Revisionshistorik:

Indledning

Den Gode WebService (DGWS) er en profil for webservices, som bygger på flere WebService standarder fra WS* stakken. Det er ikke en triviel opgave at designe en klient eller en webservice implementering, der overholder DGWS profilen. Seal.Net Api'ets formål er, at sænke den tærskel der uvægerligt er forbundet med at udvikle software der overholder Den Gode WebService. Seal.Net indpakker alle DGWS specifikke detaljer og abstraherer alle typer fra XML til objektform. API'et tager sig af validering og signering.
Seal.NET udgives som en NuGet pakke.

Læseren af denne guide forudsættes at have indsigt i .NET, C#, WCF, og XML.

Historik

Den Gode WebService er specificeret i tre versioner 1.0, 1.0.1 og 1.1. Ingen af versionerne er bagud- eller forudkompatible og der er tidligere udviklet individuelle API'er til at understøtte disse versioner.
Dette Api understøtter alle nuværende versioner af DGWS i samme implementering for hhv. klient og service.
Der er dog væsentlige designforskelle mellem dette API og tidligere versioner.

Systemkrav

Seal.NET target'er .NET Standard 2.0, så den er kompatibel med .NET 5+ og .NET Core, samt .NET Framework projekter.

Migrering til version 5.0.0 fra ældre version

5.0.0 skifter target til .NET Standard 2.0, som medførerer API ændringer. Derudover er der lavet forsimplinger og oprydning af API'et.

Generelt

• app.config er erstattet af appsettings.json og bruges kun til at sætte enkelte parametre:

  Code Block
  language js
  {     "CheckTrust": true,     "CheckDate": true,     "CheckCrl": false,     "sosi:dgws.version": "1.0.1",     "sosi:issuer": "TheSOSILibrary",     "credentialVault:alias": "SOSI:ALIAS_SYSTEM" }

  Værdierne her er også default-værdierne, hvis en parameter eller hele appsettings-filen udelades.

  
Førhen var der ikke overensstemmelse mellem hvad standardværdierne var angivet til i dokumentationen og i koden. 
Koden er ændret, så den nu stemmer overens med dokumentationen.

  Generelt for .NET Standard og WCF gælder det, at det der før blev konfigureret i app.config, nu konfigureres i kode.

  Her er et eksempel på en klient, NtsWSProviderClient, der er genereret ud fra en WCF service reference, som konfigureres i kode, frem for gennem app.config:

  Code Block
  language c#
  var binding = new CustomBinding(); binding.Elements.Add(new TextMessageEncodingBindingElement(MessageVersion.Soap11WSAddressingAugust2004, Encoding.UTF8)); binding.Elements.Add(new HttpTransportBindingElement()); var client = new NSTWsProvider.NtsWSProviderClient(binding, new EndpointAddress("https://test1-cnsp.ekstern-test.nspop.dk:8443/nts/service")); client.Endpoint.EndpointBehaviors.Add(new SealEndpointBehavior()); client.Endpoint.EndpointBehaviors.Add(new ViaBehavior(new Uri("http://test1.ekstern-test.nspop.dk:8080/sosigw/proxy/soap-request"))); var dgwsHeader = new Header() { SecurityLevel = 4, SecurityLevelSpecified = true, Linking = new Linking { MessageID = Guid.NewGuid().ToString("D") } }; using (new OperationContextScope(client.InnerChannel)) { // Adding seal-security and dgws-header soap header OperationContext.Current.OutgoingMessageHeaders.Add(new IdCardMessageHeader(sealCard)); OperationContext.Current.OutgoingMessageHeaders.Add(XmlHeader(dgwsHeader)); // Throws Exception if not succesful. return client.invokeAsync("test"); }

• Der er tilfælde hvor man måske ønsker at konfigurere en clientVia endpointbehavior på en Web Service Reference som man har tilføjet.
Det blev før gjort i app.config, men da denne ikke længere findes, er der lavet en endpointbehavior klasse som hedder 'ViaBehavior'.
Den bruges som alle andre IEndPointBehavior-klasser:

  Code Block
  language c#
  client.Endpoint.EndpointBehaviors.Add(new ViaBehavior(new Uri("<via URI>")));

• 5.0.0 kræver ikke nær så meget konfiguration som ældre Seal.NET versioner, da meget konfiguration nu håndteres internt af biblioteket.
Det medfører desuden, at det nu fremgår af metode-signaturen for Sosi2SamlStsClient og Saml2SosiStsClient, hvis man skal tage stilling til en konfiguration.

