Teknisk navn | sks |
Opdateringsfrekvens | Dagligt |
Kilde | Sundhedsdatastyrelsen |
Versioner | 1 |
Beskrivelse
SKS-registeret (Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem) er en klassifikation af sygehusvæsnets forskellige institutioner (sygehuse og afdelinger,) og benyttes bl.a. til klassifikation af sundhedsfaglige ydelser i patientadministrative systemer og efterfølgende indberetning til Landspatientregistret.
Registerets "nøgler" er SKS-koder, som er danske udgaver af internationale klassifikationer – fx sygdomsklassifikationen, som bygger på WHO’s ICD-10, og operationsklassifikationen, baseret på den nordiske NCSP. De nordiske klassifikationer vedligeholdes og tilpasses til nordiske forhold i samarbejde med det nordiske klassifikationscenter.
Eksterne ressourcer
Beskrivelse på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside:
http://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/om-klassifikationer/sks-klassifikationer
Datatyper - oversigt
Navn | Beskrivelse |
institution | SKS-stamdata, med SKS-kode som nøgle (kaldes "Nummer" i registeret) |
Datatyper - detaljer
Datatype: institution | ||||
Feltnavn | Beskrivelse | Optional | Unik nøgle | Type |
navn | Institutionens navn | Ja | varchar(60) | |
nummer | SKS-kode. Alle SKS-koder kan indeholde op til 10 karakterer. 1. karakter er et bogstav, der viser SKS-hovedgruppen (se tabel nedenfor). De resterende 8 karakterer er alfanumeriske. Hvor mange bogstaver og tal, der indgår i koden, varierer fra hovedgruppe til hovedgruppe. Alle tal og store bogstaver (versaler) kan anvendes – dog ikke Æ, Ø og Å | Nej | X | varchar(20) |
organisationstype | Organisationstype. Enten "Sygehus" eller "Afdeling" | Nej | varchar(30) |
SKS-hovedgrupper:
Kode | SKS hovedgruppe | Indhold |
A | Administrative forhold | En bred vifte af danske koder, der skal udtrykke forskellige administrative forhold og administrative interventioner/procedurer. Den indeholder endnu kun få koder udover personaleklassifikationen (som er en tillægsklassifikation). |
B | Behandlings- og Plejeklassifikationen | Dansk klassifikation af ikke-kirurgisk behandling, pleje og profylakse. |
D | Klassifikation af sygdomme og helbredsrelaterede tilstande | Den danske version af WHO´s "International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10)". Indeholder koder for diagnoser, symptomer, helbredsproblemer og årsager til patientens kontakt med sundhedsvæsenet. |
E | Ulykkesklassifikationen | Den danske version af den nordiske ulykkesklassifikation. Bruges på et overordnet hierarkisk niveau til registrering af omstændigheder ved ulykker, selvmord og selvmordsforsøg. Den giver mulighed for at registrere på et meget specificeret niveau, hvor dette er aftalt. |
F | Klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand | Den danske version af WHO’s ”International Classification of Functioning, Disability and Health” (ICF). ICF er en international klassifikation til systematisk beskrivelse af patientens funktionsevne/funktionsevnenedsættelse. |
K | Klassifikation af operationer | Den danske version af "Nordic Classification of Surgical Procedures" (NCSP), der er den nordiske operationsklassifikation. Indeholder koder for kirurgiske procedurer. |
M | Lægemiddelstofklassifikation | Dansk oversættelse af WHO´s klassifikation af lægemiddelstoffer, "Anatomical Therapeutic Chemical Classification System" (ATC). Bruges udelukkende som tillægskoder til at specificere en diagnose eller en procedure. |
N | Anæstesiklassifikation | Dansk klassifikation af anæstesiprocedurer. |
U | Undersøgelsesklassifikation | Dansk klassifikation indeholdende ikke-kirurgiske undersøgelser, herunder kliniske undersøgelser. "Klassifikation af Radiologiske Procedurer" er indeholdt i hovedgruppe U (under UX*). |
W | Klassifikation vedr. klinisk fysiologi og nuklearmedicin | Dansk klassifikation af klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske undersøgelser. |
Z | Tillægskoder og diverse procedurer | Forskellige tillægsklassifikationer. ZZ-området anvendes til diverse procedurekoder, overvejende i listeform. |