Kort introduktion til service |
---|
Lægemiddelstyrelsens bivirkningsservice (BivWS) er en teknisk snitflade til indberetning af lægemiddelbivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Webservicen kan kaldes af de fagsystemer i typisk primær- eller sekundærsektoren, der benyttes af sundhedsfaglige. Formålet med BivWS er at give klinikere bedre mulighed for at indberette formodede bivirkninger ved lægemidler og vacciner. BivWS muliggør en smidig og tidsbesparende indberetning af bivirkninger direkte fra klinikerens eget it-system ved at integrere løsningen i it-systemet og dermed udnytte den information om eksempelvis patienten, lægemiddelbehandling og indberetter, som allerede findes i systemet. Forventningen til løsningen er derfor både at øge antallet og kvaliteten af bivirkningsindberetninger fra læger og andet sundhedspersonale. BivWS benytter den danske nationale standard for identitetsbaserede webservices i Sundhedssektoren (Den Gode Webservice). Systemer, der anvender BivWS (anvendersystemer) vil gøre dette gennem NSP. Når et anvendersystem kalder BivWS på NSP, viderestiller NSP kaldet til den engelske lægemiddelstyrelse (MHRA), som står for driften. |
Adgang til service og wsdl |
Indgangen til servicen i produktion foregår via cNSP og DCC. På dette endpoint kan DCC'en (/decoupling) nås, hvorigennem der er to SOAP-actions stillet til rådighed for BIVWSP: https://ehr-service.sundhedsstyrelsen.dk/Submission/UploadE2B Eller hvis man ønsker at indsende udkommenteret XML: https://ehr-service.sundhedsstyrelsen.dk/Submission/UploadE2BXml BivWS udstiller én WSDL, som er tilgængelig her: WSDL med security-header og separate xsd-filer: Inline-WSDL: For at se felttyper se link (følg linket øverst på siden til Service Description): De tekniske forhold omkring ibrugtagning af servicen er beskrevet i Designdokumentet, som er tilgængeligt her: BivWS-designdokument-1.0.6.1.pdf |
Kontaktoplysninger, servicebeskrivelse og testforhold |
For at få adgang til servicen, skal anvendersystemet kalde BivWS på NSP via Sundhedsdatanettet med et gyldigt certifikat. Det enkelte anvendersystem skal ikke oprettes som bruger med eget brugernavn og password, da BivWS kun har én bruger (NSP), som kalder servicen. For at få adgang til produktion skal der gennemføres en certificering med Lægemiddelstyrelsen, hvor såvel brugergrænsefladen i anvendersystemet samt kvaliteten af det indberettede vurderes. Det kan være nødvendigt med en opfølgning, hvor udeståender fra testen gennemgås, inden certificeringsforløbet kan afsluttes. I nedenstående dokumenter beskrives kriterier, krav og test i forbindelse med certificeringen:
I forbindelse med test stiller Lægemiddelstyrelsen en BivWS Java klient og en BivWS .net klient til rådighed, som genererer klasser udfra wsdl'en og kan kalde til BivWS-servicen i TEST2-miljøet. (Se README i projekterne) Henvendelser angående ibrugtagning af bivirkningsindberetning via NSP skal foregå gennem National Servicedesk: https://www.nspop.dk/display/resources/Indberetning+til+Service+Desk. |