• AbstractCrendentialVault, GenericCertStoreCredentialVault og GenericCredentialVault er fjernet.

  Man kan enten give certifikatet direkte til metoder som skal bruge et certifikat, eller læse det ind fra et certificate store med:

  Code Block
  language c#
  new dk.nsi.seal.Vault.ThumbprintCertStoreCredentialVault(certThumbprint).GetSystemCredentials();

  Internt bruger ThumbprintCertStoreCredentialVault X509Store klassen til at loade et certifikatet fra et certificate store.

  Man kan også implementere sin egen klasse til det, ved at arve fra dk.nsi.seal.Vault.ICredentialVault.

  Essentielt er ICredentialVault bare en måde at give et certifikat til en metode.

• SealCard er fjernet, og fuldt erstattet af IdCard.

• DgwsHeader er fjernet, og DgwsMessageHeader er omdøbt til XmlMessageHeader, da den ikke gør noget DGWS specifikt, men tager noget XML og indsætter det som Header content, når den tilføjes til WCF OutgoingMessageHeaders.

  Den laves nu med en static metode 'XmlMessageHeader.XmlHeader', som direkte tager den værdi der før blev givet til DgwsHeader constructor. Se XmlMessageHeader.

• IdCardMessageHeader laves nu med en static constructor IdCardMessageHeader.IdCardHeader.
• SealSigningEndpointBehavior tager nu ClientCredentials direkte i constructor, i stedet for at den specificeres gennem app.config hvorefter den gives til SealSigningEndpointBehavior gennem AddBindingParameters.
• Create-metoder i SOSIFactory er nu static.
• ICredentialVault-argument er fjernet fra 'SignatureUtil.Validate', da den ikke blev brugt til noget.
• SosiFactory.GetCredentialVault er omdøbt til GetCertificate, og returner nu X509Certificate2. 

Ændringer til Sosi2OioSaml

• Seal2SamlStsClient er omdøbt til Sosi2SamlStsClient.
• SosiGwCardClient er fjernet, da Sosi2SamlStsClient opfylder samme rolle.

• Metoderne 'ExchangeAssertion' og 'ExchangeAssertionViaGW' i Sosi2SamlStsClient er slået sammen til én static metode der hedder 'ExchangeAssertion':
I det gamle Seal.NET bliver denne kode:

  Code Block
  language c#
  using (var stsClient = new Seal2SamlStsClient("Seal2EncSamlViaGW")) using (new OperationContextScope((IContextChannel)stsClient.Channel.Channel)) { OperationContext.Current.OutgoingMessageHeaders.Add(new IdCardMessageHeader(IdCard)); var oioToken = stsClient.ExchangeAssertionViaGW("http://sosi.dk") as GenericXmlSecurityToken; }

  Til

  Code Block
  language c#
  var oioToken = Sosi2SamlStsClient.ExchangeAssertion(clientCertificate, uri, Action.DccSosiIboIssue, "<audience>", idCard).XAssertion;

  Hvor Action før, lidt forvirrende, blev bestemt af hvilken behavior der blev brugt, sættes den nu direkte. Afhængig af app.config i den gamle løsning, kan det være at en anden udgave af ExchangeAssertion skal bruges, f.eks. en der tager WsAddressing i stedet for Action. Der findes flere overloads af ExchangeAssertion der dækker forskellige scenarier.

  
Metoderne er slået sammen fordi de alle udførte det samme, men gjorde det på forskellig vis:

  'ExchangeAssertion' tog en assertion direkte i parameterlisten, mens 'ExchangeAssertionViaGW' ikke tog den direkte i parameterlisten,
men i stedet blev assertion sat ind i 'OperationContext.Current.OutgoingMessageHeaders' inden 'ExchangeAssertionViaGW' blev kaldt - det er dette scenarie der er vist her, i den gamle Seal.NET kode.

