaljevisning for en specifik aktivitet
5. Viden
I appens vidensdel kan den gravide finde artikler om graviditet, babys udvikling, den gravide krop, familiedannelse, fødsel og amning. Artiklerne kan indeholde grafiske illustrationer eller videoer fx af åndedrætsøvelser og hvilestillinger. Artiklerne er struktureret i kategorier (niveau 1) og underkategorier (niveau 2), hvor artikler (niveau 3) herunder kan foldes ind/ud.
Figur 5.1 Artikler i appens tre niveauer
I toppen af siden kan den gravide fortage søgning i mængden af artikler. Desuden kan den gravide benytte tjeklister til at holde styr på progressionen i pakning af fødetaske og indkøb af babyudstyr.
Artikelmængden såvel som tjeklister opdateres løbende af Komiteen for sundhedsoplysning. Er den gravide ikke logget ind med nemID, vises ikke tjeklister.
Figur 5.2 Tjeklister
6. Journal
Den gravide kan i appens journaldel tilgå de informationer, som deles tværsektorielt mellem de sundhedsfaglige, som den gravide er i kontakt med i løbet af graviditeten. Journalområdet dækker både svangre- og vandrejournals data og er opbygget i kategorier af data. De respektive kategorier af data er niveauinddelt alt efter det pågældende områdes logik og omfang.
Kategorierne ’Målinger’ og ’Scanninger’ indeholder tabeller af data, som kan scrolles og lægges horisontalt til fuldskærm efter behov. I området ’Målinger’ kan den gravide desuden tilgå en graf over mavens mål (symfysefundusmålet).
Figur 6.1 Journalområdet – opbygning i flere niveauer
Der benyttes i journalområdet, som i appen i øvrigt, et let tilgængeligt sprog. Navne på journalområdets felter er udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen med fokus på hverdagssprog og den gravides udbytte af appens journalområde.
Feltnavne med grønt indeholder derudover en ordforklaring, som åbner som pop-op. Ordforklarende tekster er ligeledes udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
Figur 6.2 Ordbogsforklaring
Journalområdet indeholder foruden data fra graviditetsmappen enkelte datatyper, der stammer fra fælles stamkort. Den gravide kan tilgå disse under journalområdets afsnit vedr. personlige oplysninger. Den gravide gøres her bekendt med, at den gravide selv kan redigere disse data.
Figur 6.3 Data fra fælles stamkort
7. Mere
Den gravide kan i appens mere-sektion bestille dokumentation for sin graviditet samt bestille alle forløbets data til egen digitale postkasse. Dokumentationen eller alle forløbets data sendes som en PDF.
Figur 7.1 Dokumentation
Den gravide kan tilgå FAQ-spørgsmål og svar samt finde information om, hvor den gravide kan henvende sig ved behov for teknisk support.
...
Den gravide kan desuden genlæse samtykkeerklæringen for appen og vælge at trække sit samtykke tilbage. Herved fjernes den gravides data i appen, herunder tjeklistemarkeringer og evt. angivet fødselsdato. Den gravide føres i det tilfælde til onboardingflowet og kan her vælge enten at logge ind med samtykke og NemID eller benytte appen uden login. Derved tilgår den gravide udelukkende appens artikler. Der kan til enhver tid logges ind med NemID og samtykke.
Figur 7.2 – Adgang til appen uden NemID
Slutteligt kan den gravide logge ud af appen.
8. Funktionalitet efter endt forløb
Når graviditetsforløbet afsluttes af en sundhedsfaglig ændres appens visning for overblikssiden. Der vises en sofa og informeres om, at forløbet er afsluttet af en sundhedsfaglig. Der angives en dato for denne afslutning. Herunder informeres den gravide om, at der er en opbevaringsfrist for forløbets data i appen. Den gravide informeres desuden om, at appens data kan bestilles til digital post. Fra forsiden af appen, kan den gravide tilgå bestillingssiden for appens data direkte.
Figur 8.1 Appens dashboard efter endt forløb
Af appens øvrige sider fremgår det i orange banner i bunden af siderne, at den gravide kigger på data fra et afsluttet forløb.
Figur 8.2 Appens sider efter afsluttet forløb
9. Ændringslog
0.1 | 2021-07-13 | Udkast til Min graviditet | SDS/SUSJ |
| 0.2 | 2021-09-09 | Udkast opdateret | ASLV |
| 0.3 | 2021-09-21 | Udkast opdateret | ASLV |
| 0.4 | 2022-01-24 | Opdateret | SUSJ |
...



