Ændringer til OioSaml2Sosi

Saml2SosiStsClient.ExchangeAssertion er nu en static metode:
I det gamle Seal.NET bliver denne kode:

using (var stsClient = new Saml2SosiStsClient("sts_OIOSaml2Sosi"))
{
    stsClient.ChannelFactory.Credentials.ClientCertificate.Certificate = Global.StatensSerumInstitutFoces;
    var healthContextAssertion = SealUtilities.MakeHealthContextAssertion(
        "Test Sundhed.dk",
        Global.StatensSerumInstitutFoces.SubjectName.Name,
        "Sygdom.dk", userAuthorizationCode);
    return stsClient.ExchangeAssertion(nemidAssertion, healthContextAssertion, "http://sosi.dk");
}

Til

Saml2SosiStsClient.ExchangeAssertion(Global.StatensSerumInstitutFoces, new Uri("<URL der før var i app.config>"), nemidAssertion, userAuthorizationCode);

Hvor nemidAssertion er af typen 'OioSamlAssertion' i stedet for 'Saml2Assertion'.


En 'OioSasmlAssertion' kan laves ud fra et XML dokument på følgende måde:

var exampleXmlDoc = new XDocument().Root;
var ast = new dk.nsi.seal.Model.OioSamlAssertion(exampleXmlDoc);

// ast gemmer blot på XML så:
ast.XAssertion == exampleXmlDoc // true

Seal.NET API

Overordnet

Seal.NET er designet til at blive brugt med WCF service references, som laves ud fra WSDL filer. I en WSDL beskrives en snitflade til Den Gode Webservice (DGWS), samt skemaer der beskriver de specifikke DGWS klasser. Når der genereres en proxy til hhv. klient eller server, dannes disse klasser på typestærk form i den autogenererede proxy.

Eksempler på genererede klasser er Security, Assertion og Header, som vises længere nede.

Seal.NET indeholder en nogle IEndPointBehavior-klasser som kan benyttes af WCF service references.

Klienter

Saml2SosiStsClient

Konverter en SAML assertion til et ID kort.

Eksempel:

using dk.nsi.seal;

var response = Saml2SosiStsClient.ExchangeAssertion(clientCertificate, new Uri("http://test2.ekstern-test.nspop.dk:8080/sts/services/OIOSaml2Sosi"), nemidAssertion, authorizationCode);

Soisi2SamlStsClient

Konverterer et ID kort til en SAML assertion,  enten via direkte kald til STS eller via SOSI Gateway.

Eksempel:

using dk.nsi.seal;

var response = Sosi2SamlStsClient.ExchangeAssertion(clientCertificate, new Uri("http://test1.ekstern-test.nspop.dk:8080/sosigw/proxy/soap-request"), "/ststest", idCard);
var responseXml = response.XAssertion;

// Der findes også et overload der ikke tager et klientcertifikat
Sosi2SamlStsClient.ExchangeAssertion(uri, "/ststest", idCard);

ID kort


IdCard indpakker svaret fra en STS (assertion) og giver mulighed for at benytte data i fremtidige kald.



IdCard er en abstract klasse, som implementeres af SystemIdCard og UserIdCard, som hhv. repræsenter enten et system eller en bruger.

MessageHeaders

Disse MessageHeaders bruges til at indsætte relevant data i headeren for et request, som er lavet med en klient genereret ud fra en WCF service reference.

For at stemme overens med service references, implementerer MessageHeader-klasserne 'System.ServiceModel.Channels.Message'

fra https://www.nuget.org/packages/System.ServiceModel.Primitives/, som er det service references arbejder med. 

Rent lavpraktisk betyder det at MessageHeaders kan gives til 'OutgoingMessageHeaders.Add', og så bliver den data MessageHeaderen har, sat ind i headeren på det request man laver.

Nedenstående eksempler demonstrerer dette, hvor dk.nsi.seal.dgwstypes.Header og NSTWsProvider.NtsWSProviderClient er genereret ud fra en WSDL, ved at bruge nævnte WCF service references.

IdCardMessageHeader 

Benyttes til at tilføje et ID kort til headeren af et WCF request.

Laves med en static constructor 'IdCardMessageHeader.IdCardHeader'.

Eksempel:

using static dk.nsi.seal.MessageHeaders.IdCardMessageHeader;

var client = new NtsWSProviderClient(new BasicHttpsBinding(), new EndpointAddress("https://test1-cnsp.ekstern-test.nspop.dk:8443/nts/service"));

using (new OperationContextScope(client.InnerChannel))
{
    OperationContext.Current.OutgoingMessageHeaders.Add(IdCardHeader(idCard)); // Tilføj ID Kort med IdCardHeader 
    var response = client.invokeAsync("test");
}

XmlMessageHeader

Den Gode Webservice (DGWS) specificerer en ekstra headertype baseret på XML ( dk.nsi.seal.dgwstypes.Header), som kan indsættes ud fra et objekt, der serialiseres til XML med XmlMessageHeader.

XmlMessageHeader indeholder en static constructor-metode, XmlHeader, til at lave instanser af den.

Eksempel på XmlHeader:

using static dk.nsi.seal.MessageHeaders.XmlMessageHeader;

...

reply.Headers.Add(XmlHeader(header));

Mere komplet eksempel hvor dk.nsi.seal.dgwstypes.Header serialiseres til XML og indsættes:

var client = new NSTWsProvider.NtsWSProviderClient(binding, new EndpointAddress("https://test1-cnsp.ekstern-test.nspop.dk:8443/nts/service"));

var dgwsHeader = new dk.nsi.seal.dgwstypes.Header()
{
    SecurityLevel = 4,
    SecurityLevelSpecified = true,
    Linking = new Linking { MessageID = Guid.NewGuid().ToString("D") }
};

using (new OperationContextScope(client.InnerChannel))
{
    OperationContext.Current.OutgoingMessageHeaders.Add(XmlHeader(dgwsHeader)); // Indsæt header som XML, ud fra serialiseret header
    var response = client.invokeAsync("test");
}

Endpointbehaviors

Bruges til at tilføje processering af requests og responses af WCF klienter.

Eksempel:

var client = new NSTWsProvider.NtsWSProviderClient(new BasicHttpBinding(), new EndpointAddress("https://test1-cnsp.ekstern-test.nspop.dk:8443/nts/service"));
 
client.Endpoint.EndpointBehaviors.Add(new ViaBehavior(new Uri("http://test1.ekstern-test.nspop.dk:8080/sosigw/proxy/soap-request"))); // Tilføj Via endpointbehavior

using (new OperationContextScope(client.InnerChannel))
{
    var response client.invokeAsync("test");
}

Findes under namespace 'dk.nsi.seal'. Endpointbehaviors implementer System.ServiceModel.Dispatcher.IClientMessageInspector fra NuGet Gallery | System.ServiceModel.Primitives 4.10.0.

SealSigningEndpointBehavior

Tilpasser request XML header med manglende DGWS attributter og underskriver request vha. et associeret certifikat der gives til dens constructor. Yderligere valideres underskriften af response.

SealEndpointBehavior

TODO

ViaBehavior

Portering af ClientViaBehavior Class (System.ServiceModel.Description) | Microsoft Learn til .NET Standard.

Meget simpel klasse, der internt blot sætter en enkelt værdi til den via URL man angiver.

Factories


SosiFactory har static metoder der kan generere nye IdCards.


OioSamlFactory kan generere nye Requests. Normalt laver man en DOM builder som genererer selve XML'en og bagefter en ModelBuilder for at lave selve Requesten. Requesten kan så blive sendt ved hjælp af dk.nsi.seal.SealUtilities.SignIn funktion. Derudover kan man sende requests fra OioSamlFactory afsted uden brug af klienter.

DomBuilders


Dombuilders er et hierarki, som bliver brugt til at generere XML kode. Til venstre er der 3 klasser der håndterer bygning af selve assertions, mens det højre klassehierarki bliver brugt til at generere selve SOAP beskeden uden Assertion.

Requests


Requests er selve modeller over XML'en. De har diverse convenience methods til at hente informationer direkte ud fra XML'en.

Vaults

Vaults bruges til at holde certifikater, eller læse dem ind fra enhedens trust store.

'ThumbprintCertStoreCredentialVault' læser certifikater fra enhedens trust store.

'InMemoryCredentialVault' er et simpelt dataobjekt, der indeholder et certifikat.

Begge er forholdsvis simple klasser med én metode, 'GetSystemCredentials', som returner et enkelt certifikat.

'InMemoryCredentialVault' kan bruges når man selv ønsker at bestemme hvordan certifikater læses ind - man læser certifikatet ind som et X509Certificate2, og giver det til 'InMemoryCredentialVault', som så kan gives videre til metoderne i Seal.NET.

På sigt kan dette blive simplificeret, så man direkte kan give et X509Certificate2, i stedet for at man skal forbi 'ICredentialVault', som er det interface vaults arver fra.

Findes under namespace 'dk.nsi.seal.Vault'.

Federation

Federations bliver brugt når man skal validere certfikatet fra den service man snakker med. En Federation gives til 'dk.nsi.seal.Model.SignatureUtil.Validate'.

Klassen 'SosiFederation' vil validere servicens certifikat op mod OCES2/OCES3 root certifikatet for at sikre, at servicen er autoriseret.

Klassen 'SosiTestFederation' vil validere op mod OCES2/OCES3 test root certifikat.

Hvis SignatureUtil.Validate kaldes uden en Federation, skal root certifikatet af den pågældende services certifikat (eller selve certifikatet) ligge i trust store på den enhed programmet eksekveres af.

På windows vil det betyde at importere det givne certifikat som et 'trusted root certificate', med programmet 'Manage Computer Certificates'.

Hjælpefunktioner


Indeholder forskellige funktioner. F.eks. til at signere og validere en signatur.

Brug af Seal.NET API

I dette afsnit beskrives overordnet hvordan Seal.Net benyttes til at opbygge en klient eller en service applikation.

Konfiguration

Der er to slags valideringer af et certifikat, der kan aktiveres/deaktiveres i appsettings.json.

CheckTrust

CheckTrust specificerer om certifikatet skal valideres op mod et root certifikat og om chainen skal valideres. Hvis en federation er specificeret så er det valideringen mod den federation, som bliver aktiveret/deaktiveret.

Skal slås fra ved self signed certifikater.

{
    "CheckTrust": true
}

CheckTrust er per default True.

CheckCrl

CheckCrl specificerer om certifikatet skal checkes op mod en Certificate Revocation List. Skal slås fra ved self-signed certifikater.

{
    "CheckCrl": false
}

CheckCrl er per default False.

Klienteksempler

En klient til en WebService af typen Den Gode Webservice benyttes som enhver anden webservice.
I Visual Studio tilføjes en Service-Reference til den pågældende WSDL. Herefter genereres en proxy indeholdende alle datatyper for webservicen.
Det er også muligt at benytte WCF svcutil tool hvis Visual Studio ikke er tilstrækkelig.
Herefter kan der være flere klient-scenarier:

1. Føderalt: Et kort der oprettes lokalt valideres via et kald til en STS, som returnerer et kort der er digitalt underskrevet. Dette kort benyttes til fremtidige kald af webservices. Service Udbyderen skal nu kun autentificere STS'en.
2. NemId:Hvis en bruger allerede er logget på et system via NemLogin, kan dette login benyttes til at kalde en webservice. Til NemLogin er associeret en SAML token. Denne token skal veksles til et DGWS ID kort. Når ID kortet er modtaget, benyttes det til fremtidige kald.
3. SOSI Gateway: Benyttes bl.a. til at cache ID kort, så en session kan håndteres af SOSI Gateway.
4. MitID: MitID omvekslinger.
5. OIOSAML: Kald til STS for at få tokens til eksterne systemer, f.eks. til Sikker Browser Opstart (SBO).

TODO

Føderalt

I et føderalt login skal en bruger først logges på føderationen. Dette gøres ved at kalde 'SealUtilities.SignIn' med et lokalt signeret ID kort.

Herefter kan den ønskede service kaldes med det føderalt signerede ID kort, som Signin returnerede.

Her vises et vejledende eksempel hvor FMK kaldes ved brug af føderationen:

var userInfo = new UserInfo(
    cpr,
    givenName,
    surName,
    email,
    occupation,
    role,
    authCode
);

var idCardRequest = SOSIFactory.CreateNewUserIdCard(
    systemName,
    userInfo,
    new CareProvider(systemCareProviderIdFormat, systemCareProviderId, systemCareProviderName),
    AuthenticationLevel.MocesTrustedUser,
    username,
    password,
    userCertificate,
	alternativeIdentifier 
); 

SOSIFactory factory = CreateFactory(); 
idCardRequest.Sign<Assertion>(factory.SignatureProvider);
var idc = SealUtilities.SignIn(
    idCardRequest,
    systemName,
    "http://test2.ekstern-test.nspop.dk:8080/sts/services/NewSecurityTokenService"
);

var client = new MedicineCardPortTypeClient(MedicineCardPortTypeClient.EndpointConfiguration.MedicineCardPort, new EndpointAddress(new Uri("https://test2.fmk.netic.dk/fmk12/ws/MedicineCard")));
var response = client.GetMedicineCard_2015_06_01Async(
        Security: SecurityHeaderUtil.MakeSecurityUsingDgwsTypes(idc),
        Header: requestHeader,
        WhitelistingHeader: makeWhitelistingHeader,
        GetMedicineCardRequest: new GetMedicineCardRequestType
        {
            PersonIdentifier = new PersonIdentifierType { source = "CPR", Value = requestCpr }
        }
);

Token til ekstern system (SBO)

SOSI Gateway

Her vises og beskrives scenarier hvor SOSI Gateway bruges samme med 'Seal.NET'.

Oprettelse af ID kort i SOSI Gateway

Her vises oprettelse af et SOSI ID kort i GW på baggrund af et bruger-signeret ID kort.

Oprettelse af ID kort i GW er en forudsætning for at nedenstående scenarier virker.

ID kort oprettes ved at sende det ønskede ID kort til SOSI Gateway, som vil gemme kortet i dens cache.

Ved efterfølgende kald til SOSI GW vil den kun kigge på Name ID (også kaldet Alternative Identifier i andre sammenhænge) i ID kortet der sendes, og kigge i dens cache om den har et ID kort med samme Name ID liggende. Hvis den har, vil den erstatte ID kortet i det request den har modtaget, med det der ligger i dens cache.

Der bruges en WCF service reference, SosiGWFacadeClient, der er lavet ud fra den WSDL fil som SOSI GW udstiller:

public static async Task<Assertion> LoginToGateway(IdCard idCard, X509Certificate2 userCert)
{
    var sosiGwAssertion = idCard.GetAssertion<GW.AssertionType>();
    var security = new GW.Security
    {
        Timestamp = new GW.Timestamp { Created = DateTimeEx.UtcNowRound - TimeSpan.FromMinutes(5) },
        Assertion = sosiGwAssertion
    };
    const string endpointAddress = "http://test1.ekstern-test.nspop.dk:8080/sosigw/service/sosigw";
    await using var gwClient = new SosiGWFacadeClient(SosiGWSoapBinding, endpointAddress);
    var dig = (await gwClient.requestIdCardDigestForSigningAsync(security, "whatever")).requestIdCardDigestForSigningResponse;
    var digestHash = SHA1.HashData(dig.DigestValue);
    var signature = userCert.GetRSAPrivateKey().SignHash(digestHash, HashAlgorithmName.SHA1, RSASignaturePadding.Pkcs1);
    var cardRequestBody = new signIdCardRequestBody
    {
        SignatureValue = signature,
        KeyInfo = new GW.KeyInfo
        {
            Item = new GW.X509Data { Item = userCert.Export(X509ContentType.Cert) }
        }
    };
    // The STS signed card is saved in the sosiGw cache and is used for future calls through the proxy
    var res = (await gwClient.signIdCardAsync(security, cardRequestBody)).signIdCardResponse;
    if (res != signIdCardResponse.ok) { throw new Exception("Gateway logon error"); }
    // Convert the GW Assertion to a dgwsType Assertion
    var sosiGwAssertionDocument = SerializerUtil.Serialize(sosiGwAssertion).Root;
    return SerializerUtil.Deserialize<dk.nsi.seal.dgwstypes.Assertion>(sosiGwAssertionDocument, nameof(GW.AssertionType));
}

Kald gennem SOSI Gateway

Dette bruges til almindelige SOAP kald, hvor GW vil berige ID kortet med det den har gemt i dens cache. Det er derfor et krav at ID kortet først er oprettet i GW.

Bruges bl.a. til FMK og DDS.

Her vises et vejledende eksempel med FMK:

var idCardRequest = SOSIFactory.CreateNewUserIdCard(
    systemName,
    new UserInfo(requestCpr, givenName, surName, email, occupation, role, authorizationcode),
    new CareProvider(careProviderIdFormat, careProviderId, careProviderName),
    AuthenticationLevel.MocesTrustedUser, userName, password, user.Certificate, "alternativeIdentifier");

await LoginToGateway(idCardRequest, certificate);

var binding = new CustomBinding();
binding.Elements.Add(new TextMessageEncodingBindingElement(MessageVersion.Soap11WSAddressingAugust2004, Encoding.UTF8));
binding.Elements.Add(new HttpTransportBindingElement());  

var client = new Fmk.MedicineCardPortTypeClient(     	
	binding, // MedicineCardPortTypeClient.EndpointConfiguration.MedicineCardPort kan evt. bruges i stedet for CustomBinding
    new EndpointAddress(new Uri("https://test2.fmk.netic.dk/fmk12/ws/MedicineCard")));
client.Endpoint.EndpointBehaviors.Add(
    new ViaBehavior(new Uri("http://test2.ekstern-test.nspop.dk:8080/sosigw/proxy/soap-request")));

var response = await client.GetMedicineCard_2015_06_01Async(
    Security: new SecurityHeaderType(),
    Header: requestHeader,
    WhitelistingHeader: whitelistingHeader,
    GetMedicineCardRequest: new GetMedicineCardRequestType
    {
        PersonIdentifier = new PersonIdentifierType
        {
            source = "CPR",
            Value = requestCpr
        }
    });

Der henvises til dokumentation af SOSI Gateway for yderligere detaljer.

SOSI Gateway SBO

SOSI Gateway kan bruges til SBO (Sikker Browser Opstart).

Det første der skal gøres er at logge ind i SOSI GW, se Oprettelse af ID kort i SOSI Gateway.

Herefter kan en token til SBO hentes på følgende måde:

Herefter kan ID kort ombyttes til SAML tokens med 'Sosi2SamlStsClient':

var uri = new Uri("http://test1.ekstern-test.nspop.dk:8080/sosigw/proxy/soap-request");
var response = Sosi2SamlStsClient.ExchangeAssertion(uri, "audience", idCard).XAssertion;

Eksempler ved brug af OioSamlFactory

Brug af NemId:

Efterfølgende kode viser hvordan en NemidLogin Saml2Assertion konverteres til en DGWSAssertion. For herefter at oprette en Security instans der indeholder denne Assertion og kalde en FMK service.

var callingSystem = new CallingSystem(
    systemName: "Seal.Net.Fmk.Demo",
    careProviderId: "30808460",
    careProviderName: "TRIFORK SERVICES A/S",
    careProviderIdFormat:
    dk.nsi.seal.dgwstypes.SubjectIdentifierType.medcomcvrnumber,
    certificate: new X509Certificate2("Resources/certificates/Statens_Serum_Institut_FOCES.p12", "Test1234"));
var user = new User(
    cpr: "1802602810",
    givenName: "Stine",
    surName: "Svendsen",
    email: "stineSvendsen@example.com",
    role: "læge",
    authCode: "ZXCVB",
    occupation: "Overlæge",
    certificate:
    new X509Certificate2("Resources/certificates/MOCES_cpr_gyldig.p12", "Test1234"));
ICredentialVault userVault = <Create vault>;

var assertion = new OioSamlAssertion(nemidAssertion); // nemidAssertion expected to have been generated at an earlier login.   var domBuilder = OIOSAMLFactory.CreateOiosamlAssertionToIdCardRequestDomBuilder();
domBuilder.SigningVault = userVault;
domBuilder.OioSamlAssertion = assertion;
domBuilder.ItSystemName = system.SystemName;
domBuilder.UserAuthorizationCode = user.AuthCode;
domBuilder.UserEducationCode = null;
domBuilder.UserGivenName = user.GivenName;
domBuilder.UserSurName = user.SurName;
var requestDoc = domBuilder.Build();

var request = OIOSAMLFactory.CreateOioSamlAssertionToIdCardRequestModelBuilder().Build(requestDoc);
var idCard = SealUtilities.SignIn(request, "http://test2.ekstern-test.nspop.dk:8080/sts/services/OIOSaml2Sosi");

var client = new MedicineCardPortTypeClient(<FMK configuration>);
using (new OperationContextScope(client.InnerChannel))
{
    var response = client.GetMedicineCard_2015_06_01Async(
            Security: SecurityHeaderUtil.MakeSecurityUsingDgwsTypes(idCard),
            Header: MakeHeader(),
            WhitelistingHeader: MakeWhitelistingHeader(),
            GetMedicineCardRequest: new GetMedicineCardRequestType
            {
                PersonIdentifier = new PersonIdentifierType
                {
                    source = "CPR",
                    Value = "2603558084"
                }
            }
        );
}

static Header MakeHeader() =>
    new()
    {
        SecurityLevel = 3,
        TimeOut = TimeOut.Item1440,
        TimeOutSpecified = true,
        Linking = new Linking
        {
            FlowID = Guid.NewGuid().ToString("D"),
            MessageID = Guid.NewGuid().ToString("D")
        },
        FlowStatus = FlowStatus.flow_running,
        FlowStatusSpecified = true,
        Priority = Priority.RUTINE,
        RequireNonRepudiationReceipt = RequireNonRepudiationReceipt.yes
    };  

// Trinene ved brugen af OioSamlFactory til at udveksle en Nemid assertion med FMK:
// 1. Generer bruger- og systeminformation for nem tilgængelighed.
// 2. Opret ny CredentialVault med bruger certifikat.
// 3. Opret en ny Saml2Assertion ud fra informationerne.
// 4. Opret OioSamlAssertion ud fra NemidAssertion
// 5. Opret ny OioSamlFactory
// 6. Opret ny OiosamlAssertionToIdCardRequestDomBuilder og initialiser med korrekte informationer.
// 7. Byg dokumentet
// 8. Opret OioSamlAssertionToIdCardRequestModelBuilder og byg requesten.Brug Sealutilities.Signin til at
//    sende requesten til serveren.Returnerer nyt IdCard signed fra STS
// 9. Opret ny klient til FMK kommunikation
// 10. Kald FMK.

2.3.2. BST2SOSI

Oprettelsen af et BST2SOSI request er meget i stil med et BST2IDWS request:

2.3.3 OIO2BST_CITIZEN

Det er muligt at genere, parse og validere OIO2BST_CITIZEN bootstrap-tokens. Dette sker via klasserne OIO2BSTCitizenSAMLAssertionBuilder og OIO2BSTCitizenSAMLAssertion. OIOSAMLFactory anvendes til at lave en instans af OIO2BSTCitizenSAMLAssertionBuilder.

For kryptering og dekryptering af disse tokens kan der hentes inspiration i testen TestEncryptDecrypt i klassen OIO2BSTCitizenTest.

2.4. OIOBSTSAMLAssertion-factory

OIOBSTSAMLAssertionFactory benyttes til at oprette OIO bootstraptoken objekter givet et xml element.

Sådanne bootstraptokens kan enten være for medarbejdere (hertil benyttes createOIOBSTSAMLAssertion(...)) eller borgere (hertil benyttes createOIOBSTCitizenSAMLAssertion(...)), og identificeres ud fra deres spec version attribut.

Eksempler på generering af objekter fra proxy

Eksempler

Seal.Net indeholder en række integrationstests. Disse har tilformål at verificere at de genererede requests rent faktisk kan forstås af STS'en og som inspiration til anvendere.

Bootstrap token tests

I klassen OIOBSTTests findes der en række tests der veksler et boot strap token til et SOSI ID kort. Der er tests af OIOH2BST, OIOH3BST og OIO3BST.

SOSI Gatweay

I klassen SosiGwTest er der tests af kald til SOSI Gateway. Her er der både test af kald mod createIdCardFromBST og requestIdCardDigestForSigning.

Referencer

SAML2.0  https://www.oasis-open.org/committees/tc_home.php?wg_abbrev=security

OIOSAML http://digitaliser.dk/resource/2377872

OIOIDWS http://digitaliser.dk/resource/526486